Annonce

Annonce

Svar: Søvn, 7 mdr. og afhængig af bryst


7. august 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev - og velkommen til. Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - jeg beklager svartiden i øjeblikket :)

Når jeg læser dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige og de ting I gør, når jeg ser dagsrytmen osv. så tænker jeg umiddelbart, at der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer:)

For det første er der jeres datters alder og udvikling - hun er nu rigtig godt igang motorisk, har brug for at skifte stilling under søvn - og det er super fint, at I derfor har flyttet hende over i tremmensengen :) Det lyder også som om, at det fungerer godt med at få hende til at falde i søvn... så langt så godt :)

Dagsrytmen er som udgangspunkt fin. De fleste børn vil i 7 måneders alderen kunne nøjes med to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur - men alt afhængig af, hvor tidligt de står op og hvor lange deres lure er, kan hun godt have behov for en lille ekstra powernap, og det er fint, at du lige nu er lidt fleksibel i forhold til, hvad hun viser behov for. Det betyder dog også, at hendes puttetidspunkt kan variere lidt efter, hvorvidt hun har sovet to eller tre lure dagligt.

Det er godt, hvis puttetidspunkt og stå op tidspunkt er nogenlunde ens hver dag. Det samme gælder spisetider. Jo mere ens hendes rytme er, jo mere vil det påvirke hendes indre ur og hendes fornemmelse for træthed, så hun rent faktisk er parat til at sove, når hun bliver puttet. Og samtidig så sikrer en fast dagsrytme også, at hun får både mad og mælk/væske nok, så hun ikke behøver søge dette om dagen.

Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger (eller flasker) i døgnet. Og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes om natten, og det betyder også, at hun ikke længere skal ammes før sin formiddagslur - og ej heller eftermiddag, hvis hun nogle gange bliver ammet der.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden at blive ammet - mellemmåltidet erstatter amning.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet variere lidt efter, hvor lang formiddagslur har været.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Skal ikke ammes om eftermiddagen - og powernappen kan måske undværes.

Aften 18: Udgangspunket mere og mere jeres mad, grøntsager, kød, fisk. Det kan også være risretter og maden gøres gradvist grovere, får mere og mere bid. Suppleres med kogte blomkål- og broccolibuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen, små bidder af indmaden af en fiskedelle osv. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske - og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Det er vigtigt, at mængden af skemad holdes på et niveau, hvor der stadig levnes plads til mælk i maven - hun bør ikke spise så store mængder skemad om dagen, at hun er nødt til at søge sit væskebehov dækket om natten. Modsat, så skal hun heller ikke tilbydes brystet om natten, for at der bliver plads til større portioner skemad om dagen og den balance, skal I forsøge at finde :)

Det er vigtigt, at hun nu lærer at falde i søvn uden brystet - og det starter ofte netop formiddag. I stedet skal hun som sagt tilbydes et mellemmåltid og derefter skal hun puttes med kærtegn, beroligende ord, med en klud, ved at I triller hende en tur i barnevognen eller lignende.

Alle børn vil naturligt have behov for bryst eller flaske, før de skal sove - det er et trygt og dejligt ritual. Men i takt med at barnet bliver ældre, så skal der nye rutiner til og nogle gange så bliver det, som startede som noget dejligt til en uhensigtsmæssig rutine. Det er f.eks. tilfældet, hvis jeres datter vågner en gang i timen og ikke kan falde i søvn igen, uden at du tager hende op og ammer hende... Så er hun blevet uhensigtsmæssig afhængig af brystet... Hun har fået et søvnassociationsproblem.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din eller fars favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst igen og igen hele natten igennem. Og det lyder faktisk som om at det kunne være tilfældet hos jer...

Jeg kan godt se, at du er opmærksom på dette - i hvert fald skriver du, at du om aftenen forsøger at vænne hende fra brystet, nu giver flaske i stedet, og går rundt med hende i stuen, før du så går i soveværelset, forsøger at putte hende i sengen og hjælpe hende til at sove med ...


Annonce

... godnatsang, kærtegn osv. Det er rigtig fint. MEN - der er lige lidt at overveje:

- Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Når du ammer i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer detved at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

- At erstatte brystet med flaske, er ikke nødvendigvis en bedre søvnassociation. Hun kan blive lige så uhensigtsmæssigt afhængig af flasken som af brystet. Det er vigtigt, at hun også slipper flasken, før hun falder i søvn, så hun finder ud af, at hun godt kan sove uden at have noget i munden.

- Du skal derfor overveje, hvad du sætter i stedet for brystet. Det gælder også din favn og det at gå rundt med hende og vugge hende... det kan også være uhensigtsmæssigt på sigt.

Det kan dog være en god idé at tage det hele lidt i etaper - det vil højst sandsynligt være for meget for hende, hvis hun på en gang både skal undvære brystet, undvære favnen, nærheden, de beroligende bevægelser osv. Derfor kan det godt nogle gange være en løsning at I bibeholder det at berolige hende i favnen med jeres hænder osv. og fjerner brystet først - og når hun så kan det, så forsøger I at putte hende i seng med beroligende hænder men uden at hun er i favn, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove...

Nogle gange kan det også være en løsning at tilbyde hende flaske i sengen, så hun ikke oplever at skulle flyttes fra favn til seng. Her skal flasken så fjernes, før hun sover - I skal gerne nå dertil, hvor hun drikker sin mælk, slipper flasken, smiler til jer og triller om på siden og sover...

Andre gange er det en bedre løsning at lægge sig sammen med hende, amme hende i dobbeltsengen og på samme måde nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler, triller om på siden og sover - så hun ikke vænnes til at skulle gås med for at sove.

Nogle vælger at koble tremmesengen til dobbeltsengen, fjerner den ene side og sætter sengene sammen. Naturligvis sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at hun kan blive puttet i egen seng, men at I kan ligge i jeres seng og stadig give hende nærhed og tæt kontakt og på den måde hjælpe hende til ro...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så er der naturligvis også den mulighed at far tager over om natten. Hvis mor ammer sen aften, kan far tage over derefter. I kan også vælge at far giver flaske sen aften, hvilket giver mor mulighed for at gå tidligere til ro for natten... Far kan berolige lillepigen med masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. han kan give flaske sen aften, så hendes væskebehov er fuldt dækket - og derefter berolige med kærtegn. Brystet er ikke en mulighed, da far jo ikke kan amme, men nærhed og kærlighed, kan hun få masser af - og hvis mor sover i et tilstødende lokale vil lillepigen måske acceptere det bedre...

Og så skal bryst og søvn som sagt adskilles om dagen - før formiddagsluren. Så hun også her vænnes til at hun godt kan sove, uden at få bryst (eller flaske) først og også lærer at sove uden at være i favn. Det er ofte lettere at lære hende det om dagen, hvor I selv har mere overskud og så overføre rutinerne til natten - end at lære hende det om natten, hvor I selv naturligt er ekstra trætte...:)

Hvis det kun er mor, der dur om natten, så er du nødt til at skrue ned for natamningerne - og det gør du ved at trappe mere og mere ud. Dagsplanen skal som sagt følges, og hun skal have mælk aften og sen aften - og når du efter amning eller flaske om aftenen putter hende, så er det vigtigt, at hun lige når at følge med i, at hun ligger i sin seng og at hun ikke har bryst eller flaske i munden. Og når hun så vågner og virker søgende i løbet af natten, så skal du i første omgang overveje, om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke, at du er der.

Hvis det ikke er nok, så må du amme hende - men hun skal ikke fyldes med mælk, blot have trøst og ro. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.

Du skal højst sandsynligt gøre det flere gange, men stille og roligt vil hun acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove, og så skulle du gerne opleve, at hun slipper, triller om på siden og sover videre. Og her vil det være en rigtig god idé, at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren".

Imens du lirker brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. Tanken er, at hun på sigt så kan blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun fra starten er puttet...

Jeg har forsøgt at beskrive det så kort som muligt. Du kan læse meget mere i min bog "Helens bog om børn og søvn". Jeg håber, dette kan hjælpe lidt videre.

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce