Annonce

Annonce

Svar: Sengetid + Falde i søvn i sengen


8. april 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stephanie

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at det gav lidt ro med på vejen :)

Når jeg læser beskrivelsen af din datter og hendes nuværende rytme, så tænker jeg umiddelbart, at det lyder til at fungere ret godt og generelt skal man passe på med at ændre på noget, som fungerer...

Jeg forstår dog godt, at du efterhånden gerne vil have hende til at sove lidt tidligere til natten og spørgsmålet er, om det ikke vil ændre sig stille og roligt at sig selv i løbet af den næste måneds tid... Din datter vil naturligt, i takt med at hun bliver ældre, begynde at have længere vågne og aktive perioder og hendes søvn og rytme vil naturligt ændre sig. I takt med at hun begynder med skemad flere gange dagligt, vil det naturligt også være med til at skabe mere rytme, og derfor vil tiden arbejde meget for jer.

Det betyder dog også, at du nok skal være forberedt på at hun godt kan have behov for en flaske mere om natten, end hun får lige nu. I takt med, at hun begynder at spise mere skemad om dagen vil det være naturligt, at hun søger sit væskebehov dækket på ydertidspunkterne, så derfor vil det være rigtig fint hvis hun i 6 måneders alderen f.eks. kan sove ca 6 timer samlet uden mælk - det vil være et reelt mål at arbejde hen imod.

Det vil også være rigtig godt, hvis du forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så får flasken før hun skal sove :) På den måde skabes der bedst plads i maven til begge dele og hendes behov sikres bedst muligt.

Hvis du gerne vil ændre på rytmen nu, så tænker jeg, at det vil være godt, hvis du kan rykke hendes rytme frem, så hun generelt sover tidligere i løbet af dagen. Jo tidligere hun står op, jo tidligere vil hendes lure ligge og jo tidligere vil hun naturligt også gå i seng om aftenen. Som jeg læser din dagsplan, så får hun lige nu 2 lange lure og det kan godt være, at hun kan ...


Annonce

... nøjes med dette - men det vil være godt, at lurene ligger tidligere, og det betyder, at du nok er nødt til at vække hende om morgenen, så dagen måske starter kl 07 og ikke kl 08.... Hvis du vækker hende, så skal det være på en sød og rolig måde, så det stadig er dejligt at komme op :)

En plan for dagen kunne derfor se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre til klokken måske er 07...

Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes til formiddagslur, må gerne sove et par timer som nu - men luren ligger tidligere, fordi hun er kommet tidligere op :)

Frokost 12-13: Tilbydes grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske kl 14-16 - igen ligger luren tidligere end nu, alt efter hvad tid hun står op af sin formiddagslur, og også her må hun gerne sove 1.5-2 timer, som hun lyder til at trives med.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Flaske

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og lyder til herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes flaske og sover lidt videre igen...

Med hensyn til at falde i søvn om aftenen, så lyder det rigtig fint, at du giver hende flaske, bøvser hende af og derefter lægger hende i seng - og det er ikke et problem, at hun nogle gange falder godt i søvn og flyttes derefter. Hun har ikke noget søvnassociationsproblem, men sover godt resten af natten. Derfor skal du heller ikke her ændre noget. Det er helt fint, som det er :) Det er kun, hvis hun begynder at vågen en gang i timen og ikke kan komme videre i søvnen, uden at du tager hende op, giver hende flaske, vugger hende eller lignende, at du skal ændre på måden, hun falder i søvn på. Så længe hun sover så godt, som hun gør, så skal du ikke ændre noget.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce