Annonce

Annonce

Svar: Vi kæmper med søvn - 4 mdr.


19. maj 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Rigtig mange forældre oplever, at søvnen giver ekstra udfordringer med den alder din dreng har nu. Din dreng er - som du også selv skriver - meget mere opmærksom på verden. Han følger rigtig godt med i, hvad der sker omkring ham, han bruger sig selv mere både fysisk og mentalt, han drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydeligt mellem om, han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller hos en fremmede. Og det betyder alt sammen, at han let lader sig forstyrre f.eks. når han skal spise. Du vil måske opleve, at han om dagen bliver lagt til, dier hos dig, men så slipper han, begynder at pludre lidt med dig, tager fat og dier igen, slipper igen, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper igen og kikker efter far, som kommer ind i stuen - og så vil han pludselig ikke spise mere, for det er mere interessant at lege og pludre med far...

Samtidig begynder hans søvn også at indeholde flere stadier nu. Spædbarnet skifter mellem at sove en aktiv søvn og en dyb søvn, men med den alder din dreng har nu, så begynder hans søvn rent fysiologisk at indeholde flere stadier og i sammensætning minde om den søvn, som du sover. Og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I stedet for at komme videre i søvnen, så får han vækket sig selv eller vågner op, er ked af det, urolig og har tydeligt svært ved at sove, selvom han har brug for det.

Hans alder og den store udvikling og måden hans søvn lige nu ændrer sig på, hænger altså sammen og det betyder, at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer.

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at skabe en rytme, hvor din dreng sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Derudover vli det være rigtig godt, at du forsøger at få givet ham lidt ekstra mælk hele dagen igennem. Du må faktisk gerne amme ham af to omgange mellem hver lur, hvis du fornemmer, at han så kan spise mere og bliver fyldt bedre op. Jo hyppigere du ammer, jo mere mælk vil du producere og det kan være en god idé at få mælkeproduktionen sat lidt op nu - det vil også være super godt, hvis du kan amme ham fast før hver putning. Så det at få mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Godt fyldt op med mælk, vil han føle mere ro i kroppen og vil derfor sove bedre og forhåbentlig begynde at sove længere lure. ...


Annonce

...

Det kan være en god idé i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur - på den måde får I forlænget hans vågne periode lidt, I får stimuleret han rigtig godt både motorisk og mentalt, så han er mere parat til at sove, når han så bliver puttet til sin middagslur - og igen derfor forhåbentlig vil sove en længere lur midt på dagen.

Hvis det ikke hjælper at amme ham flere gange i løbet af dagen, så kan det være tegn på, at I skal begynde med lidt skemad. Når det bliver aktuelt, vil jeg anbefale, at du starter med lidt skemad til frokost - og først når dette fungerer, så begynder med lidt skemad til aften. Stadig amme ham som du plejer at gøre, smagsprøverne på skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra amning og dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Ammes og tilbydes efterfølgende et bad, som aktiverer ham rigtig godt både motorisk og mentalt.

Frokost: Ammes efter badet og puttes så til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger.

Sen aften: Ammes spiser mere eller mindre i søvne og sover videre

Midt nat: Ammes og sover videre

Du må meget gerne trille ham en tur i barnevognen, hvis du på den måde kan hjælpe ham til at sove en længere lur. Hvis han har tendens til at vågne op efter 20-40 minutter fordi han her skifter søvnstadie, så skal turen du går vare så længe, at han passerer dette tidspunkt og derefter bedre kan sove videre.

Du må også meget gerne lægge dig og amme ham i din seng og blive liggende sammen med ham. Det kan give dig selv lidt ro og hvile midt på dagen, hvilket du naturligvis godt kan have behov for - ofte vil du også med din nærhed bedre kunne holde ham sovende. Og samtidig kan du, med det samme han viser tegn til at ville vågne, være der, berolige med dine hænder, nærhed, kærtegn og evt. tilbyde ham brystet igen - hvorefter han så forhåbentlig sover et lidt længere søvnstræk.

Lige nu skal du ikke være så bange for, om du giver ham dårlige vaner eller andet - det vigtiste er, at du lige nu lærer ham at sove lidt længere lure, så han naturligt føler behov for dette og sikre, at han får mælk nok og altid får mælk, før han sover.

Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat:) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce