Annonce

Annonce

Svar: Putning, søvn og rytme


4. november 2022

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Catja

Tak for dit brev og tilbagemelding/opfølgning - det er super, at du skriver tilbage og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen :)

Når du ser på klokken, så er det vigtigt, at du ser på hvad tidspunktet er netop nu og ikke tager hensyn til, at vi har skiftet til vintertid. Derudover så skal du se på jeres datters samlede søvnindtag i forhold til hendes udregnede behov.

Du skal, som tidligere nævnt, regne med, at hun har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet, og ofte vil det passe rigtig godt, hvis hun hjælpes til en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt, måske 3 lure + en powernap. Generelt er det rigtig godt, hvis mindst end af disse lure varer mindst 1.5 time, men de øvrige lure må gerne være kortere - det er helt normalt, og samlet set vil hun ofte få sit søvnbehov dækket netop på denne måde og samlet altså sove ca. 15 timer i døgnet.

Hos jer lyder det som om, at hun f.eks. vil trives med at fordele sine søvn sådan, at hun sover ca. 10 timer fra kl 20-06 og om natten skal hun så sove ca 5 timer i alt - men altså fordelt på 3 eller 4 lure. Sover hun en god lang lur om morgenen/formiddagen, så vil hendes lure resten af dagen naturligt blive kortere. Det vil sige, at hvis hun sover f.eks. 2.5-3.5 time ved første lur, så vil hun naturligt ikke kunne sove mere end en times tid af gangen ved dagens øvrige lure - gør hun det, så vil dagssøvnen blive måske 6-7 timer og nattesøvnen derfor også tilsvarende kortere, og det vil netop blive svært for jer at få døgnet til at hænge sammen, så det også fungerer for jer:)

Du skal naturligt putte hende, når hun er træt og viser sig parat. Det er ikke meningen, at du skal holde hende vågen "mod hendes vilje" - du skal blot være opmærksom på, at hun nogle gange godt kan gabe, fordi hun "keder sig" og derfor har brug for, at I er lidt mere aktive - før hun så er mere klar til at blive puttet, og derfor også har lettere ved at overgive sig til søvnen, når du så putter hende - og dermed ikke skal hoppes med på pilates bold, gås rundt med i længere tid osv...

Jeg forstår godt jeres tanker omkring at arbejde på, at den første lur bliver en del af nattesøvnen, så hun ikke kommer op, er vågen i en time og så sover et længere søvnstræk. Hun er dog for lille til, at I kan ændre på dette, så lige nu er det nødt til at være sådan... Det vil højst sandsynligt ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, og hvis ikke kan vi godt arbejde på at ændre dette, men altså ikke endnu, hun er for lille:) I det hele taget er det meget svært at ændre rytme hos så lille et barn og I risikerer at gøre en masse unødigt arbejde uden effekt, fordi hun meget let falder tilbage i sin normale rytme igen. Hun er stadig bare en lille mus, og I er nødt til at være lidt fleksible, hvilket jeg kan læse, at I også forsøger - det er mere for at sige, at tiden også arbejder for jer her:)

Kan det tænkes, at hun måske er ved at være klar til lidt skemad.. smagsprøver på lidt skemad? Hvis ...


Annonce

... ikke hun er klar endnu, så bliver hun det måske i løbet af de næste 3-4 uger og det vil også være med til at skabe lidt mere rytme og struktur hos jer. Det, at hun begynder at vågne mere op om natten, søger brystet mere hyppigt, kan godt være tegn på, at hun begynder at have behov for lidt ekstra at spise. I første omgang, er det rigtig godt, at du netop forsøger at amme hende både når hun vågner og før hun skal sove, fordi du på den måde kan fylde hende lidt ekstra op hele dagen igennem, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, så er det måske tiden til at lade hende smage på lidt grød til frokost og gradvist vænne hende til dette.

Derudover, så er det godt, hvis du kan begynde at adskille bryst og søvn lidt. Ja, hun skal ammes som en fast del af sit putteritual, men det kan være godt, at hun ikke falder i søvn ved brystet og flyttes over i seng, barnevogn osv. når hun sover helt. Det er godt, hvis hun kan registrere, at hun flyttes fra din favn, så hun skal flyttes på det tidspunkt, hvor hun er godt fyldt op med mælk, tydeligt er ved at falde i søvn, øjnene kører rundt i hovedet på hende, hun har svært ved at fokusere og sover næsten, men hun er stadig vågen nok til at registrere, hvor hun lægges. Det kan hjælpe hende med at sove mere sammenhængende om natten, at hun ved hvor hun er puttet og ikke falder i søvn et sted, vågner op og registrerer at være lagt et andet sted....

Det er rigtig fint, hvis hun tager imod sutten og kan finde roen med denne, når du putter hende fra din favn og ned hvor hun skal sove - men pas på ikke at give sutten en gang i timen, hvis hun vågner fordi hun netop oplever, at hun har tabt sutten. Det er naturligt, at hun taber sutten under søvn, og hvis I giver den i munden igen og igen, så kan hun pludselig vænne sig til at sutten skal være i munden hele tiden og derfor vågne, hver gang sutten tabes - og så sikrer I jer fast arbejde hele natten igennem med at tilbyde hende sut.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er helt naturligt, at hun om natten kan have behov for hjælp til stillingskift, en beroligende hånd osv. men hjælp hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt og helst der, hvor hun er puttet - altså uden at hun skal op i favn, gås med, hoppes med, og uden at hun skal have sut i munden hele tiden eller bryst i munden hver time. Kan hendes seng kobles til jeres seng? Det kan gøre det muligt for dig at lægge en berolignede hånd på hende, så hun kan mærke dig og føle roen og nærheden, uden at hun skal op hver gang - og uden at du skal stå op igen og igen om natten....

Så.. når du spørger, om I kan gøre noget for at få længere lure både dag og nat, så er det vigtigt at se på hendes samlede søvnmængde, for hun vil naturligt ikke kunne sove 3 længere lure... og det er også vigtigt at se på hendes vaner i forhold til søvn og putning, altså de søvnrutiner hun har og som I gerne vil hjælpe hende med at få:)

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper dig/jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce