Annonce

Annonce

Svar: Dagsrutine


15. april 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Nu hvor jeres datter er blevet 6 måneder gammel, så vil det være helt okay og faktisk ofte en rigtig god idé netop at arbejde på et fast stå op tidspunkt om morgenen. Det lyder hos jer som om, at det ofte vil passe fint ind at starte dagen kl ca. 07, og det betyder så også, at hvis hun sover meget længere end dette, så bør I vække hende om morgenen. Du kan godt forsvare at vække hende, når hun har sovet en god lang nattesøvn. Og det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men derimod hjælpe hende til en rytme, som fungerer bedre for jer alle :)

Jo mere fast hendes stå op tidspunkt ligger, jo mere fast vil hendes tidspunkter for formiddagslur og middagslur naturligt også komme til at ligge - og jo mere fast sengetid vil hun ofte også få om aftenen. Det er altså, hvornår dagen begynder, at I skal være opmærksomme, fordi det på sigt sætter rytmen for resten af dagen.

De dage, hvor hun vågner allerede kl 06, vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at få hende til at sove lidt længere. I kan evt. tage hende over til jer i jeres seng, så hun kan spejle sig i jer og fornemme, at det stadig er sovetid. Det vil også være relevant, at hun stadig får en flaske tidlig morgen, og den kan også hjælpe hende til at sove lidt videre, så dagen ikke starter for tidligt.

Derudover, så skal hun nu til at have skemad flere gange dagligt - hun bør tilbydes 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og derudover 2 mellemmåltider. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at skabe en rytme, hvor hun tilbydes grød og mos, sammen med vand af kop, når hun vågner af en lur - og så tilbydes flaske før hun skal sove næste lur. På den måde får hun stille og roligt faste spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet og faste sovetider hele dagen igennem og dagsrutinen kommer således gradvist til at ligge mere og mere fast.

Der skal naturligvis være plads til fleksibilitet, så nogle gange sover hun måske en længere formiddagslur og andre gange er det middagsluren, som er længst. Det kan også være, at hun nogle dage stadig har brug for en powernap sidst på eftermiddagen og andre dage kan springe den over. Nogle gange vil hun måske også kunne være vågen i 3 timer eller mere og andre gange kun i 1.5 time - så stadig en vis fleksibilitet, men prøv om I kan holde fast i stå op tidspunktet og puttetidspunktet om aftenen og så lade tidspunkter for mad, aktivitet ...


Annonce

... og søvn derimellem fordele sig lidt fleksibelt, hvis hun viser behov for det.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre til klokken ca. er 07...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og hen af vejen skal der begyndes med kød eller fisk i grøntsagsmosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop. Og tilbydes også stadig flaske om eftermiddagen.

Powernapper evt.

Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes der hen af vejen med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor der så gives flaske igen.

I løbet af den næste månedstid vil du sandsynligvis opleve, at hendes rytme ændrer sig stille og roligt. Det vil være meget normalt, at hun nu bliver mere aktiv om dagen. Hun vil bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, vil trille, dreje om egen akse, få fat i sine fødder, begynde at krybe, elske at hoppe på dine lår, tumle med dig osv. Hun vil pludre, øve sin stemme, nogle gange blive forskrækket ovre sine egne lyde. Hun vil elske at sidde op i den høje stol, i sin barnevogn, når I kører tur osv., hvorfra hun kan følge rigtig godt med i alt, hvad der sker omkring hende - og det betyder at hendes vågenperioder i løbet af dagen ofte bliver længere, og hun begynder måske at sove lidt kortere dagslure eller begynder som sagt at sove to lure i stedet for tre...

Det er helt okay, det skal der naturligvis være plads til - det er mere for at sige, at selvom hun lige nu måske godt kan sove kl 09, så kan det godt være, at hun fremover måske ikke sover formiddagslur før 9.30, og hvor luren måske tidligere har varet 1.5 time, så sover hun måske kun 1 time nu - men vil så til gengæld sove en længere middagslur - eller omvendt. Dagsrytmen ændres derfor lige nu - men de faste spisetider, sovetider osv. vil hjælpe jer :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce