Svar: Middagslur ude eller inde
Kære L
Tak for dit brev :)
Du skriver, at jeres barnevogn er en ældre model med langt liggemål, og jeg tænker umiddelbart, at selvom jeres dreng nu fysisk er ved at være ret lang, så kan han måske stadig godt have glæde af at sove i sin vogn - også selvom han på sigt kommer til at ligge med benene bukket... I hvert fald vil det være godt at bruge vognen i en overgang til at lære at sove på anden måde.
Da I lige nu vil ændre putterutiner om aftenen og vænne ham og storesøster til at sove sammen på værelset og uden mor og far, så synes jeg ikke, at I skal begynde at ændre på hans rytme om dagen. Det er vigtigt, at hans dagsrytme fungerer, og lige nu fungerer det rigtig godt - så hold fast i dette.
Jeg kan se at han ofte puttes omkring kl 20, og det vil passe rigtig fint med storesøsters puttetid også. Han vil så måske vågne lidt før hende om morgenen, men det er okay, for han regulerer selv sit behov fint og sover så nogle gange en længere middagslur, så samlet får han sit søvnbehov rigtig fint dækket. Så lige nu skal I ikke ændre det som fungerer om dagen.
Men hen af vejen, når det forhåbentlig fungerer om natten og I fornemmer, at han er ved at vokse ud af sin barnevogn, så kan I godt prøve at vænne ham til at sove i hans seng om dagen. I kan skiftes lidt fra dag til dag, så han nogle dage fortsat puttes i barnevognen og andre dage så prøver I at putte ham indenfor og vænne ham til dette. Det vil være rigtig godt, hvis han her har en putteklud, bamse eller lignende som han fast puttes med, så der er genkendelighed og tryghed her.
Nogle børn forbinder det at sove i deres seng med putning om aftenen og vil ikke sove i sengen om dagen. ...
... Hvis jeres dreng reagerer sådan, så kan det være fint at gøre et ritual ud af dagsputningen og f.eks. putte ham på en madras og så lave det til hans dagsrutine ligesom barnevognen er nu. Men nogle gange fungerer det rigtig fint at putte ham til middagsluren i sengen indenfor, han kan sagtens være glad for sin seng og nyde at blive puttet i den til middag også... I må her se, hvad tiden bringer.
Der er naturligvis også den mulighed at du køber en krybbe eller får lavet en, hvis du kender en god tømrer eller håndværker... En krybbe skal være tør og holdes fri for skimmelsvamp - den vil du ikke kunne tage ind på samme måde som du kan med hans barnevogn, men bør stadig stå beskyttet for vind og vejr. Og det anbefales at man ikke laver krybber af møbelplader, som kan suge fugt.
Hvis barnevognen bliver for lille, så vælger nogle familier også at købe en klapvogn, hvor sædet kan lægges ned, og hvor barnet således også kan sove... Det kan kræve en kørepose, så man sikrer sig at det ikke bliver for koldt, men det afhænger naturligvis af årstiden...
Så der er faktisk ikke rigtig nogen faste retningslinjer for, hvordan man gør, når barnet ikke længere kan sove i sin barnevogn. Og hvis I tænker, at det på sigt vil være rigtig dejligt, at jeres dreng kan sove sin middagslur indenfor, så han ikke bliver vækket af naboer, børn, græsslåning osv. om sommeren, så sker der naturligt ikke noget ved, at I forsøger gradvist at vænne ham til at sove i hans seng - også om dagen. Men jeg tænker, at I skal vente med at ændre dagsvaner til de nye rutiner om aftenen/natten er blevet skabt, og han trives med dette:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.