Annonce

Annonce

Svar: Hvilken amning skal væk?


26. november 2016

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det går så godt med lillebror :)

Det vil være rigtig godt, at du nu trapper ud i antal amninger. Det vil være passende med to amninger i døgnet med den alder din dreng har og jeg vil anbefale dig, at du fjerner amningerne om dagen først. Han kan fint indtaget sit behov for både mad og væske i løbet af dagen og han er ikke voldsomt brystsøgende i dagtimerne, selvom han naturligt er glad for brystet, når du tilbyder ham det :)

Så mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød med frugtmos, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden, frugtmos og brød med smør, som nu, vand af kop.

Puttes til formiddagslur direkte efter mellemmåltidet og skal ikke ammes først.

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med fiskefrikadelle, pastaskruer, kogte grøntsager osv. som nu. Vand af kop.

Tilbydes en banan og lidt vand af en kop og puttes til middagslur ca kl 14 - og skal ikke ammes før luren.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt brød med smør, frisk frugt og frugtmos som nu, må også gerne få lidt tykmælk med lidt frugtmos, som du også forsøger med, han lyder dog ikke så begejstret, så du kan også springe dette over :) vand af kop.

Aften 17.30: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta. Der skal være moset mad og mad med mere bid - og også mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes godnatgrød og vand af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften eller tidlig morgen: Ammes x 1

Jeg synes, din plan med at bibeholde amningen før putning om aftenen er rigtig god. Denne amning kan bibeholdes så længe både du og din dreng har det godt med det.

Og du skal så prøve at vurdere, om det vil være lettest at trappe ud af amningen sen aften eller tidlig morgen. Hvis du f.eks. tager ham op og lægger ham til om aftenen, før du går i seng, så kan du prøve at lade være med dette - og se om han så vågner af sig selv først på natten og i stedet amme ham her og så springe amningen over tidlig morgen.. Hvis han f.eks. er vågnet af sig selv og blevet ammet kl 01/02, så vil han måske af sig selv ikke søge brystet kl 04, men i stedet vise tegn på at vågne kl 06, hvor I så kan stå op og starte dagen uden at han tilbydes brystet.

Det kan også være, at han dier rigtig godt ...


Annonce

... hos dig sen aften, og du derfor gerne vil bibeholde denne amning og også fylde ham det ekstra op til natten - og så trappe ud af amningen kl 04.

Når du ammer ham om aftenen, så skal du prøve at putte ham i seng, lige før han sover helt. Han skal sove næsten, kæmpe med at holde øjnene åbne, men stadig være vågen nok til at registrere, at du lægger ham i hans seng. Det er vigtigt, at han lige når at registrere, hvor han falder i søvn, ellers vil han naturligt søge din favn og dit bryst hyppigt om natten, fordi han forbinder dette med at sove. Hvis han således vågner og oplever at han ligger et andet sted, end hvor han faldt i søvn, så vil han blive ked af det, fordi det er utrygt for ham.

Du kan også vælge at lægge dig og amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der, så du giver ham den ekstra nærhed, som jeg godt forstår du gerne vil give ham :) MEN det er vigtigt, at du når dertil, hvor du ammer ham, og han så slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover - så han falder i søvn, uden at have brystet i munden, men naturligvis stadig føler sig tryg.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan være en overvejelse værd, om han skal flyttes til egen seng, når han er faldet i søvn tæt ved dig, fordi han så naturligt ikke ligger lige ved mælkebaren, og det kan gøre det lettere for ham så at undvære brystet... Nogle har glæde af at koble tremmesengen til forældresengen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du lægge en beroligende hånd over på ham, stadig lade ham mærke, at du er der, han kan også kravle over og putte sig ind til dig, hvis han har brug for det - men brystet styrer du :) Du skriver, at han sover i tremmesengen i soveværelset... ligger han i sin seng eller ligger han i din seng? Det kan naturligvis også være en mulighed at flytte ham til eget værelse, som du selv nævner, fordi I så ikke vil forstyrre hinanden så meget om natten og alle måske vil sove bedre... :) Måske vågner han, når du går i seng - hvis han sov i eget værelse ville han måske sove videre... Det kan være et forsøg værd :)

Så ja, det kan godt være en idé at du nu bevidst forsøger at arbejde på, at lillebror puttes i egen seng efter amning om aftenen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og er tryg ved at sove der.. Og naturligvis skal du forsøge at give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. i løbet af dagen og aftenen - hvilket jeg også er sikker på, at du allerede gør :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce