Annonce

Annonce

Svar: Normal udvikling?


19. november 2009

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tusind tak for dit brev og din meget flotte beskrivelse af din lille dreng. Jeg kan godt høre at du har gjort dig rigtig mange overvejelser omkring ham og om hvorvidt det du oplever er normalt eller noget man bør undersøge nærmere ...

Det er altid rigtig svært at vurdere en bekymring som du beskriver, når det er via en brevkasse eller for den sags skyld hvis man som sundhedsplejerske kun ser barnet 1 times tid, når man er på besøg ... Hvis man skal vurdere sådan noget som 'tidlige tegn på autisme' som du selv er inde på, så er man nødt til at se barnet, se hvordan det fungerer i dagligdagen for at se om barnet virker til at være alderssvarende og til at udvikle sig i sund og normal retning.

Det vil derfor være helt relevant at du i første omgang taler med vuggestuen om dine tanker og din bekymring. Prøv at tale med dem om hvordan de oplever ham, når han er ked af det, om de oplever at han har svært ved at putte sig ind til dem og finde ro ved fysisk kontakt og nærhed - for det er her at bekymringen er størst ...

Det kan sagtens være helt okay og normalt at din dreng skubber dig væk - det kan være et led i hans "kan selv, vil selv - udvikling" og behøver ikke være bekymrende. Men det kan også være, at han har det rigtig svært med tæt fysisk kontakt og da du har nævnt det før og har haft den bekymring rigtig meget, så synes jeg faktisk at bekymringen skal komme ham til gode.

Der er ikke noget i det du skriver, hvor man ikke ville kunne sige "det er normalt". Ser man på tingene enkeltvis, altså måden han opfører sig på, så vil mange forældre nikke genkendende til det du beskriver og vil se det som udtryk for 'helt normal alderssvarende opførsel' - men det er det samlede indtryk, at der er flere ting som bekymrer dig og hvor man kan sige at jo flere ting der er, jo mere bør man måske undersøge om der er noget, som I evt. skal have hjælp til.

Jeg synes som sagt at det er vigtigt at lytte til din bekymring og jeg synes din dreng skal undersøges. Det er sådan at der i Risskov, Glostrup og Bispebjerg findes afdelinger hvor man undersøger børn med 'tidlige tegn til autisme'. Og jeg synes du skal tale med din læge om at blive henvist dertil. Som regel vil en indlæggelse der være en dagindlæggelse, hvor man som familie er der måske 4-5 timer dagligt i 4 dage om ugen. Man møder ind, det minder om en vuggestue/børnehave og man leger og er sammen med de andre børn, forældre og de ansatte voksne, som ofte er ...


Annonce

... sygeplejersker, sundhedsplejersker, psykologer og psykiatere.

Det handler meget om at observere hvordan barnet leger, er sammen med andre børn, er sammen med mor eller far, er sammen med personalet og man forsøger via observation at finde ud af hvad barnets vanskeligheder er, ligesom man også naturligt ser på barnet styrker. Man bruger ofte videofilmning fordi det er en god idé at kunne se en situation igennem efterfølgende og diskutere hvad man ser, hvad der sker - personalet gør dette ud fra deres faglige viden og I forældre bliver naturligt også inddraget og bliver i filmet sammen så ser man helt konkret på hvad I gør, hvad jeres dreng gør og hvordan I hver især reagerer.

Man laver naturligt også en pædagogisk tilrettelæggelse af en dag, hvordan I kan støtte og hjælpe jeres dreng osv. - hvis det viser sig at han har et særligt behov for dette og man laver en decideret børnepsykologisk undersøgelse af ham for at klarlægge hvor han er alderssvarende og hvor han måske er længere fremme og hvor han måske har brug for ekstra støtte.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der vil naturligt være samtaler med en børnepsykolog, ofte også med en børnepsykiater som har ekstra stor viden i at se og vurdere børn og som naturligt har brug for at høre jeres historie, lære jer alle at kende for at kunne hjælpe så godt som muligt. Netop alt det du har fortalt mig om hvordan du har oplevet din dreng fra fødslen til nu, er super vigtigt i forhold til at kunne vurdere ham og fortælle dig om der er grund til bekymring.

Så min umiddelbare tanke er altså at din bekymring bør tages alvorligt, der er en grund til at du har de tanker du har og det er vigtigt at diskutere det med nogen, som kan se din dreng. Det kan i første omgang være pædagogerne i vuggestuen og det skal ikke bare foregå tilfældigt over en aflevering en dag, du skal bede om en samtale hvor både stuepædagogen og lederen deltager. Du skal her være opmærksom på at der også vil være tilknyttet en børnepsykolog til vuggestuen, som du naturligvis også kan kontakte - pædagogerne kan give dig navnet på vedkommende. Børnepsykologen vil også kunne henvise jer videre.

Og så kan du naturligvis kontakte jeres læge, vis evt. brevet du har sendt til mig, så lægen kan danne sig et overblik over din bekymring - det kan være lettere end at skulle forklare det hele igen og igen .. og tal så med lægen om hvorvidt det skønnes relevant at få en henvisning til en specielafdeling.

Håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke :) Stort knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce