Svar: Gråd og skrig om aftenen og natten

---

Kære trætte og desperate forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og hans søvn - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og da flere ting kan spille ind hos jer, så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at det handler om hos netop jer:)

For det første, så gennemgår jeres dreng en meget stor udvikling lige nu - både motorisk og mentalt. Han bruger sig selv rigtig meget motorisk, kravler, rejser sig ved tingene osv. Han oplever verden større, øver sin selvstændighed og egen vilje. Han er i separationsfasen og øver sig i at være mere og mere på afstand af jer.

Det betyder, at han har en meget stor fysisk uro, når han skal sove. Både når han skal falde i søvn og også om natten. Han har svært ved at finde fysisk ro, han har svært ved at ligge stille. Om natten får han sig lagt i kravlestilling og ligger og rokker frem og tilbage, eller han rejser sig ved tremmerne, tumler rundt, kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen... Og han drømmer ekstra meget. Alt hvad han oplever skal bearbejdes og derfor er drømmeaktiviteten rigtig stor lige nu - samtidig med at det er svært at koble fra og slippe dagen og alle oplevelserne. Og derfor naturligt svært at sove.

At han er i separationsfasen gør, at han lige nu har ekstra behov for at mærke jer tæt på rent fysisk og derfor ofte vil klynge sig ekstra til jer. Han har brug for at se jer for at vide, at I ikke er forsvundet. Når I går fra ham, f.eks. i løbet af dagen går i køkkenet og lader ham være alene i stuen og han ikke lige kan se jer, så kan han blive rigtigt ked af det. Og også om aftenen, når han skal sove, vil man ofte mærke dette ekstra. Det er svært for ham at blive puttet i sin seng, han har brug for at være i jeres favn og mærke jer, for at vide, at I er der for ham...

Det er vigtigt at finde balancen mellem at give ham den nærhed og tætte fysiske kontakt, som han beder om og samtidig lære ham, at I stadig er der, selvom han ikke er tæt fysisk sammen med jer.

Hvis han indtil nu har sovet fint i egen seng og altid har forbundet sin seng med stedet, hvor han sover, så er det fint, at I holder fast i dette. Jeg vil så anbefale jer, at I lige nu forsøger at tilbyde ham flasken direkte i sengen, så han ikke oplever skiftet fra jeres favn, som han protesterer rigtig meget imod. Men får lov til at falde i søvn i sengen, hvor han får sin flaske. I bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så madrassen løftes lidt op under hans hoved. Giv ham flasken, hvor han ligger, og lad ham slippe den lige før han sover helt.

Hvis han indtil nu altid er faldet i søvn i jeres favn, så er det en rigtig svær periode at ville lære ham at sove uden denne nærhed. Det samme gælder, hvis han gennem længer tid har sovet videre i jeres seng om natten. Her kan det være en hjælp at koble hans tremmeseng til jeres seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver jer mulighed for at putte ham i egen seng, men samtidig at være lige ved siden af ham, l kan lægge en hånd på ham, berolige ham og lade ham mærke, at I er der, men uden at han skal op i jeres arme og uden at I skal gå rundt med ham...

Det er også en overvejelse værd, om jeres dreng har fået det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af f.eks. jeres favn, flasken, at blive vugget, sin sut osv. i løbet af natten. Altså har brug for en bestemt handling eller bestemt ting for at kunne falde i søvn og for at kunne sove sammenhængende hele natten igennem.

Det kan sammenlignes med, at I ...

---

---

... falder i søvn ved siden af hinanden og i løbet af natten, så forsvinder f.eks. far. Hvis mor vågner, oplever at din mand/kæreste er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læste eller lignende.

Når I putter jeres dreng, har ham i jeres favn, eller ligger sammen med ham i jeres seng, og han falder i søvn på denne måde, så lærer han at det er sådan det skal være, når han skal sove. Og når han så efter lidt tid vågner op, fordi han skifter søvnstadie, så bliver han naturligt urolig, fordi han oplever at I ikke er der, at I pludselig er forsvundet. Derfor er det vigtigt, at han nu lærer at sove uden at have flaske i munden og uden at være i favn - han skal lære at sove i sengen, hvis det er der, I ønsker han skal være om natten, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han falder i søvn og stedet, hvor han sover.

Det betyder ikke at han skal græde sig i søvn og være oprigtigt ked af det. Hans skal stadig puttes med nærhed og masser af tryghed. Nogle børn har også brug for netop den ekstra nærhed på grund af den alder og udvikling de går igennem og hvis man lader dem falde i søvn i favn eller i dobbeltsengen og derefter flytter dem, så sover de langt bedre - men - man er nødt til at overveje, hvad man gør og altså også overveje, om det er putningen der får barnet til at vågne igen og igen om natten.

Og dermed også overveje, om det er fordi han savner jer og jeres favn, at han nu vågner og græder så voldsomt... En forklaring kan naturligvis også være, at han har ondt. Det kan være smertejag fra ørerne eller det kan være smerter fordi han får tænder eller lignende. En anden forklaring kan være natteskræk. Det er sjældent, at det opstår i så ung en alder, men det kan forekomme - og her er billedet ofte, at han vågner med skrig og at han er rigtig svær at få kontakt med, afviser jeres forsøg på kærtegn osv. Hvis det varer i halve til hele timer og er meget voldsomt, så synes jeg, at I skal vække ham. Natteskræk opstår nemlig i søvne og han sover meget dybt, når det sker - og kan være rigtig svær at vække. Men det kan I være nødt til...

---

---

Tag ham op, gå ind i stuen med ham, i køkkenet, tænd lys, giv ham noget at spise, noget at drikke eller lignende, så han bliver vækket og hevet ud af sin tilstand og når der så er ro på, så sætter I jer med ham, putter med dynen, synger godnatsang, forsøger at få ro på ham igen, og når han så atter viser sig parat, så prøver I at putte ham igen.

Det lyder lidt som om, at I hos jer er nødt til at prioritere nærheden og den tætte kontakt i en periode - jeres dreng søger jeres favn rigtig meget og hvis I giver ham nærheden, så sover han langt mere roligt. Kæmper I med ham, så giver det timers gråd og bliver netop en kamp... Og det lyder ikke som om, at det virker særligt godt for nogen af jer. Som udgangspunkt er det rigtig vigtigt, at jeres dreng forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund og noget dejligt at komme i seng, og det er det ikke lige nu... Derfor tænker jeg, at I lige nu skal gøre det som virker - og det er at lade ham mærke jer tæt på.

Når han så virker tryg og rolig ved at sove, så må I forsøge at ændre rutiner. F.eks. kan det hjælpe at koble hans seng til jeres seng, ligesom det kan hjælpe at tilbyde ham flasken i sengen, hvor I ønsker han skal sove. Men han skal være tryg ved at sove først:)

Jeg håber, at I kan bruge lidt af disse tanker videre, rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---