Annonce

Annonce

Svar: ADHD og DAMP


26. december 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Rikke

Jeg kan godt forstå at du er frustreret og jeg kan godt høre ud fra din beskrivelse, at mange af de ting du oplever kan passe på et barn med ADHD eller DAMP.

ADHD står for ”Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, hvilket kort fortalt betyder at barnet har problemer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en anerkendt diagnose, som kan afhjælpes blandt andet med medicin. ADHD er endvidere arveligt og derfor vil det være helt relevant at du og din mand, prøver at tænke tilbage på jeres tid, som barn, i skolen osv. - hvordan har I egentlig haft det med at koncentrere jer, sidde stille, styre jeres følelser?

Ifølge ADHD foreningen, så vil mellem 2-5% af alle børn i skolealderen have ADHD med både hyperaktivitet og opmærksomhedsproblemer. Dette svarer til mindst et barn i hver skoleklasse... og tænker vi tilbage så kan vi måske godt huske dette barn fra vores egen skoletid og spørger vi andre med børn i skole nu, så lyder det igen nok meget sandsynligt.

At være født med ADHD er at have et handicap og selvom det er hårdt i hverdagen for både forældre og barn, så hjælper det ofte at få stillet denne diagnose og det gør det lettere for jer at handle, forstå og støtte jeres dreng.

DAMP er en forkortelse for Deficits in Attention, Motor Control and Perception. Børn som har DAMP har problemer med deres opmærksomhed. De har svært ved det motoriske og det er svært for dem at bearbejde de signaler som kroppen og omverdenen sender. Mange har også problemer med at lære og kan også have problemer med at huske

DAMP er det man kalder for en udviklingsforstyrrelse. Det er på samme måde som ADHD arveligt, men det kan også skyldes komplikationer under graviditet eller fødsel. DAMP er så vidt ...


Annonce

... jeg ved ikke en selvstændig diagnose på samme måde som ADHD er det, men diagnosen DAMP stilles ofte sammen med et andet handicap.

For at finde ud af hvorvidt et barn har DAMP eller ADHD så vil det være nødvendigt med en tværfaglig udredning. Der vil blive lavet en lægeundersøgelse, hvor man vil se på barnets sundhedstilstand, vurdere om barnet lider af sygdomme som kan forklare barnets tilstand osv. og så vil man via samtaler med både barn og forældre forsøge at kredse ind, hvad det er for problemer barnet har. Herunder tale med dig om hvordan graviditeten og fødslen er forløbet, hvordan I (du og din mand) selv har oplevet jer som børn (det arvelige aspekt). Derudover vil man lave forskellige psykologiske test af jeres dreng, hvor man blandt andet vil vurdere hans evne til at koncentrere sig, huske osv. Udredningen og evt. diagnose stilles ofte af en børnspsykiatrisk afdeling og også i samarbejde med kommunens Pædagogiske-Psykologiske-Rådgivning (PPR).


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er altid meget svært at sætte grænsen for, hvornår et barn reagerer normalt i forhold til sin alder, og hvornår noget kan betegnes som afvigende opførsel. Det er normalt for børn i 2 års alderen at de endnu kan mangle sprog, det er også normalt at de prøver grænser og har svært ved at forstå et nej, det er også normalt at børn i den alder ødelægger ting... Det lyder dog som om at det er fornuftigt at I får en samtale omkring jeres dreng og selvom det er rigtig hårdt og du naturligvis er bange for hvad udfaldet vil være, så prøv at se det som en håndsrækning, så I alle kommer bedst muligt videre.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og ikke gør dig mere ked af det eller urolig. Sender dig et stort knus herfra, pas godt på hinanden og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce