Annonce

Annonce

Svar: Natteroderi efter sygdomsperiode


14. november 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kris

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Der er ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind hos jer, og når jeg læser din beskrivelse af din lille dreng, så er min første tanke faktisk præcist det du slutter med at skrive, at hans motoriske selvstændighed i løbet af dagen, resulterer i et øget behov for nærhed om natten.

Du fortæller, at han netop er begyndt at gå, og det betyder, at han i løbet af dagen ikke længere sidder så meget på skødet, som han tidligere har gjort. Du fortæller også, at han er i vuggestue i løbet af dagen, og at I derfor er adskilt flere timer dagligt. Det er helt naturligt, at denne udvikling sker, men det betyder naturligt, at din dreng ikke får samme nærhed og fysiske kontakt i løbe af dagen - og derfor søger det ekstra om natten.

Det er sådan, at børn ikke kan adskille sig uden at føle sig knyttet til og netop i de perioder, hvor børn begynder at kravle og begynder at gå, vil man derfor også ofte opleve dem ekstra klyngende og nogle gange kan det være rigtig svært at stille dem helt tilpas, for på den ene side vil han op, søger din favn og har brug for at mærke dig, og på den anden side, vil han skubbe dig væk, afvise dig fordi han gerne vil mere og mere selv. Det er derfor en svær balance at finde - at du på den ene side skal være der og på den anden side også skal anerkende, at det er okay at han forsøger på egen hånd.

Din dreng har en tidlig søvnfase - det betyder, at han står tidligt op, sover tidligt dagen igennem og går tidligt i seng. Og samtidig så sover han også en rigtig lang nattesøvn, ofte ca 12 timer om natten fra kl 18-06. Det gør det svært at nå et bad og en godnatgrød om aftenen, som ellers ofte kan hjælpe til lidt roligere nattesøvn. Og man kan godt overveje, hvorvidt det vil være en god idé at forsøge at ændre lidt på hans rytme. Også fordi at når nattesøvnen er så lang, så er der nogle gange en risiko for, at han så sover mere afbrudt... MEN du beskriver jo en dreng, som umiddelbart trives med den rytme han har og som samlet set får masser af søvn - og i løbet af dagen varierer hans naturligt sit søvnbehov, så han nogle gange sover en længere formiddagslur og en kort middagslur og andre dage gør modsat. Og han lyder til at fungere i vuggestuen og hans rytme passer ind i vuggestuens rytme - så lige nu lyder det som om, at du er nødt til at lade rytmen være som den er... Du må så glæde dig over, at han sover om aftenen ,så I forældre har tid alene om aftenen, hvilket ...


Annonce

... jo også kan være rigtig dejligt - og du må så stå tidligt op i stedet....:)

Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungerer, og det er helt okay, at du vælger at lægge dig med ham om natten. MEN du har naturligvis ret i, at han ret hurtigt kan vænnes til at I skal sove sammen i gæsteværelset om natten, og derfor kan begynde at vågne og søge dig ekstra, fordi han lærer at det er sådan det foregår...

Det er derfor en rigtig god idé, hvis du kan bibeholde rutinen med at putte ham i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Og det er rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen med kærtegn, stillingskift, beroligende hænder osv. uden at du behøver tage ham op, så du forsøger at hjælpe ham videre i egen seng og der hvor han er puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men hvis du fornemmer, at han og du ikke får sovet med mindre du tager ham over til dig og lægger dig med ham, så kan du godt i en periode prioritere dette, fordi I så begge får lidt bedre søvn. Men det vil her så faktisk være rigtig godt, hvis du kan flytte ham tilbage til egen seng igen, når pladsen begynder at blive lidt for trang, og det irriterer dig, at I sover sammen - så han måske kun sover sammen med dig et par timer og derefter flyttes tilbage. Det kan nogle gange have den effekt, at han både oplever at blive puttet i egen seng og vågne op i egen seng, så han glemmer at han har været omkring dig om natten og på sigt derfor vil blive lettere for dig at putte og få videre i egen seng om natten, uden at du behøver bære ham ind til dig eller lægge dig med ham i gæsteværelset. Nogen forældre vælger også at lægge sig på en madras på gulvet i børneværelset. Det giver dig mulighed for at være hos ham med det samme, tilbyde ham nærhed og tæt kontakt, men uden at han vænnes til at skulle bæres ud af værelset...

Da hans nattesøvn som sagt er meget lang, så kan det godt være, at han er sulten. Og da du ikke kan nå at tilbyde ham godnatgrød før han puttes, som kan mætte ham lidt mere, så synes jeg faktisk, at det lyder som en god idé med en ekstra flaske. Han er også kun 11 måneder og må faktisk gerne få to flasker i døgnet. Og jeg vil derfor anbefale dig at du tilbyder ham flaske, når han puttes og så en flaske igen sen aften f.eks. kl 23.30, hvor han ofte vågner let op og er svær at få videre i søvnen. Det kan faktisk være en måde, hvorpå du kan sikre at han kan sove videre i egen seng og måske sikre lidt mere rolig søvn efter midnat.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce