Annonce

Annonce

Svar: Rytme 3.5 mdr. gammel


12. januar 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, det er godt du skriver :)

Det er vigtigt, at I ikke tror, at jeres datter skal sove kl 20.. Det er de færrest børn som gør dette i denne alder. De fleste børn vil, når de er 3-4 måneder gamle, have en rytme, hvor de sover 3 lure dagligt og ofte går sent i seng. Mange børn sover ikke før klokken er 22-23...

Jeres datter står lidt tidligere op og sover derfor også lidt tidligere lure hele dagen igennem og derfor går hun også "tidligere" i seng. Hun sover ofte ca. 21.30 - og det er rigtig fint og helt alderssvarende :)

Begge de dagsplaner du sender, lyder derfor helt naturlige for et barn på 3 måneder, og det er helt naturligt, at dagene ikke altid ligner hinanden helt :) Og de næste par måneder, skal I indstille jer på, at hun netop vil være vågen om aftenen og gå sent i seng. Det er familietid og I må sidde og hygge jer i stuen alle sammen, pludre med hende, lege lidt, nogle gange bare lade hende sidde hos jer, andre gange lade hende være lidt på legetæppet osv. Hvad der nu kan fungere - men acceptere, at hun lige nu ikke sover før sidst på aftenen :)

Rytmen ændrer sig lidt hele tiden og omkring 6 måneders alderen, vil de fleste børn trives med et puttetidspunkt omkring kl 20... så på den måde arbejder tiden også for jer:) Og forhåbentlig kan det give jer lidt ro netop at vide det :)

Med hensyn til at sove på eget værelse, så anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn sover i samme rum som forældrene - for at forebygge vuggedød. Undersøgelser viser, at forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang. Det betyder ikke, at hun skal sove i samme seng som jer - det skal hun ikke. Det vil være rigtig godt, at hun får sin flaske og puttes i egen seng, og at I arbejder på at lære hende netop at sove i egen seng - men hun bør sove i samme rum til jer indtil hun er ca 6 måneder gammel. Når hun selv kan vende sig og også gør det i søvne, må hun sove på eget værelse - og må også gerne sove på maven... Og det plejer at være omkring 6 måneders alderen:)

Med hensyn til at falde i søvn om aftenen, så er det vigtigt, at hun ikke er ked af det, det er ikke meningen, at hun skal ligge alene i sin seng og græde sig i søvn :) Og I må gerne vugge hende, for at hjælpe hende til ro... så "hvor længe hun må ligge og mosle rundt" afhænger helt af, hvorvidt hun ligger og mosler rundt eller om hun er ked af det...

Nogle børn har brug for at "mosle rundt". De er ikke kede af det, men ligger og strækker sig, triller, tager fat i deres ...


Annonce

... fødder - når de bliver ældre, så rejser dig sig, sætter sig, vender og drejer sig osv. Og kommer på den måde af med lidt fysisk energi og kan derefter så bedre finde fysisk ro og falde i søvn. Det er helt okay, hvis det er sådan, jeres datter gør, så lad hende bare ligge og hygge sig i sin seng, før hun så sover.

Men hvis hun er ked af det, hvis hun virker tryghedssøgende og har brug for at være i jeres favn, for at finde ro og falde trygt i søvn, så er det vigtigt, at I tager hende op og giver hende den nærhed, som hun viser behov for :)

Flasken bør indgå som en fast del af hendes putteritual. Det betyder ikke, at hun skal falde i søvn med sin flaske i munden, men hun skal have sin mælk og være helt døsig og først der vil hun normalt være parat til at sove. Ud over at mælken vil give hende mæthed og mulighed for en længere lur, så vil det at spise af flasken ofte også virke afslappende og beroligende og hjælpe hende med at koble fra, så hun netop kan overgive sig til søvnen bedst muligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Du må gerne have hende i din favn, få flasken i din favn og så skal du prøve at lægge hende fra dig, når du kan se at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn men endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned sengen. Hun må gerne være svøbt, hvis det ikke bliver for varmt. Du kan godt lade hende bøvse af og også gerne erstatte flasken med en sut, det er fint, at hun har en sut, som hun er glad for. Det at sutte kan hjælpe mælken lidt på vej igennem systemet. Du kan med fordel trække en stofble igennem suttens ring, så kan hun måske bedre holde den i munden :)

Put hende så stille og roligt fra din favn ned, hvor hun skal sove. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Så hun i sengen også bliver lullet ind i søvnen, ligesom når hun puttes i sin barnevogn:) Hun må altså gerne blive vugget lidt, men prøv om I kan vugge hende der, hvor hun skal sove og ikke gå rundt med hende i jeres arme:)

Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse mere om søvnen netop i denne alder og hvad det er der sker - og hvad I kan forvente :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce