Annonce

Annonce

Svar: Maraton putning


18. januar 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig også :)

Det er ganske rigtigt, at jeres datter lige nu gennemgår en stor udvikling - både motorisk og mentalt. Hun er i separationsfasen, og det betyder, at hun lige nu øver sig på bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, øger den fysiske afstand mellem jer og hende. For at kunne gøre dette, så er hun nødt til at føle sig ekstra knyttet til og derfor vil børn i denne alder godt kunne være lidt ekstra klyngende - især, når de skal sove. Hun har brug for at se dig og mærke dig, for at forstå, at hun ikke er forladt og at du stadig er der for hende.

Det at hun motorisk udvikler sig mere og mere - begynder at krybe, kravle, rejse sig ved tingene osv. gør også at hun har en stor motorisk uro. Det er svært for hende at finde fysisk ro, det er svært at læge sig ned og slappe af i kroppen og dermed svært at overgive sig til søvnen. Når hun skal sove, vil hun derfor godt kunne rejse sig ved tremmerne, eller hun kan ligge i kravlestilling og rokke på alle fire - hun kan ikke finde ud af at blive lagt ned og har brug for din hjælp til dette...

Hun øver sig - både dag og nat - og bliver naturligt bedre og bedre til det. Og i takt med at hun motorisk mestrer flere ting i dagtimerne, så vil der naturligt også falde mere ro over hende, når hun skal sove - og derfor vil det på sigt også blive lidt lettere at putte hende.

Du skal dog være opmærksom på amningen... Det er helt naturligt, at hun søger brystet lidt ekstra lige nu - netop fordi hun som sagt har brug for at mærke dig tæt på, for at kunne separere sig, men det er vigtigt, at I ikke får øget antallet af amninger med den alder hun har. Det vil være rigtig godt, hvis du kan nøjes med at amme hende 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale, at du lægger amningerne før middagsluren, aften og sen aften. Hun skal altså ikke længere ammes om natten eller tidlig morgen...

Du nævner, at hun ofte dier ved brystet mere eller mindre hele aftenen... Du nævner, at I ofte putter hende kl 19, men I bruger lang tid på at få hende til at sove, og du nævner også, at du synes det er svært at finde tid til en godnatgrød...

Jeg synes faktisk, at I skal forsøge at indføre et bad fast hver aften i en periode. Badet stimulerer hende godt både motorisk og mentalt - og en times tid efter badet, vil hun ofte være parat til at sove. Det kan gøre, at hendes puttetidspunkt kommer til at ligge lidt senere og samtidig kan hun så få en grød, som giver ro og hjælper hende til at sove - og også kunne undvære mælken om natten og ...


Annonce

... igen og igen om aftenen...

Mit forslag til en aftenrytme ser derfor således ud:

Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres efterfølgende rigtig godt med håndklædet, får lidt babymassage, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Ca 19.30 tilbydes godnatgrød, får efterfølgende børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter videre til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Far må meget gerne være den der giver hende bad og efterfølgende godnatgrød, så han gør alt det, som leder op til putning. Herefter tager du over, putter hende i dynen, ammer hende i soveværelset og lægger hende i hendes egen seng - som nu :)

Og som sagt putning omkring kl 20.. Jeg tror, det vil være et passende tidspunkt for hende med den alder hun har og en middagslur på 1.5 time fra kl 14.30-16...

Hvis du fornemmer, at hun lige nu har brug for to amninger om aftenen, så kan du også gøre det, at du ammer hende før badet og så igen før hun puttes til natten. Så der kommer bad og godnatgrød ind imellem de to amninger, for på den måde at fylde hende lidt ekstra op til natten :)

Jeg tænker, at når hun vågner efter amning, så er det fordi hun nok ikke er helt parat nok til at sove allerede kl 19 og at I derfor skal prøve at aktivere hende lidt ekstra netop med et bad og så efterfølgende grøden.

Og jo - separationsfasen spiller ind, også selvom hun ikke er ked af det. Det hænger sammen med den store udvikling både motorisk og mentalt, som hun lige nu går igennem, og det gør det rigtig svært at finde ro lige nu. Så ja - til en vis grad må I acceptere det og tiden arbejder for jer - ofte er det værst i 8-10 måneders alderen, hvis det kan give lidt ro at vide det :) Det at hun på den ene side gerne vil trøstes, holdes op, op til dig - og på den anden side skubber dig væk, ikke vil være hos dig, det er netop også tegn på denne svære fase :)

Og sutten er fin - men også her skal I være opmærksomme på, at I så ikke får skabt en vane, hvor hun så pludselig får sutten i munden hver time hele natten igennem. Giv hende gerne sutten til at sove på, men prøv om I kan hjælpe hende med stillingskift, beroligende ord, en beroligende hånd og lignende i løbet af aftenen og natten - altså hjælpe hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Netop for at komme igennem denne periode på bedste vis :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce