Annonce

Annonce

Svar: Vil gerne være tæt på hele tiden ...


28. september 2009

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Det er faktisk først omkring 16 måneders alderen at børn begynder at få forståelse for at man er der, selvom man ikke kan ses. Indtil da så vil de fleste børn føle sig forladt og alene, når man går fra dem - også selvom man er lige inde i et andet rum ...

Derfor er det aldersmæssigt naturligt at jeres datter gerne vil have jer hos sig, at hun helt vil have jer i hånden når hun bevæger sig fra rum til rum og at hun tydeligt viser behov for at have jeres nærhed, når hun skal sove. MEN det er så også en alder, hvor I netop så godt kan begynde at arbejde en lille smule på selvstændighed og kunne selv ... :)

I forhold til det med at lege selv, så skal I her prøve at skelne tingende lidt fra hinanden. Hun kan jo fint lege selv, når I er i samme rum, I sidder og læser avisen og hun sidder og leger på gulvet ved siden af. Det der er svært for hende, er når I vil have hende til at gå ind i et andet rum for selv at hente sin dukke eller lignende - og det hun vil, er at have jeres opmærksomhed.

Det er helt normalt at børn i din datters alder ikke leger med andre børn, men helst vil lege med mor eller en anden voksen, som du beskriver. De fleste børn vil først omkring 2 års alderen begynde at lege mere rollelege og lege socialt med andre børn, men rigtig mange børn nyder fortsat at lege med deres forældre i den alder.

Det er altså helt normalt at jeres lille datter ikke sidder og leger for sig selv i længere tid, men fortsat har brug for din accept og deltagelse af hendes leg. Man taler om et fælles tredie, hvor I to fælles kigger på et stykke legetøj, en bil på vejen, en fugl i træet osv. og hvor man fælles deler den oplevelse og taler om det, taler om hvad I ser, hvad den siger osv. Børn har brug for disse fælles oplevelser.

Der er naturligvis lege, som din datter kan lege alene. Det kan være at lege med klodser, skille, samle ad, stable. Det kan være store kasser at kravle igennem, bygge hule i, skubbe foran sig. Det kan være tykke farver og stort papir, puslespil med knopper, stor fløjte, trækdyr osv.

Og lege som I kan lege sammen kan f.eks. være fangeleg, tampen brænder forstået på den måde at du siger "Hvor er dukken henne, skal vi prøve at finde dukken" og guider hende til at kigge sig omkring, søge i andre rum osv. for netop at give hende forståelse for dette. Det kan være gemmeleg, luftture, danse, gynge og hjælpe til med dagligdagsting, så som madlavning, opvask, borddækning, rengøring. Nogle af disse ting er naturligt stadig lidt svære for hende, men hun vil nyde at få lov til at hjælpe dig med det huslige og være sammen med dig på denne ...


Annonce

... måde. Det behøver altså ikke kun handle om at lege med hende, hendes legetøj og på hendes præmisser - det handler om at hun har en alder, hvor det er naturligt at gøre ting sammen med jer voksne :)

Med hensyn til søvn og lære at sove selv, så er det super vigtigt at I ikke bruger 1½ time på at sidde hos hende til hun sover - det er jeg helt enig med dig i.

Spørgsmålet er hvad det er der sker ... Det kan være fordi hun sover for meget om dagen - er hun gået over til kun at sove en enkelt lur i løbet af dagen af ca 2 timers varighed eller sover hun mere? Hvis hun sover mere, så kan det være derfor at hun ikke er til at drive i seng om aftenen ...

Så kan det også skyldes utryghed og netop behov for at vide at I er der. Men netop fordi hun er så stor nu, at hun begynder at forstå og kunne forholde sig til at I er i stuen, så er det super fint, at øve dette med hende.

Jeg vil anbefale at I for det første sikrer jeg at hun ikke sover for meget om dagen, men at hun er tilpas træt og parat til at sove, når hun puttes om aftenen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Så sætter I jer og læser en godnathistorie og imens ligger hun i sin seng og slapper af, lytter til hvad I fortæller og ligger stille i sin seng.

Når historien er slut, så vurderer I om hun vil lægge sig til at sove i løbet af 10 minutter mod at I holder hende i hånden, så er det godt givet ud. Men hvis hun laver hopla, sjov og søger underholdning, så skal I gå.

I kan her vælge at gå frem og tilbage med få minutters interval, netop for at vise hende at det ikke er legetid nu, men at hun skal sove. Hele tiden gå tilbage, betrygge hende i at I er der, passer på hende, men gå igen fordi hun skal sove nu. Det at I går er med til at synliggøre at det ikke er legetid nu men sovetid. Det at I kommer tilbage er vigtigt for at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer og netop træne denne bevidsthed.

I kan også gøre det, at I vælger at være i nærheden, stiller jer, stryger tøj eller lignende - det er vigtigt at lave noget praktisk og ikke bare sidde og kigge ud i luften eller kigge væk. Det at lave noget praktisk signalerer at I ikke bare venter på at hun skal falde i søvn, at der ikke sker noget sjovt nu, at det faktisk er ret kedeligt og så kan hun ligeså godt sove. Samtidig har I mulighed for at kommunikere med hende verbalt og holde fast i hvad der skal ske og også betrygge hende "læg dig ned skat, mor er lige her, sove nu, nat nat" så hun hele tiden hører at det er sådan det er. Så hun ser jer og føler sig tryg nok ved at lægge sig til at sove.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce