Annonce

Annonce

Svar: Vågner rigtig meget om natten


1. september 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre fra dig igen. Og stort tillykke med at I nu har fået jer en lillebror, skønt! :)

Det lyder som om, at jeres dreng er ved at være så stor, at han har behov for at få lidt ekstra mad - det gælder både mælk og skemad, samt vand af kop. Jeg tænker derfor, at du godt må begynde at tilbyde ham skemad to gange dagligt.

Det er dog vigtigt, at du holder mængden af skemad nede. han skal ikke have så meget, at det fjerner pladsen for mælken - for hvis han ikke ammes nok i løbet af dagen, så vil han naturligt søge sit behov for væske dækket om natten. Derfor skal du forsøge at finde balancen mellem at give ham skemad nok, men ikke give ham så meget, at han afviser brystet eller ikke drikker nok ved brystet efterfølgende.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre. Må meget gerne tilbydes en ekstra amning, når dagen begynder

Sen morgen/Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes ½-¾ dl. grød, gerne med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 12, som nu

Eftermiddag 16-17: Ammes og sover herefter dagens 3. lur, som ofte er en kortere lur

Aften 18: Tilbydes ½-¾ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre. Hvis det fungerer for jer med flaske her, må du naturligvis også gerne give flaske (eller lade far give flasken:))

Midt nat 03: Ammes efter behov.

Som du kan se, så skriver jeg blandt andet ammes, skiftes, ammes - det kan være en god idé at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, fordi du på den måde kan være heldig at få ham fyldt lidt ekstra op, så han måske kan sove lidt længere, før han så melder sig igen.

Derudover skal du naturligvis også overveje, om han vågner fordi han kan have ondt. Det kan være ondt for tænder, det kan være smertejag fra ørerne, nogle børn har blærebetændelse, så det gør ondt, når de tisser... Det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at han ikke vågner, søger brystet, søger din favn, fordi han ikke er helt tilpas, at noget sygdom er på vej eller er forklaringen:)

Du skal ...


Annonce

... være opmærksom på forstoppelse. Nu hvor han skal igang med mere skemad, så er det vigtigt, at han har afføring hyppigere og afføringen må ikke være hård eller virke knoldet eller svær at komme af med. Da han også ofte får en flaske med mme, så synes jeg det er et forsøg værd med lidt laktulose, for at se om afføringen kan blødgøres, så han bedre kan komme af med det.. Hvis han har et "stop i maven", så vil det naturligt påvirke hans indtag og det kan samtidig også gøre ham ekstra brystsøgende, fordi det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken, men det kan være svært for ham at die tilstrækkeligt, fordi der jo så kommer mælk i maven, som ikke rigtig kan komme videre - og så får han ekstra ondt i maven og vågner derfor... Det er derfor vigtigt at sikre sig, at han ikke har problemer med maven eller forstoppelse:)

Han kan også vågne meget, fordi han lige nu udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt. I de perioder, hvor børn udvikler sig meget, så sover de ofte også dårligere. Han begynder at trille omkring mere bevidst, han drejer om sin egen akse, sparker med sine fødder, bruger sine hænder. Han bliver også mere og mere bevidst. Oplever rummet han er i på en anden måde, han kan se længere nu, han skelner mere og mere bevidst mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed. Alt sammen med til at give en ekstra uro, både fysisk og mentalt. Det er svært for ham at skifte stilling under søvn, og han kan have brug for din hjælp til stillingsskift. Han drømmer også også ekstra meget netop for at bearbejde alle dagens oplevelser, og drømme kan også give ekstra urolig søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du hjælper ham om natten med at komme videre i søvnen, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe netop med stillingskift, beroligende hænder, beroligende ord osv. En gang imellem er sutten også rigtig fin, men pas på, at du ikke begynder at give ham sut i munden hver gang han vågner... Og læg igen også her mærke til, om det netop er sutten han søger, fordi det at sutte virker beroligende samtidig med at sutten sætter gang i tarmperistaltikken - det kan igen være tegn på maveuro...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

- Og glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce