Annonce

Annonce

Svar: Bange for at sove om aftenen


18. september 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Heidi

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder for mig som om, at I er ved at ramme det, man kalder for separationsfasen. Den ligger ofte omkring 8-10 månedersalderen, hos nogle børn lidt før, hos andre lidt senere. Så den uro, I mærker lige nu, handler altså højst sandsynligt om alder og udvikling.

Jeres dreng bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt. Han triller, kryber, er måske begyndt at gøre tegn til at ville kravle? Og han ligger ikke længere stille, der hvor I lægger ham, han flytter på sig. Det betyder, at han har en meget stor fysisk uro, når han skal sove. Det er svært for ham at finde fysiske ro, han har svært ved at ligge stille, når han puttes. Og om natten får han lagt sig i stillinger, som han ikke selv kan komme væk fra. Han har derfor brug for jeres hjælp til stillingsskift om natten.

Han bliver også mere og mere bevidst nu, pludrer mere og mere aktivt, indgår i dialog, ved at forskellige lyde kan tiltrække jeres opmærksomhed osv. Han oplever verden større, lægger mærke til flere og flere ting, får flere stimuli i løbet af dagen og alt hvad han oplever skal han både kunne slippe, når han skal sove, og det skal også bearbejdes, når han sover. Så lige nu er det ekstra svært for ham at slippe dagen og dermed svært at overgive sig til søvnen, og når han endelig sover, så sover han uroligt, fordi hans søvn indeholder ekstra meget drømmeaktivitet.

I denne alder, har han ekstra meget behov for at mærke jer tæt på fysisk, og det betyder, at han ofte vil klynge sig ekstra til jer. Han har brug for at se jer for at vide, at I ikke er forsvundet. Når I går fra ham, f.eks. i løbet af dagen går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, og han ikke lige kan se jer, så kan han blive rigtigt ked af det. Og også om aftenen, når han skal sove, vil man ofte mærke dette ekstra. Det er svært for ham at blive puttet i sin seng, han har brug for at være i jeres favn og mærke jer, for at vide, at I er der for ham...

Det er vigtigt at I forsøger at finde balancen mellem at give ham den nærhed og tætte fysiske kontakt, som han beder om, og samtidig lære ham, at I stadig er der, selvom han ikke er tæt fysisk sammen med jer.

Du fortæller, at han får sin flaske i sin seng og dermed forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og det er rigtig fint. Det må I meget gerne holde fast i. Nogle gange kan det dog være nødvendigt, at I starter med at sidde med ham i jeres favn og giver ham en halv flaske på skødet, og derfra så putter ham i seng, hvor I så tilbyder resten af flasken. Så han starter i favn. Det kan I godt forsøge, men når det er sagt, så er det dog vigtigt, at han ikke begynder at falde i søvn i jeres favn, for så får I skabt problemer fremadrettet... Han ...


Annonce

... skal helst forbinde sin seng med stedet, hvor han sover.

Når I giver ham flaske i sengen, så bør I elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så madrassen løftes lidt op under hans hoved. Giv ham flasken, hvor han ligger, og lad ham slippe den lige før han sover helt. Så han falder i søvn i sin seng, men ikke med flasken i munden :)

Det kan være en god idé at indføre et bad om aftenen i en periode. Badet bør ligge ca. 1 time før han puttes og bør afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage eller lignende. Det kan hjælpe ham til bedre fysisk ro, når han skal sove.

Det kan også være en god idé at tilbyde en godnatgrød - men først når han bliver 8 måneder. Og grøden ska ligge efter badet, og være en fast del af putteritualet. Det betyder, at en aftenrutine fra 8 måneders alderen kan se således ud:

Aften 17.30-18: Aftensmad, almindelige familievenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad med bid og mad i stykker, men også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes godnatgrød ca kl 19.30 - det kan være en havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, Vand eller mme af kop. Og får derefter børstet tænder (hvis han har fået tænder:)).

Flaske og puttes til natten 19.45-20.. Nogle gange kan det være en god idé at putte ham en lille smule senere i denne periode, men dog ikke så sent, at han når at blive overtræt:)

Sen aften 22.30: Drømmeflaske og sover til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød og vand af kop. Det vil sige at i 8 måneders alderen trappes flasken kl 05 stille og roligt ud :)

Når jeres dreng har en opvågning midt nat, så skyldes det sandsynligvis den udvikling, som han går igennem netop nu. Mange børn har i 7 måneders alderen en periode, hvor de vågner og ligger og pludrer om natten. Det virker som om, at de øver sig verbalt og udnytter de mørke nattetimer og stilheden til det. Hvis han er glad, og hygger sig med det, så lad ham være - det går ofte over af sig selv igen. Er han ked af det, så skal I naturligvis trøste og berolige ham, og forsøge at få ham videre i søvnen igen. Og her er det igen vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham videre i egen seng, og ikke begynder at tage ham op, gå rundt med ham eller lignende, fordi hans øgede bevidsthed naturligt kan gøre, at han så lærer, at det er sådan det skal foregå om natten fremover. Hjælp ham derfor, men hjælp ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce