Annonce

Annonce

Svar: Vågen om natten - 2 år, 10 mdr.


30. maj 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære skattepigens mor

Hvor er det dejligt at høre, at jeres datter er faldet så godt til i børnehaven og nyder de nye udfordrende lege, og det at blive mødt på en ny måde - som en stor pige :)

Det er rigtig godt, at det går så godt - men stadig er det en stor ny verden, og det er naturligt svært for hende helt at kapere alt det nye. Og alt, hvad hun oplever, skal bearbejdes i søvne, så derfor drømmer hun ekstra meget, og hun kan godt vågne af sine drømme. Jeg læste på et tidspunkt, at børn under 3 år ofte drømmer meget virkeligt, meget konkrete drømme. De drømmer f.eks. om at falde og slå sig, eller de drømmer om at blive væk, eller drømmer om at mor og far forsvinder. Netop adskillelse kan fylde meget i drømmene i denne alder. Hvor større børn, som bedre kan adskille fantasi og virkelighed - f.eks. de 5 årige - de vil ofte drømme om monstre og andre farlige ting, som ikke har noget med virkeligheden at gøre....

Jeg tænker derfor, at jeres datter drømmer rigtig meget om alt det, som sker i hverdagen, og at hun også kan drømme om, at I ikke er der, når hun oplever alle disse ting - og at det derfor er rigtig godt, at I prioriterer hende og viser hende, at I naturligt er der, passer på hende, og at hun stadig kan være helt tryg. Det er derfor rigtig godt, at I putter hende, sidder og taler dagen igennem osv. men I må stadig gerne holde fast i, at hun så vidt muligt skal falde i søvn i egen seng. Når hun vågner og har brug for at komme ind til jer, så er det naturligvis helt okay - men prøv om I nogle gange kan flytte hende tilbage til egen seng igen, når hun har sovet lidt hos jer og sover godt. Så hun oplever at falde i søvn i egen seng og også oplever at vågne i egen seng om morgenen. Det kan gøre det lettere på sigt at få hende ud af smørhullet :)

Jeg tænker også, at din graviditet spiller ind. Hun forstår ikke helt, hvad det betyder, at mor har en baby i maven, men hun mærker, at der allerede nu sker nogle ændringer. Du bærer hende ikke længere som før, men kræver, at hun skal gå selv. Når hun sidder på dit skød, så er der ikke plads på samme måde som før. Når nogen kommer på besøg, så kikker de på din mave, taler om babyen osv. og opmærksomheden på hende er måske lidt anderledes end før - og måske begynder I også at kræve lidt mere selvhjulpenhed af hende...

Og hun kan godt reagere på dette. Nogle børn går lidt tilbage i udvikling, hun kan pludselig ikke ting, som hun ellers har kunne før. Andre børn begynder at pjevse, klynger sig, virker pylret ...


Annonce

... osv. og har brug for ekstra fysisk kontakt - og atter andre børn begynder f.eks. at sove dårligere... I skal naturligvis vise hende, at I stadig er der for hende og at I ikke stiller større krav, end I fornemmer at hun lige nu fint kan håndtere:)

Så skal I også være opmærksomme på hendes rytme. Hvis hun er vågen et par timer hver nat, så kan lysten til at lade hende sove længere om morgenen eller lige tage en powernap i løbet af dagen være naturlig. Og nogle gange skal hun naturligvis også have lov. Det er dejligt at få lov til at vågne af sig selv.. Men hvis hendes rytme varierer for meget og rytmen i hverdagen og weekenden er meget forskellig, så vil det forvirre hendes indre ur og det kan faktisk være med til at gøre, at hun så pludselig får en vågenperiode midt om natten. Det samme vil ske, hvis hun nogle gange når at powernappe om eftermiddagen - f.eks. i bilen eller bag på cyklen, eller når hun kommer hjem og lægger sig på sofaen. Hvis hun lige blunder lidt sidst på dagen, så kan denne søvn faktisk "æde" af nattesøvnen og være forklaringen på, at hun pludselig er vågen om natten. I givet fald kan det faktisk være bedre, at hun får lov til at sove lidt længere, hvis hun så kan holde sig vågen om eftermiddagen...

Og ja - så er der naturligvis også det med maden. I må faktisk stadig gerne tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det kan også være en banan sammen med en kop mælk eller en portion havregryn eller lignende. Nogle gange kan lidt rester fra aftensmaden også bruges - en frikadelle og en klapsammenmad, som hun kan gnave i sig ved spisebordet. Derefter kan hun få børstet tænder og så blive puttet i seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Godnatmaden skal serveres adskilt fra aftensmaden. Gerne af et bad. Det er ikke sådan, at man kan lukke munden og afvise aftensmaden og så regne med at få serveret noget andet lækkert senere. Det er også derfor at godnatmaden nogle gange kan være rester fra aftensmaden :)

Godnatmaden kan sikre, at hun ikke vågner fordi hun er sulten :) Nogle børn har dog også glæde af at have lidt knækbrød, frugt og lidt vand (drypfri kop) stående ved deres seng. Og så kan de selv tage lidt at spise og drikke, når de vågner og derefter sove videre...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt forklaring på, hvad der måske sker hos jer. Jeg tænker, at det er en periode, som I skal forsøge at komme igennem på bedste vis (læs trygt og uden at få skabt nogle uhensigtsmæssige vaner).

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce