Annonce

Annonce

Svar: Vil pludselig ikke sove


16. oktober 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af lille "store" dejlige Oliver :)

Det lyder som om, at han stortrives på alle måder og der er ikke noget i dagsplanen, som jeg umiddelbart tænker, at du skal lave om. Jeg tænker, at den ændring du oplever lige nu, sandsynligvis handler om hans alder og udvikling...

Han er naturligt meget mere bevidst nu. Han opfatter rummet han er i, på en helt anden måde. Han får langt flere stimuli i løbet af dagen, ser flere detaljer, skelner mere og mere tydeligt, hvorvidt han er hjemme eller ude, om han er i favn hos dig eller en fremmed. Han kan måske endda reagere på, hvis andre kikker for meget på ham, begynder måske at græde, hvis bedsteforældrene snakker for meget til ham osv.

Og netop det, at han begynder at opleve verden større og er langt mere bevidst om, hvad der sker omkring jer gør, at han lige nu har svært ved at koble fra. Det er svært for ham at slippe alle oplevelserne, det er svært for ham at falde til ro, når han skal sove... og derfor græder han. Nogle taler om, at børn kan have en form for overskudsenergi, som de skal af med, før de kan falde i søvn, og det kunne godt lyde som om, at det netop er dette, som er tilfældet hos jer - at han græder for at komme lidt af med alle oplevelserne og når han har grædt et par minutter, så finder han roen og så sover han egentlig meget godt...

Samtidig er han også en fysisk stor dreng, og jeg forestiller mig, at han er en motorisk stærk dreng. Det betyder, at han sandsynligvis begynder at bruge sig selv mere bevidst, triller omkring, triller om sin egen akse, begynder at tage ud efter legetøj, måske flytter han legetøj fra hånd til hånd, måske begynder han at tage fat i sine fødder osv. Alt samme super godt og rigtig dejligt, men også med til at give lidt uro, når han skal sove. For det er svært for ham at slappe af i kroppen og svært for ham at finde en stilling, som er rar at ligge i - og han triller rundt og mestrer endnu ikke at lægge sig tilbage i en rar stilling. Han flytter på sig, men er stadig ikke motorisk stærk nok til at flytte sig tilbage igen. Og så bliver han ked af det og frustreret :) Her er det vigtigt, at du hjælper ham med stillingskift. Hjælper ham med at blive lagt rigtigt igen, få dynen på som han har sparket af. ...


Annonce

... Nogle børn har glæde af en sovepose, fordi det giver dem ro og følelsen af at være holdt sammen - andre børn bliver irriterede på soveposen, fordi den netop forhindrer dem i at trille rundt... Du må prøve at vurdere, hvad er kan fungere hos jer.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at bruge barnevognen. Hvis han er stærk nok til det, må han gerne sidde op i sin vogn. Du kan elevere ryglænet, så han halvt sidder, halvt ligger. Det at give ham mulighed for at ligge og kikke lidt ud på verden kan ofte hjælpe. Han kan falde til ro på denne måde og du anerkender hans store lyst til netop at følge med. Modsat, så kan det også nogle gange frustrere og forstyrre ham, hvis han kan kikke sig for meget omkring - igen fordi det kan være svært for ham at lukke af for oplevelserne, og hvis det er tilfældet, så må du naturligvis putte ham under kalechen og trille uden for mange oplevelser, men blot vænne ham til at være i barnevognen - eller alternativt lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Du kan holde dine hænder beroligende på ham, så han kan mærke, at du er der for ham - naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng og komme til skade :)

Du fortæller, at han ofte er vågen i 3 timer, hvorefter du forsøger at putte ham og nogle gange bruger han en time på at falde i søvn og han græder, når han skal sove... måske skal du prøve at putte ham lidt før - efter 2.5 time, for på den måde at sikre, at han ikke når at blive for overtræt. Det kan også være et forsøg værd :)

Du kan også prøve at lægge et bad ind i løbet af dagen, for på den måde at aktivere ham både motorisk og mentalt, og samtidig sikre ham en god ro i kroppen, når han så skal sove middagslur. Det kan nogle gange gøre, at han vil sove en bedre og længere middagslur og have lettere ved netop at finde roen, hvis han har fået et bad først... Ud fra din dagsplan kunne badet ligge omkring kl 13, så dagsplanen her ser således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost: 12.00: Tilbydes lidt grød med frugtmos, vand af kop

Kommer i bad, frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Babymassage..

Flaske og puttes til middagslur ca. kl 14-14.30

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce