Annonce

Annonce

Svar: Pjevset baby


28. januar 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære ængstelige mor

Først - så må du lægge lidt af ængsteligheden bag dig, det lyder som om at din dreng har det rigtig fint og præcis som du skriver gennemgår en udviklingsfase, hvor han lige nu er mere pylret og rigtig svær at stimulere.

Børn vil naturligt i de perioder, hvor de udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt virke mere pjevsede og man kan som mor sagtens få følelsen af utilstrækkelighed og blive bekymret for om man nu gør det hele godt nok eller om der er noget i vejen med drengen. Det er der dog sjældent. Han ved bare ikke rigtig hvad han vil og det gør at du nogle gange føler at du gir og gir igen og igen, og alligevel føles intet af det godt nok. Det er svært.

Han har brug for at du pludrer med ham og synger sange med fagter som du beskriver. At lege borte-tit, hvor du trækker en stofble hen over hans ansigt og ned over kroppen imens du siger "borte borte tit tit" vil han elske og grine af, forventningens glæde er stor.

Han har brug for at du tumler med ham, vender og drejer ham, lader ham trække sig op at sidde og derfra op at stå når du holder ham i hænderne. I skal danse sammen og du skal svinge ham rundt, jo mere du kan svinge og bevæge ham, jo bedre er det. Han må meget gerne begynde at hoppe på dine lår og du må gerne hjælpe ham med at få fat i sine tæer, putte dem i munden osv. :)

En tur i svømmehallen kan være en god idé, det er dejligt at have den fysiske kontakt og det er godt for ham at bevæge sig i det lune vand. Det skal være et sted, hvor der er mulighed for babysvømning i varmtvandsbassin.

Hvor stærk er han i ryggen? kan han sidde i sin barnevogn? Ellers har du sikkert et rygsæde du kan sætte op. Det vil være rigtig godt at du sætter ham i vognen og triller ham en tur dagligt, hvor han starter med at sidde op, kigge på verden, mærker vinden i ansigtet osv. Han skal naturligvis ikke have sne i hovedet men han må gerne komme ud og opleve. Det kan være dejligt for jer begge at komme ud og væk ...


Annonce

... hjemme fra, få lidt luft og blive bevæget. Han får en masse stimuli og vil fin derefter kunne puttes i sin vogn, når han viser træthed og vil kunne sove en god middagslur der :) Det giver dig en velfortjent pause.

Det gør ikke noget at han nogle dage sover længere lur og andre dage kortere lur. Det er svært helt at have en fast rytme, når man også skal handle, besøge mødregruppen osv. i løbet af en dag. Det vigtigste er trods alt at han virker til at trives og det lyder sådan.

At du vælger at have ham i sengen om natten er helt okay. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke får det for varmt, han skal have plads nok og skal have sin egen dyne - det er af hensyn til vuggedød, at man ikke bør sove sammen. En måde at omgå dette på kan være at du fjerner den ene side af hans tremmeseng og kobler hans seng til din. På den måde kan han ligge i sin egen seng og sove og du kan stadig berolige ham med en hånd osv. om natten, når han har brug for det og på den måde lulle ham videre i søvnen uden du behøver at flytte ham.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det samme gælder, når du giver ham flaske, sørg blot for her at hans hovedgærde er eleveret, evt. lægge en pude ind under madrassen i hovedenden. Han bør ikke ligge fladt og drikke af sin flaske af risiko for tilbageløb til mellemøret.

Det er ikke en dårlig vane at give sit barn nærhed og tryghed om natten - det er bestemt en god vane :) Men det er en dårlig vane, hvis han spiser for meget hele natten, det er stadig vigtigt at han får mælk om natten, men stille og roligt skal størstedelen af hans indtag jo ligge om dagen. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan undvære flasken midt nat og de næste mange måneder vil det være relevant at give ham flaske i løbet af dagen, aften, sen aften og tidlig morgen. Det er flaskerne på ydertidspunkterne det bibeholdes i længst tid :)

Jeg synes faktisk du lyder til at gøre det hele rigtig godt, tro på dig selv og det du føler virker rigtigt, så går det aldrig helt galt :)

Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce