Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer fortsat - 9 mdr.


8. juli 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Der er ingen tvivl om, at din datter har et søvnassociationsproblem - hun er afhængig af både dit bryst og din favn, for at kunne sove. Og det er naturligvis uhensigtsmæssigt for både dig og hende - det gør hende hundrede procent afhængig af dig og andre får meget svært ved at putte hende, trøste og berolige hende... Hvis både du og din datter har det super med det - så er det naturligvis rigtig fint. Men som jeg læser dit brev, så lyder det som om, at det faktisk irriterer dig lidt, og så er I nødt til at gøre noget ved det:)

Du fortæller, at du ammer hende før hver lur, og hun bliver også ammet om natten. Det er brystet som virker bedst, det er brystet som giver hende ro. Det er super fint, at du de sidste ca 2 måneder har forsøgt at putte hende fra din favn før hun sover helt - når det stadig ikke virker, så er det fordi du stadig ammer hende rigtig meget. Det er ikke kun et spørgsmål om at flytte hende før hun sover helt, men også et spørgsmål om at få sat noget andet i stedet og dermed få skruet amningerne ned. Om dagen skal hun have mange små måltider, som erstatter brystet, og om natten skal hun slet ikke ammes mere...

Med den alder hun har vil det være fint med 3 amninger i døgnet, og jeg anbefaler, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. Når hun bliver 10 måneder vil det være rigtig godt, at hun ammes 2 gange i døgnet - aften og sen aften. Det giver også mulighed for, at hun kan passes af andre om dagen, hvis amningerne ligger her.

En dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden at blive ammet

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, kogte pastaskruer, små stykker frikadelle osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske ca 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden, frugtmos eller måske en portion frugtgrød med mme. Vand af kop.

Skal ikke ammes om eftermiddagen

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød - havegrød eller flerkornsgrød, vand af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 som nu

Sen aften 23-24: Ammes, når hun vågner og melder sig første gang - og skal herefter ikke tilbydes brystet yderligere om natten...

Det er vigtigt, at du ikke længere ammer hende fast før hver lur - formiddag og eftermiddag skal hun have mellmmåltider og ikke længere ammes. Og når du ammer hende før middagsluren vil det være rigtig godt, at du ammer og herefter sætter hende i klapvognen og triller hende en tur.

Det vil være normalt for børn i denne alder, at de protesterer mod søvnen - ofte sover de ikke særligt længe af gangen og ofte har de svært ved at overgive sig til søvnen - det er helt okay og helt normalt for alderen. For at imødekomme hendes lyst til at opleve og mærke verden vil det netop være godt at du sætter hende i vognen og triller tur. Lad hende sidde, kikke sig omkring, tal med hende om de ting I møder "se der er en hund - vov-vov siger hunden" osv. så I oplever sammen og hun fyldes op med indtryk. Og læg hende så først ned, når du tydeligt kan se, at hun er parat.

Du må gerne give hende en rosinbolle eller lidt blød frugt i hånden, som hun kan spise imens I triller tur - det kan virke næsten meditativt på hende :) Samtidig anerkender du også, at ...


Annonce

... hun kan have brug for noget i munden, da hun er vant til at blive ammet før søvnen, og hun skal lære at sove uden brystet. Giv hende også vand hvis hun er tørstig - evt af en kildevandsflaske med tut eller af en drypfri kop.

Om aftenen skal du bibeholde rutinerne, som du allerede har - men indføre et bad og en godnatgrød. Badet vil hjælpe hende til større fysisk ro og badet bør ligge godt en time før hun puttes. Grøden vil give ro i maven og være med til at sikre, at hun ikke vågner og søger brystet om natten, fordi hun reelt er sulten. Og så skal hun ammes - men puttes ned i tremmesengen, som du har forsøgt at gøre det sidste lange stykke tid. Forskellen er nu, at hun generelt lærer at sove uden brystet - også om dagen :)

Og så må du prøve at vurdere, hvad du så gør, når hun er ammet sen aften. Det er fint at amme hende der og på den måde fylde hende ekstra op til natten - men måske skal far tage over.. Far kan give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Far kan gøre det, som du plejer - berolige hende, og putte hende i tremmesengen igen og igen, så hun stadig vænnes til at sove der - eller far kan vælge at han og datter sover sammen i dobbeltsengen i en periode - og du skal så sove i et andet rum.

Hun vil naturligt kunne blive ked af det, og hun vil savne brystet, som hun er vant til at få - men hun vil stadig have sin far og få masser af kærlighed og nærhed - og brystet er udelukket. Samtidig bliver hun ikke forstyrret af mælkeduften og kan måske så bedre slappe af og undvære brystet, fordi du jo ikke er der... Man siger normalt, at det tager tre nætter - så vil far kunne fornemme en forskel. Ikke at hun kan sove igennem efter tre nætter, men hun vil tydeligt finde lettere ro hos far, og acceptere at brystet ikke er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan naturligvis også forsøge, om du selv kan klare det om natten... du skal dog være opmærksom på, hvad det er du sætter i stedet for brystet. Hvis du begynder at gå rundt med hende, vugger hende i sengen osv. så giver du hende en ny søvnassociation, som du jo nok bliver nødt til at ændre på senere hen - det kan være bedre at lære hende at ligge ned og sove f.eks. ved siden af far, så hun forbinder det at sove med netop at ligge ned og ikke blive gået rundt med eller anden form for aktivitet.

Derfor vil jeg også lige nævne, at det ikke er et spørgsmål om, at far f.eks. tilbyder flaske i stedet for - det er ikke mælk på en anden måde, som hun skal have - det er mindre mælk og derfor et helt nyt ritual, en ny måde at falde i søvn på, som vil fungerer for jer alle på sigt :)

Og så er der alle dine overvejelser omkring vuggestuestart. Det lyder umiddelbart fint med start omkring 1 års alderen. I denne alder vil der ofte være ro i forhold til separationsfasen, hun vil ofte kravle og kunne rejse sig og vil være mere bevidst og kan også give udtryk for sine behov på en anden måde - det kan være en god alder at starte vuggestue... Du kan dog også vælge at holde hende hjemme til hun er ældre - hvis I har mulighed for det, er det naturligvis rigtig dejligt:) Det vil så være rigtig godt, hvis du laver nogle ting med hende i hverdagen - går til babysvømning, rytmik eller går i legestue - ikke hver dag men en gang imellem, så hun kommer ud, oplever andre børn, bliver stimuleret rigtig godt osv. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt have mere og mere glæde af at være sammen med andre børn - men ikke i timevis dagligt :) Så har du mulighed for at have hende hjemme, så er det også super dejligt!

Jeg vil anbefale dig meget at læse bogen "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard - den handler om dagpleje, vuggestue og børnehave og alle de overvejelser, som kan være gode at gøre sig i den forbindelse :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce