Annonce

Annonce

Svar: Sjovere at lege end at sove


27. juni 2016

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Det er dejligt at høre, at det går bedre hos jer - det lyder som om, at I stille og roligt er ved at finde ud af, at være en lille familie på fire:)

Det er godt, at du selv er A-menneske, det gør det trods alt lettere for dig at stå op om morgenen og få startet dagen i god tid.. for det er netop en rigtig god idé og ja - du må gerne vække jeres dreng kl 7-7.30, for på den måde at få skabt en rytme, hvor han ikke kommer til at sove for sent hele dagen og derfor går for sent i seng.

Han kan i princippet godt trives med sin rytme - og hvis det fungerer for jer alle, at han sover sent og går sent i seng, fordi far også trives med dette, så er der naturligvis ikke nogen grund til at vække ham. Så længe jeres dreng får den søvn, som han har behov for og trives med sin rytme, leger, hopper rundt og er glad, så må han gerne det. MEN hvis han i hverdagene skal op, møde ind i vuggestue, være frisk og have overskud til at lege med de andre børn og til at møde dagen - så dur det ikke, at han først sover kl 22, så er I nødt til at hjælpe ham til en anden rytme, en tidligere rytme - og så skal I vække ham om morgenen.

Han kan heller ikke finde ud af, hvis han i weekenden kan sove længe og i hverdagen skal tidligere op. I er nødt til at forsøge at holde nogenlunde samme rytme uanset hvad dag på ugen det er.. Det er naturligt svært for far - men måske kan far så få lov til at sove lidt længere i weekenden, hvor du står op med børnene - og så kan far måske tage over om aftenen, hvor du naturligt er træt og har brug for mere ro...

Samtidig med, at jeres dreng starter dagen til samme tid hver morgen, så vil det være godt, at I også holder fast i en fast dagsrytme og dermed også fast middagslur. Det betyder, at hvis han i hverdagene trives med at sove 1.5-2 timer mellem kl 13-15 i vuggestuen, så vil det være rigtig fint, at I forsøger at holde samme rytme derhjemme - og ja, du må gerne begynde at rumstere lidt omkring ham, for at se om han så ikke begynder at vågne lidt op, så han ikke pludselig sover 4 timer midt på dagen. Det er ikke fordi du skal fjerne søvn fra ham, for det skal du ikke - det handler om, at du skal hjælpe ham ...


Annonce

... med at sove en længere nattesøvn - og dermed sove lidt tidligere om aftenen. Du vækker ham ikke, fordi han ikke må sove, men fordi du vil hjælpe ham til en søvnrytme, som fungerer bedre for jer og ham i hverdagen, og det er f.eks. når han sover 2 timer til middag og 11 timer om natten - en nattesøvn fra kl ca 20 til 07... i stedet for fra kl 22 til 09...

Og så vil det ofte være nødvendigt, at du i en periode ikke putter ham, før du ved, at han er parat til at sove. Det betyder, at samtidig med, at du holder fast i stå op tidspunkt og rytme om dagen, så putter du ham lidt for sent om aftenen. Hvis han ikke kan sove før klokken er 22, så putter du ham ikke før klokken 22. Du bruger det putteritual, som du gerne vil have - giver ham aftenbad, tilbyder godnatmad, får børstet tænder, puttes i seng med godnathistorie, bamse og godnatsang eller snak om dagen - og du gør det samme aften efter aften.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og stille og roligt så rykker du puttetidspunktet frem, så han puttes kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20,45 osv. indtil du rammer det tidspunkt, hvor du fornemmer, at han er parat til at sove (eller hvor du har regnet dig frem til, at han normalt burde være træt:)). Du kan ikke gøre det fra den ene dag til den anden, det gøres med små skridt over en længere periode (læs ofte 5-6 uger). Nogle aftener vil du kunne mærke, at han er parat til pludselig at blive puttet tidligere og så putter du ham der, men aftenen efter kan han ikke puttes helt så tidligt, og så puttes han lidt senere. Det handler om, at du stille og roligt skal have lært ham, at det at skulle sove er ikke forbundet med et ritual, der varer 1-1.5 time. Det består af et ritual, hvor han netop får sin bamse, får læst historie osv.

Og samtidig begynder han - netop fordi rytmen om dagen er den samme hele tiden - at få en indre fornemmelse for træthed. Det hjælper ham til at kunne mærke, hvornår han er træt og føle behov for at komme i seng - selvom han er en lille ugle og hellere vil lege om aftenen, så hjælper det ham til at fornemme, at det faktisk også kan være helt rart at komme i seng og ligge og slappe af efter en lang dag...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce