Annonce

Annonce

Svar: Søvn - putteritualer


13. juni 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at lillebror trives rigtig godt - og den rytme du beskriver, lyder fin og helt alderssvarende.

De fleste børn vil, når de er 5 måneder gamle, have brug for at sove ca. 15 timer i døgnet. Deres søvn vil ofte være fordelt sådan, at de sover en formiddagslur, en længere middagslur og så en powernap sidst på dagen eller først på aftenen. Samlet varer nattesøvn ofte ca. 10 timer og dagssøvnen ca. 5 timer.

Jeres dreng sover ofte fra ca. 20.30/21.00 til 6.30/07.00 - altså ca 10 timer om natten. Om dagen sover han ofte ca. 45 minutter om formiddagen, 3-4 timer til middag og så 45 minutter om aftenen - det giver ca. 5 timer i alt, og derfor sover han som man aldersmæssigt må forvente af ham. Han får den søvn, som han har behov for og han trives rigtig fint med denne rytme :)

Jeg kan godt forstå, at du på sigt gerne vil have, hvis børnene kan blive puttet nogenlunde samtidig - og det kan sandsynligvis også lade sig gøre med tiden. Du skal dog være opmærksom på, at hvis lillebror bliver puttet kl 19 og herefter så skal sove til kl 06.30-07.00, så vil hans nattesøvn være på næsten 12 timer og dagssøvnen naturligt derfor betydeligt kortere - og en vis mængde dagssøvn er stadig meget vigtig. Derfor vil det ofte være sådan, at et puttetidspunkt omkring kl 20 passer bedre på sigt...

Hans søvn vil ændre sig i takt med at han bliver ældre. I 6-7 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne springe den 3. lur over og således nøjes med en formiddagslur og en middagslur... Og det vil naturligt gøre, at putte tidspunktet bliver rykket frem. Men stadig er det vigtigt at se på, hvor meget nattesøvnen fylder i forhold til dagssøvnen, så hans søvn bliver fordelt, så han trives bedst muligt...

Tiden arbejder således for jer - og lige nu tænker jeg, at han skal have lov til at have den rytme, han har. I takt med at han begynder at få mere skemad, og af ...


Annonce

... sig selv begynder at blive vågen i længere tid af gangen, bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, så vil det alt sammen spille ind på rytmen - og det vil ændre sig lidt hele tiden.

Hvis du i 6-7 måneders alderen oplever, at tingene ikke ændrer sig, så kan du godt forsøge at hjælpe ham til en lidt anden rytme - altså en rytme med to lure dagligt. Jeg vil her foreslå dig, at du lægger et bad ind mellem formiddagslur og frokost, så du på den måde får forlænget hans vågenperiode her. Hvis han stille og roligt kan blive puttet senere til middagslur - måske først sove denne lur kl 13.30-14, så vil han naturligt bedre kunne klare sig igennem eftermiddagen og hans puttetidspunkt til natten vil passe sig bedre ind i forhold til jeres rytme og behov :)

Med hensyn til amning før søvn, så er det helt naturligt, at han har brug for mælk, som en fast del af sit putteritual. Og hvis du gerne vil have mulighed for ikke at amme og far skal kunne putte, så vil det være godt, at han nu lærer at tage en flaske. Det vil naturligt give dig lidt ekstra frihed og far vil kunne tage over... Og I skal nok ike være alt for lang tid om at introducere flasken for ham, hvis I gerne vil have, at han lærer dette. Med den alder han har, vil han naturligt godt kunne foretrække den ægte vare (brystet) og jo mere bevidst han bliver, jo sværere kan det være at introducere flasken.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til putteritualer, så er det en rigtig god idé med dette. I forhold til hans alder, så vil det være at han bliver skiftet, får mælk (amning eller flaske), der erstattes evt med en sut og han puttes med bestemte kærtegn, beroligende ord, en bestemt sang du synger, en musikuro du tænder for osv. Det samme hver gang, så det bliver genkendeligt og dermed trygt for ham. Jo mere ens, jo bedre er det.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce