Annonce

Annonce

Svar: Problemer med søvn om dagen


14. juni 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Vitus´ mor

Tak for dit brev, tillykke med den lille dreng - og velkommen til :)

Din dreng er stadig så lille og ny, at han naturligt ikke rigtig vil have nogen rytme. Nogle gange vil han sove flere korte lure i løbet af dagen, andre gange vil han sove færre og lidt længere lure - det vil stadig kunne variere en del. Her spiller alderen naturligt ind og det vil også ændre sig stille og roligt - på den måde vil tiden arbejde lidt for jer.

Du kan dog godt så småt begynde at arbejde på lidt rutiner i forhold til søvn. Du må meget gerne indføre lidt faste ritualer. Det vil sige, at du f.eks. kan starte med at skifte ham, herefter svøbe ham, tilbyde ham flaske, erstatte flasken med en sut og derefter hjælpe ham med at overgive sig til søvnen med dine kærtegn, beroligende ord osv. Jo mere ens du kan gøre det - jo mere genkendelighed og dermed tryghed vil der være - og det vil hjælpe ham på sigt. Så han stille og roligt finder ud af, at når I gør disse ting, så betyder det, at han skal sove :)

Du skal regne med, at han nu har brug for ca. 16 timers søvn i døgnet. Dette vil ofte være fordelt sådan, at han sover 9-10 timer om natten, naturligt afbrudt af at få flaske med mælk. Det passer umiddelbart derfor rigtig fint, hvis han ofte sover fra kl ca. 21 til 06/07... Og om dagen skal han så samlet sove 6-7 timer. Det betyder her ikke noget, om han sover 4-5 lure eller 2-3 lure - det varierer som sagt meget i denne alder og det er alt sammen helt normalt.

Når du skal vurdere, hvorvidt han trives med sin søvn, så skal du se på, hvordan han falder i søvn og hvordan han virker, når han vågner. Du fortæller, at han umiddelbart er let at aflæse, når han er træt. Du er ikke i tvivl om, hvornår han er parat til at sove og det er super fint. Nogle gange skal du dog også prøve at lægge lidt mærke til klokken og måske prøve at gøre ham klar en lille smule før, du umiddelbart fornemmer, at han er putteklar - simpelthen for at undgå, at han bliver overtræt. Hvis han når at blive for træt, så kan han være sværere at få til at sove.

Du skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande:

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Signaler på døsighed ser man ofte også lige der, hvor han vågner op af en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Det er helt naturligt, at han sover bedst i din favn. Det er rigtig hyggeligt for jer begge og du lærer ham rigtig godt at kende, når du har ham helt tæt på dig. Det er trygt og dejligt for ham, for når han ligger i din favn, så kan han høre din hjertelyd, mærke din vejrtrækning, din varme, følge dine bevægelser og det minder på alle måder om tiden i livmoderen - derfor sover han rigtig godt, når du går rundt med ham og vugger ham.

Men stille og roligt skal han nu også lære at sove, uden at han behøver være i dine arme hele tiden. Han har også godt af at ligge lidt for sig selv, finde roen og lære at sove uden at være i bevægelse hele tiden... Ofte sidder du med ham, til han sover og forsøger så at flytte ham fra dig, når han er faldet i søvn - men kort efter så registrerer han, at han er væk fra ...


Annonce

... din favn, og det er utrygt for ham. Så bliver han ked af det, skal op til dig igen, har måske brug for lidt mere flaske for at falde til ro og ender derfor med både at slatspise og slatsove lidt - og det er uhensigtsmæssigt for jer begge to.

Derfor er det rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på at flytte ham fra din favn, før han sover helt. Han skal lige nå at registrere, hvor du lægger ham, så han er tryg ved det sted, hvor han skal sove.

Han skal have mælk som en fast del af sit putteritual, og det vil være godt, hvis du svøber ham - fordi svøbet vil gøre, at han føler sig omsluttet. Det vil dog være af et klæde og ikke af dine arme. Det kan gøre skiftet fra din favn og ned i liften/sengen mindre svært for ham. Skift ham, svøb ham, giv ham flaske, og se så på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn men endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned, hvor han skal sove. Du må gerne erstatte flasken med en sut og han kan også have en sutteklud ved sit ansigt, der dufter af dig. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemme,r at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, hvis han puttes i barnevognen, så tril den frem og tilbage, eller gå en længere tur, så han på den måde lulles i søvn.

Stil liften lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio, jer forældre der snakker osv. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at du er opmærksomme på at han ikke bliver for varm. Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt, at du løsner på klædet, så han kan komme af med varmen eller sørger for at han står køligt, når han sover :) Stil ham også gerne til at sove i barnevognen udenfor i løbet af dagen, så han lærer at sove ude.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når han ikke er ældre end han er, så skifter hans søvn mellem at være en aktiv søvn og en stille søvn. Dette skifter ca. hver halve time. Og han kan godt have svært ved dette skift. Derfor vil han nogle gange have tendens til at vågne op og her vil det være rigtig godt, hvis du med det samme er der, beroliger med dine hænder, tilbyder sutten osv. for på den måde at holde ham sovende. Ligesom det stadig er helt okay, at du triller så lang en tur, at du får passeret det tidspunkt, hvor hans tendens til at vågne op er størst, så han hjælpes til at fornemme behov for lidt mere søvn end blot 30 minutter...

Og du må også meget gerne vælge at lægge dig med ham i dobbeltsengen. Give ham flasken imens han ligger ved siden af dig. Du kan se den liggende flaskestilling i min bog "Helens bog om Amning & Flaske". Det er helt okay, at han falder i søvn ved siden af dig og netop med din nærhed og tætte kontakt. Igen naturligvis sikre dig, at han har plads nok ved siden af sig, sin egen dyne osv. så han ikke bliver for varm. Men netop for at du kan være der, berolige og betrygge med det samme, så du hjælper ham til en længere søvn og så du også selv får lidt hvile.

Lige nu vil det være rigtig fint, hvis du f.eks. vænner ham til at blive puttet i liften - den kan stilles i barnevognen, og I kan trille en tur - eller den kan stilles afsides, og han kan sove uden, at I kører nogen steder. Og at du en gang imellem også vælger, at du lægger dig med ham, så han også finder ud af, at han kan sove, uden at skulle være i bevægelse:) Han må gerne ligge og sove på din brystkasse - du bør bare ikke selv sove imens! Han bør så vidt muligt ikke sidde i sin skråstol og sove, det er bedst, hvis han kan ligge ned, når han sover, og hans hoved skal drejes skiftevis til højre og venstre side, så han får et rundt og symmetrisk hoved :)

En vikle eller slynge kunne måske også være dejligt for jer. På den måde kan du en gang imellem have ham helt tæt på dig. Han er i din favn, føler sig omsluttet og tryg - samtidig med, at du har hænderne lidt mere fri og måske kan få lavet lidt praktisk imens...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce