Annonce

Annonce

Svar: Søvn og trøst med bryst


13. februar 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt, at du er opmærksom på, om jeres dreng ikke har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder, at han er blevet uhensigtsmæssig afhængig af dit bryst og din favn, for at kunne sove - og derfor er du nødt til at ændre på jeres putteritual, så han ikke længere falder i søvn med brystet og så han lærer at sove i egen seng og netop forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.

Det betyder ikke, at du ikke stadig må amme ham - med den alder han har, vil det være rigtig fint, hvis du ammer ham 2 gange dagligt. Det kan aften og sen aften. Men derefter skal han ikke have yderligere mælk og om dagen skal han lærer at sove uden at få bryst. Når han kan det om dagen, vil det også være lettere for ham at undvære brystet om aftenen og natten.

Når du ammer ham om aftenen, så er det vigtigt, at du putter ham før han sover helt. Han skal puttes fra din favn, der hvor han næsten sover, men stadig registrerer, hvor han bliver lagt og når at opfatte, at han puttes i sin seng. Du må gerne sidde ved ham, holde dine hænder beroligende på ham, og hjælpe ham til fysisk ro osv. Men han skal ikke falde i søvn med brystet i munden. Du kan også vælge at lægge dig ned og amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der - men du skal helst nå dertil, hvor han ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn - så han også der oplever at overgive sig til søvnen uden at være i dine arme og uden at have brystet i munden.

Samtidig vil det være rigtig godt, at du indfører beroligende ord, bestemte kærtegn, lægger en hånd på hans hofte og vipper ham lidt, så du på den måde luller ham ind i søvnen - og så må du meget gerne øge den fysiske afstand mellem jer mere og mere - og kan han blive flyttet over i egen seng, vil det være rigtig godt. Så længe han ligger i din seng, vil han naturligt dufte din mælk og vil derfor også søge brystet mere - hvis han ligger i egen seng, vil det være lettere at holde ham fra "mælkebaren" :)

Når og hvis han vågner om natten, så skal du så vidt muligt ikke give ham vand, sut eller andet - han skal lære at sove igennem uden at få bryst og uden at du begynder at indføre ting, som han så vil blive uhensigtmæssigt afhængige af... Det er vigtigt, at du ikke får erstattet bryst og favn med nogle vaner, som du også skal ud af ret hurtigt..

Du skal naturligvis sikre dig, at han får både mad og vand nok hele ...


Annonce

... dagen igennem. Og det vil være rigtig godt, hvis du om aftenen også indfører en godnatgrød. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - skal ikke ammes først

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg - og evt. også grøntsagsmos. Det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Puttes til middagslur - skal ikke ammes først

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød, som fast del af putteritualet ca 19.30, får derefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, puttes i egen seng og sover videre der til næste morgen tidlig uden yderligere mælk...

Det bliver naturligt svært for din dreng at acceptere, hvis han ikke må få brystet og han er vant til at få det så meget, som han er - men det er vigtigt, at du får skruet mælkeindtaget ned, så han begynder at spise mere rigtig mad :)

Hvis han bliver helt ulykkelig og kun kan trøstes med brystet, så må du give ham brystet, men forsøger at afkorte amningen mere og mere, så han ikke fylder sig med mælk og igen og igen forsøge at trække brystet til dig og få sat beroligende ord, kærtegn osv. i stedet.

Det er helt naturligt at han klynker om natten - det skyldes drømmeaktivitet og start i vuggestue giver en masse nye stimuli og oplevelser, som han bearbejder om natten. Derfor sover han lige nu meget uroligt og sover også med ekstra lyd på - og du skal naturligvis trøste ham, være der for ham, give ham den nærhed, som han har behov for, men det er ikke det samme, som at han skal ammes, hver gang han vågner..

Alternativet kan være at far tager over om natten i en periode og du så vælger at sove et andet sted, men det lyder som om, at det er svært lige nu, da I står midt i en flytning...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce