Annonce

Annonce

Svar: Hvordan putter jeg to børn alene?


13. august 2023

Kategori:
Alder:
4 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Kristina

Tak for dit brev og fine spørgsmål:)

Det er naturligt svært at skulle putte to børn, når man kun er én forælder, og begge børn har brug for, at man sidder der. Så jeg kan sagtens forstå, at I tænker, hvordan I dog skal kunne løse denne udfordring, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind. Det ene er det med, at I gerne vil lære jeres børn at falde i søvn alene. I har et ønske om, at I skal kunne putte dem, læse en godnathistorie eller lignnede, sige godnat og gå ud af værelset - men begge børn bliver ulykkelige, når I forsøger at gå.

Denne problematik er noget andet end, hvordan man putter dem, når kun en af jer er til stede. Jeg er med på, at det ville gøre det lettere at putte dem, hvis de generelt kunne falde i søvn på denne måde - og det er derfor også rigtig fint, hvis I gerne vil arbejde på at lære dem dette; men det er noget, som I skal forsøge at vænne dem til, når I begge er hjemme til det, og derfor kan gøre det på den mest trygge og rolige måde for dem begge. De skal lære det ved at begge I forældre er der, og aften efter aften beroliger og betrygger og gradvist vænner dem til, at det er helt okay, og helt ufarligt, at være i sin seng alene.

I forhold til at én voksen skal kunne putte to, så ser jeg især én udfordring. Nemlig at jeres børn bliver puttet på meget forskellige tidspunkter. Storebror puttes ofte allerede kl. 18.30 og lillesøster først kl. 20. Havde det været omvendt, havde I naturligt kunne putte lillesøster først, for storebror er i en alder af 4 år gammel nok til at kunne være alene, imens I putter lillesøster, og han vil også kunne forstå, at han skal være stille, når hun skal sove/puttes, ligesom han vil kunne hente jer, hvis han følte sig utryg ved noget. Men lillesøster er for lille til at være alene, hun kan ikke sidde for sig selv, imens I putter storebror, og hun forstår ikke, hvad det betyder, at han skal puttes, og hvordan hun forventes at opføre sig imens.

Min løsning er nemlig, at I putter begge børn samtidig, de få gange, hvor I vil skulle putte dem alene. Det er muligt at tage en madras ind på et af børnenes værelset og så sætte eller lægge sig hos dem, læse historie, tale lidt om dagen, synge en sang osv. og lade dem falde i søvn sammen - og gøre noget særligt ud af netop disse aftener, hvor I er alene. Hvis I er alene hele natten, så kan de også få lov til at sove i dobbeltsengen, og I kan alle tre gå i seng samtidig og på den måde skabe ekstra nærhed. De fleste børn kan godt finde ud af, at der er nogle lidt andre regler, og putningen foregår lidt anderledes, når man er alene med enten mor eller far. Det kan blive til noget særligt hyggeligt. Men, da de puttes med 1.5 times mellemrum, så fungerer dette naturligt ikke.

Det er derfor en overvejelse værd at se på deres dagsrytme og puttetidspunkt. Det er meget sandsynligt, at tiden vil arbejde lidt for jer her. Jeg tænker, at lillesøsters rytme stille og roligt vil begynde at ændre sig, så hun kan puttes lidt tidligere. Storebror vil måske kunne puttes lidt senere, så I på den måde begynder at kunne mødes lidt på midten, så deres puttetidspunkt bliver f.eks. kl. ca. 19.15... Du spørger, om I "bare skal vente på at de bliver klar", og ...


Annonce

... det kan sagtens tænkes, at deres puttetidspunkt vil nærme sig hinanden stille og roligt af sig selv, men det kan også være, at de skal hjælpes lidt på vej.

Hvis I gerne vil hjælpe jeres børn til at have et mere ens puttetidspunkt, så vil jeg anbefale, at I begynder at lægge et bad ind om aftenen efter aftensmaden. Badet vil ofte aktivere dem og gøre dem lidt ekstra friske - det vil hjælpe storebror med at holde sig vågen i lidt længere tid. Men ca. en time efter badet, vil kropstemperaturen falde og roen begynde at komme ind i kroppen. Især hvis I også tilbyder lidt godnatmad, smører med creme, giver lidt massage osv. Og lillesøster vil derfor her også begynde at føle træthed og føle sig mere prat til at sove. På den måde kan I putte storebror lidt senere og lillesøster lidt før.

I forhold til lillesøster vil det måske også være nødvendigt at se på, hvornår hendes middagslur ligger, og hvor lang den er. Det har naturligt betydning for hendes puttetidspunkt, hvornår hun står op af middagsluren, og hvor meget hun sover om dagen. Det er dog også sådan, at hvis I stille og roligt får vænnet hende til at sove lidt tidligere om aftenen, og hun stadig kommer op til samme tid om morgenen, så vil hendes middagslur ofte afkortes af sig selv. På den måde vil mængden af dagssøvn og nattesøvn komme i en balance, som vil kunne passe til den hverdag, som I gerne vil have for både jeres datter og jer selv.

I skal regne med, at jeres dreng har behov for ca. 11.5 timers søvn - og han vil sove det hele om natten. Lillesøster har behov for ca. 13-13.5 times søvn i døgnet, men skal stadig have en middagslur. Det betyder dog, at hun fint vil kunne sove ca. 11 timer om natten som storebror, og derudover så sove 2-2.5 time til middag f.eks. mellem 12-14/14.30. På den måde kan deres puttetidspunkter og søvnbehov fint passes ind sammen og begge børn få den mængde søvn, som de har behov for:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skriver blandt andet, at I ikke har nogen anelse om, hvordan andre får det til at fungere - men det gør de ofte ved at give børnene samme puttetidspunkt og dermed mulighed for at kunne putte dem samtidig og dermed sammen, når man er alene med dem - i hvert fald så længe de er så små, at de har behov for, at man er der, og de ikke har lært at falde i søvn på egen hånd:)

Hvis de er vant til nogenlunde samme puttetidspunkt, så er det også lettere at putte dem f.eks. 10-15 minutter forskudt, hvis det en aften er nødvendigt. Så kan lillesøster f.eks. puttes først, og storebror derefter.

Det er også tænkeligt, at en rytme, hvor de puttes nogenlunde samtidig, vil gøre, at storebror vil få lettere ved at falde i søvn og lettere ved, at mor eller far går ud af værelset. Man kunne godt forestille sig, at han synes, det er svært at sove, at ligge alene på værelset, når han ved, at mor, far og lillesøster sidder og hygger i stuen til kl. 20, det vil sige i halvanden time uden ham... :) Det er naturligt, hvis han derfor higer ekstra efter jeres kontakt og nærhed og har brug for, at I bliver siddende hos ham. Han har naturligt brug for at føle sig prioriteret og ikke føle sige udenfor.

Så mit råd vil derfor være, at I arbejder på, at børnenes puttetidspunkt nærmer sig hinanden. Jeg håber, at dette hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce