Annonce

Annonce

Svar: 9 måneder og urolig søvn


18. august 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er helt normalt, at børn i 9 måneders alderen sover dårligt. Mange børn har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen i denne alder, de protesterer tydeligt mod at sove ofte både om dagen og om aftenen - og når de så endelig falder i søvn, så sover de ofte meget uroligt.

Jeres datter er i separationsfasen, det betyder, at hun er igang med at øve sin selvstændighed og være mere og mere på afstand af jer. Fra at sidde på skødet, begynder hun at krybe og kravle, hun rejser sig ved tingene og øver sig i rent motorisk at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Dette gør, at hun nu oplever verden anderledes, større og mere voldsom end tidligere. Det giver ekstra drømme aktivitet og derfor en periode, hvor hun kan vågne, græde, klynke, nogle gange småsnakke og andre gange grine i søvne...

Derudover så gør den ekstra motoriske udvikling også, at hun sover dårligt, sover uroligt. Hun får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, og du kan derfor finde hende i kravlestilling om natten. Hun kan godt ligge på alle fire og rokke frustreret frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen, og hun kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. Man kalder det for "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side, imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".

Det bedste du kan gøre er at berolige hende og hjælpe hende med at blive lagt ned i seng igen, gerne forsøge at få hende videre i søvnen i sengen, så hun ikke behøver blive taget op, men med din hænder, varmen fra dine hænder, tyngden af dine hænder på kroppen, hjælpes til at finde fysiskk ro og komme videre i søvnen.

Hvis det er nødvendigt at tage hende op, så skal du naturligvis gøre det, men ofte vil hun protestere over dette, fordi hun ikke har brug for at blive vugget, snakket til eller har brug for aktivitet - hun har brug for hjælp til at komme videre i næste søvnstadie og brug for hjælp til at sove videre netop i sin seng... nogle gange kan det hjælpe at tage hende over i din seng, og lade hende sove ved siden af dig. Når hun kan mærke dig, så fornemmer hun, at du ikke forsvinder fra dig og det kan give hende roen til at sove bedre og mere sammenhængende.

Nogle familier har glæde af at fjerne den ene side af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. Det gør både at hun ikke rejser sig ved tremmerne, men det gør også, at du har mulighed for at lægge en hånd på hende, lade hende mærke at du er der osv. uden at du behøver stige ud af din seng, og hun kan ligge i sin. Samtidig giver det naturligvis mulighed for, at hun kan kravle ud og putte sig ind til dig, hvis det er det, hun har behov for ...

Det du skal være opmærksom på er, at du i denne periode ikke får skabt nogle uhensigtsmæssige vaner, som det bliver svære for dig at ændre på sigt. Jeg tænker her på, at hun lærer at sove med sin flaske, eller at du skal give hende sut i munden igen og igen hele natten igennem...

Det er passende med 3 flasker, som hun også får - men jeg vil anbefale dig, at du giver hende disse tre flasker før middagslur, aften og sen aften. På den måde fordeles hendes væskebehov bedre ud over døgnet, og du kan undgå flasken kl 03 om natten. Det vil være rigtig godt, hvis du om aftenen kan supplere hende med en godnatgrød, som en ekstra del af putteritualet, så hun mættes det ekstra, før hun skal sove. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, ...


Annonce

... at hun tilbydes både mad og væske nok hele dagen igennem. Når det er sagt, så vil det ofte være passende med to flasker i 10 måneders alderen, så hvis hun lige nu kan nøjes med mme af kop før sin middagslur og så undvære flasken kl 03, vil det være rigtig fint. Det vil passe med det du kan forvente og arbejde på i løbet af de næste par uger....

Når du giver hende flaske om aftenen, så vil det være rigtig godt, hvis du kan få hende til at slippe flasken før hun sover helt. Hun skal stadig have sin mælk, men prøv om du kan nå dertil, hvor hun drikker mælken, slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover - så hun lige registrerer at flasken er væk fra munden.

Og så er der det med sutten. Jeres datter lyder til at have det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det opstår, når vi forældre (ofte i bedste mening) kommer til at give vores børn en vane, som gør barnet afhængig af os om natten.. - og det er ofte sutten. Det er helt naturligt, at sutten ryger ud af munden på hende, når hun sover, og hvis du per automatik kommer den i munden på hende hver gang, hun har sine små opvågninger, så er det, at det på sigt kan give jer problemer, fordi hun så lærer ikke at kunne sove uden sin sut ...

Det er ikke på samme måde problematisk at hjælpe hende med at skifte stillling, for hun lærer dette i takt med at hun motorisk bliver stærkere og hendes behov for din hjælp bliver således mindre og mindre. Men at finde sutten er rigtig svært! Og det tager tid at lære.

Derfor er det vigtigt, at du nu forsøger at hjælpe hende om natten med netop stillingskift, beroligende hænder, kærtegn osv. men uden at du hver gang giver hende sut i munden...

Og så en dagsplan, som den kan se ud nu - lavet ud fra dine angivne tider:

Morgen 6.30: Havregrød, suppleres med frisk frugt og bær, evt. frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos, vand af kop

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, ½ hårdkogt æg og også meget gerne grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

MME af kop og puttes til middagslur ca 12.30

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtgrød med lidt mme, vand af kop. Prøv om I kan undvære en ekstra lur sidst på eftermiddagen, så hun kan gå tidligere i seng...

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød - havregrød eller mysligrød, vand af kop. Får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten kl 19.30-20

Sen aften eller først på natten: Flaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Hvis og når hun melder sig efter flasken kl 03, så start med at give hende den, men skru ned i mængden, så hun får 150, 125, 100, 75, 50 ml og tilsidst kan undvære mælken helt. I takt med at hun får grød om aftenen, så burde det kunne lade sig gøre - I kan evt. øge hendes indtag sen aften lidt, så hun der drikker 180-200 ml og derefter så sover en længere og mere sammenhængende nattesøvn. I 10-12 måneders alderen vil det være rigtig fint med 400 ml mme dagligt.

Jeg vil lige nævne - du skriver grød i din dagsplan, men jeg går ud fra, at du mener mos? Det er vigtigt, at din datter kun får to grødmåltider dagligt, resten bør være anden typer af fødevarer, så hun spiser så varieret som muligt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce