Annonce

Annonce

Svar: Utilfreds og træt baby


4. august 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Susanne

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tillykke med den lille dreng - det lyder som om, at I har haft nogle hårde måneder med en del gråd og uro, og jeg kan godt forstå, hvis I er ved at være trætte :)

Det lyder som om at jeres dreng måske har haft kolik, og det lyder også som om, at han har været generet af refluks. Begge dele lyder dog til at være i bedring nu, hvilket er super dejligt, og jeg tænker, at det nok er hans alder og udvikling, som spiller ind på uroen nu... Det lyder altså ikke som om, at I gør noget forkert, men netop 3-4 måneders alderen er en svær periode for mange, når det kommer til måltider og søvn :)

Jeres dreng kan godt virke lidt mere krævende nu, end I tidligere har oplevet. Han bliver mere og mere bevidst, han kan se længere, og er lige nu meget opmærksom på verden og hvad der sker omkring jer. Han suger oplevelser til sig og får masser af stimuli dagen igennem. Han er stærkere nu, kan holde sit hoved selv, kigge sig omkring, han følger ting bevidst med øjnene, kan se længere. Og han kan nu også skelne mellem kendt og ukendt. Han skelner mellem om han er i jeres favn eller i favn hos en anden, han skelner om I er hjemme eller I er ude...

Denne store lyst til at opleve og mærke verden gør, at han naturligt har svært ved at sige fra og overgive sig til søvnen, når han skal sove. Det er svært at slippe oplevelserne og koble fra. Og når han endelig sover, så sover han ofte uroligt. Han drømmer mere, alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover og det giver ekstra urolig søvn. Samtidig ændrer hans søvn sig også nu. Den begynder at indeholde flere stadier, og han kan godt have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det betyder, at han vågner op efter måske kun 45 minutters søvn, hvor han egentlig skulle sove videre, men i stedet får vækket sig selv...

Børn i 3-4 måneders alderen har ofte også så travlt med at opleve, at de har svært ved at koncentrere sig om at spise, eller sagt på en anden måde, så lader de sig meget let forstyrrer, når de spiser. Når du sidder og giver ham flaske, så spiser han lidt, men slipper, kikker på dig, pludrer med dig, spiser lidt igen, slipper igen og vil hellere pludre og lege, spiser lidt igen, far kommer ind i stuen, og det er sjovere at kikke efter far, end det er at spise...

Alt dette betyder, at man godt kan komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem, og det kunne gode lyde som om, at I kunne havne i den situation... Derfor vil det være rigtig godt, hvis I nu kan forsøge at hjælpe ham til lidt mere fast rytme. Det vil sige, se hans dag inddelt i vågne og aktive perioder og perioder, hvor han så hjælpes med at sove. Så han får lidt længere vågne perioder og lidt længere søvnperioder :)

Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Jeres dreng går tidlig i seng - og det er naturligvis helt okay. Mange børn vil dog i 3-4 måneders alderen begynde at sove senere om aftenen, men det lyder han ikke til at vise behov for lige nu :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at tilbyde ham flaske ca hver 3-3.5 time og hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes flaske som en fast del af sit putteritual. Hvis han får mælk, før han skal sove, så vil det give ham ekstra mæthed og sikrer, at der går tid, før han vågner op og er sulten igen. Det vil således være med til at hjælpe til lidt længere lure. Derudover vil flasken ofte hjælpe ham med at ...


Annonce

... koble fra og overgive sig til søvnen på en tryg og rar måde.

Jeg er normalt ikke meget for at lave rytmer med tidspunkter til så små børn, for det er vigtigt stadig at give dem lidt fleksiblitet i løbet af dagen. Men en skitseret dagsrytme kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Kommer op, leger, hygger, pludrer osv.

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Kommer op, og I leger, pludrer osv. Han kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, lidt babymassage osv.

Flaske og puttes til middagslur

Vågner, leger, pludrer, hygger

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Tirsdag 10. apr.: Sådan får du dit barn til at sove, Gentofte bibliotekerne

Se flere foredrag med Helen ...


Kommer op, leger, er aktiv og hygger

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Nat: Flaske og sover videre

Som I kan se, så har jeg indført et bad mellem formiddagslur og middagslur. Dette fordi det kan være med til at stimulere jeres dreng rigtig godt både motorisk og mentalt. Det er samtidig med til at forlænge hans vågenperiode lidt, så han ikke "slatsover" for meget i løbet af dagen, efterfølgende vil han ofte spise bedre af flasken, så han ikke "slatspiser" og derefter måske være i stand til at tage en længere middagslur. På den måde kan I hjælpe ham til lidt mere rytme, som på sigt hjælper jer alle.

Når I giver ham flaske, så kan I sidde med ham og give ham flasken i jeres favn, og derefter lægge jer fra ham stille og roligt. I skal ikke putte ham vågen, men først putte ham fra jer lige der, hvor han næsten sover, men dog stadig lige når at registrere, at han puttes i sin seng eller barnevogn. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning og put ham fra jer når han næsten sover, men ikke sover helt. Stå ved ham, hold hænderne beroligende på ham og lul ham ind i søvnen med jeres nærhed. Puttes han i barevognen så tril vognen, puttes han i slyngevuggen så vug ham lidt :)

I kan også prøve at give ham flasken i sengen eller direkte i barnevognen. Gøre ham klar til at sove og så give ham flasken, der hvor I ønsker, at han skal falde i søvn. Det kan nogle gange hjælpe ham til at overgive sig til søvnen, fordi han undgår skiftet fra favn og ned i seng... I kan også prøve at lægge jer med ham i dobbeltsengen og give ham flaske imens I ligger tæt, for at se om det kan hjælpe ham til at koble fra. Det er altid en god idé at lægge ham lidt eleveret, når I giver ham flasken liggende :)

Det er helt naturligt, at hans blik søger væk, når han er træt og forsøger at falde i søvn. I skal derfor ikke kræve hans kontakt, men i stedet forsøge at hjælpe ham med at koble fra. Nogle gange kan det hjælpe at stryge ham let over det 3. øje, som er når I stryger langsomt ned mellem øjenbrynene... Andre gange er det fint bare at lade ham ligge og kikke væk... Det er også rigtig fint med sutten, prøv at koble den med en klud, som dufter lidt af jer. Det kan minde lidt mere om at være i jeres favn og vil måske give ham lidt ekstra tryghed og dermed hjælpe ham med at koble fra, når han ligger i seng, slyngevugge eller barnevogn :)

Det er fint, at I har forsøgt jer med lidt forskellige modermælkserstatninger, for at finde ud af, hvad han trives bedst med. Og det lyder som om, at det lige nu fungerer, og som om, at han ikke får unødigt meget luft i maven... I kan naturligvis også forsøge med en anden flaske og flaskesut, for at se om det kan hjælpe ham til mindre luftindtag, hvis I fornemmer, at det er dette som nogle gange giver ham problemer :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke, glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. september 2017 | Sovevaner | 2 mdr.

Antal dagslure og kunne sove igennem?

Kære Helen, Endnu et spørgsmål til dig :) Jeg er lidt i tvivl om min...

Læs hele brevet og Helens svar


28. september 2017 | Sovevaner | 6 mdr.

Nedtrapning af amning, søvn og vintertid

Hej Helen. Min datter fylder 7 måneder om ca. 2 uger og så skal vi jo til...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2017 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.

2 år og 8 mdr: Syng eeeen til sidste sang!

Kære Helen, Alt er faser! Men den her har varet næsten 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2017 | Sovevaner | 7 mdr.

Afvænding af natamning af baby på 7 mdr

Hej Helen, Tak for en super god brevkasse. Jeg har ofte læst og brugt dine...

Læs hele brevet og Helens svar


20. september 2017 | Sovevaner | 6 mdr.

Hjælp - søvnproblemer II

Hej Helen. I forbindelse med et tidligere spørgsmål jeg sendte til dig, vil...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.

'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.

Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annoncer

Annonce