Annonce

Annonce

Svar: Er ikke træt om aftenen


17. december 2007

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Amalies mor

Det er ikke usædvanligt at børn i 1½ års alderen drømmer mere og kan have mareridtagtige drømme og derfor sover mere uroligt end tidligere oplevet. Det er også ofte i denne alder, at de derfor begynder at vægre sig lidt mod at falde i søvn. Det ses altså at børn netop i 18 måneders alderen søger forældre mere, når de skal sove, men også i løbet af natten.

Samtidig er jeres datter jo også mere og mere bevidst. Hvor hun tidligere skulle se jer for at vide at I var der og ikke var gået fra hende, så forstår hun bedre og bedre at I er i stuen og sidder og hygger jer og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Samtidig begynder hun også at prøve lidt mere grænser og viser mere og mere selvstændighed og derfor er det naturligt at hun forsøger at se, hvad der sker, og om hun ikke lige kan få lov til at holde den gående lidt længere...

Det er derfor vigtigt at I er meget opmærksomme på at hun naturligvis skal have den tryghed hun har behov for, men at hun samtidig også skal sove, fordi det er hendes sengetid.

Sengetiden kan dog variere og det gør den naturligt, når hun nogle dage vækkes og står tidligt op - så vil hun sandsynligvis kunne blive puttet lidt før. Og de dage, hvor hun sover længe og sover til klokken er 9, så vil hun måske ikke kunne blive puttet helt så tidligt.

Gennemsnitligt skal I regne med at et barn på jeres datters alder vil sove små to timer i løbet af dagen, ligesom hun gør, og så sove måske 11 timer i løbet af natten. Nogle sover lidt mere, andre lidt mindre. Jeres datter kan således ikke forventes at sove fra kl 19.30 til 9 næste morgen og omvendt, kommer hun senere i seng, så står hun som sagt (måske) senere op og den form for fleksibilitet må der være.

Jeres datter er så gammel nu at hun stille og roligt bliver bevidst om at noget kan være farligt: Når jeg klatrer op på rutsjebanen, så er der langt ned. Når jeg kommer op på bordet, så kan jeg ikke selv komme ned igen. Når jeg falder så slår jeg mig og måske bløder det fra mine knæ osv.

Samtidig med denne erfaring hører så også bevidstheden om at I går fra hende - hun ...


Annonce

... bliver afleveret i vuggestuen og selvom hun nu godt ved at I kommer igen, så er er utrygheden ved at I går er lidt større nu. Derfor er det som sagt naturligt at hun protesterer, når I går fra hende om aftenen.

Det er altså en balance imellem at give hende den tryghed hun beder om samtidig med at hun også skal lære at sove, falde i søvn i sin seng og føle sig tryg ved det.

En godnathistorie er en rigtig god idé og det er rigtig fint at I sidder hos hende og læser. Når historien er slut, så kan hun få lidt at drikke og så skal hun sove. Her forlader I værelset, men fortæller hende naturligvis at I kommer lige om lidt. Udnyt tiden med at lave noget praktisk. Det kan være strygetøj, hvor I stiller jer i nærheden, så hun kan se jer. Det kan være vasketøj som skal lægges på plads og derfor bliver båret ind i hendes værelse - det er en måde at kunne gå til og fra uden at have fokus på hende og samtidig vise hende at I er der og hun roligt kan lægge sig til at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun rejser sig op, så put hende ned igen, men forsøg også at fortælle hende at hun skal lægge sig. Netop hvis I står i nærheden med strygetøj eller lignende, så kan I godt med ord sige til hende, at hun skal lægge sig ned. Netop det at hun selv gør det er også en del af processen i at lære at falde i søvn i sin seng og acceptere at skulle ligge der.

Hvis og når I går fra hende, så gør det kortvarigt og lad være at forlænge tiden. Det er okay at hun protestere, gå tilbage og bekræft ingen at I ses igen, at hun trygt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på hende osv. og gå så igen. Gå også tilbage til hende selvom hun ikke græder.

Hvis hun græder ulykkeligt, rejser sig, står med armene frem mod jer "tag mig op", "gå ikke fra mig", så skal I naturligvis være der for hende og være der 100 pct. så er det ikke nu at I skal "søvntræne", så er tiden ikke til det. Så må I evt. tage hende med i stuen, vente til hun på ny viser træthedstegn og virker parat eller sidde hos hende, til hun er helt rolig og falder i søvn.

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce