Annonce

Annonce

Svar: Samsovning for søskende


2. marts 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til tre

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som en god idé, at lade jeres børn sove sammen. Rigtig mange børn har glæde af dette, og når storebror selv ytrer ønske om, at det kunne han godt tænke sig, så synes jeg bestemt, at det kan være et forsøg værd.

Hos jer, vil det dog sandsynligvis kræve lidt ændringer før det rigtigt kan lade sig gøre, men umiddelbart tænker jeg, at det vil være fint at arbejde på - og så kan far også komme tilbage til soveværelset igen! :)

Storebror falder fint i søvn og sover rigtig godt. Han er glad for sin seng, sit værelse og er helt tryg ved at sove. Han vil gerne sove med sine mindre søskende, han har en alder nu, hvor han sandsynligvis synes, at det er mere fair, hvis børnene sover sammen, og de voksne sover sammen. At han sover alene, oplever han nok lidt uretfærdigt. Derudover synes han sandsynligvis, at det også kunne være hyggeligt at sove med "de to små". Det kan godt være, at han i begyndelsen vil blive forstyrret om natten, fordi de to yngre sover mere uroligt og vågner mere - men ofte vil I med lidt beroligende ord f.eks. "jeg er her, sov du bare videre" kunne berolige ham, og han vil komme fint videre i søvnen. Han vil lære deres natlige støj at kende og fint kunne sove igennem det.

Lillebror falder også fint i søvn i egen seng. Han har lidt svært ved at overgive sig til søvnen og han har brug for at far nusser/vugger ham lidt, men han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove, og det går umiddelbart fint. Han bliver ikke ammet om natten, det er lidt svært at overgive sig til søvnen, men når han sover, så sover han rimelig godt. Nogle gange tager far ham over til sig, men det lyder som om, at han godt kan flyttes tilbage til egen seng. At flytte ham ind til storebror tænker jeg derfor også vil være nogenlunde til. Far skal gøre det samme, som han allerede gør - eneste forskel er, at lillebror puttes i et andet værelse. Sengen, putteritualet osv. skal være som det plejer at være, så alt er så genkendeligt og trygt som muligt. Dog skal I måske nu begynde at indføre godnathistorie.

Og så er der lillesøster. Hun er meget afhængig af dig, for at sove. Hun er afhængig af din favn og din nærhed har brug for at ligge tæt med dig. Og hun er også afhængig af brystet og dier hyppigt hele natten igennem og det lyder også som om, at hun er afhængig af sutten og afhængig af, at du kommer den i munden på hende flere gange om natten. Det vil derfor være rigtig godt, at du nu forsøger at gøre din datter mindre afhængig af dig, når hun sover. Det vil sige, at hun skal lære at sove, uden at hun behøver være tæt i din favn og at hun også skal lære at sove, uden at hun har brystet eller sutten i munden. Når hun kan dette, vil hun naturligt kunne flytte ind på værelset sammen med sine to brødre.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at have glæde af en puttebamse, sutteklud eller lignende. Det er først i denne alder, at de bevidst begynder at bruge den og hvor den kan fungere som substitut for mor og far. Det er praktisk, fordi barnet så kan have den med sig og putte sig med den, uanset om man skal sove hjemme eller ude. Samtidig har klud og bamse den fordel, at det er barnet selv som styrer behovet. Dine børn kan nulre næse, putte sig med den osv. når de har brug for det - og ikke styret efter, ...


Annonce

... hvornår du synes det er passende. Kluden og/eller bamsen skal følge dem fast hele dagen, den skal være der, når de sover, når de er trætte, kede af det, når I kører tur osv. Så det bliver en fast følgesvend.

På samme måde kan en godnathistorie introduceres i denne alder og dermed et nyt rital, hvor du ammer, putter børnene i seng, putter dem med klud, bamse, kærtegn osv. og så sætter dig og læser historie, viser dem billeder og evt. synger en sang og på den måde hjælper dem med at falde i søvn. På den måde kan du faktisk putte dem alle tre samtidig. Den ældste vil naturligt have behov for en anden type historie end de yngste, men ofte vil de yngste nyde at ligge og lytte til rytmen i din stemme, mere end den egentlige historie har betydning. Og så vil de naturligt også, i takt med at de bliver ældre, have stor glæde af at du taler dagen igennem med dem eller måske digter små historier, der handler om dem selv. De synes de fleste børn er rigtig sjovt og det kan alle tre få glæde af at ligge og lytte til, før de skal sove.

Så det kan godt lade sig gøre at indføre et ritual, som hjælper dem alle tre med at sove, ligesom de kan have stor glæde af at sove sammen. Men det kræver, at du lærer dem (især lillesøster) at forbinde sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn, så hun er tryg ved dette. Ligesom du bør indføre et ritual, som de alle tre kan puttes med og have glæde af fremover. Ritualet overføres så til samsovningen på fælles værelse:)

Nogle vælger at bygge en stor seng, hvor alle børn kan ligge sammen. Andre vælger at give hvert barn hver sin seng, atter andre vælger en køjesengsløsning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vælger du en stor seng, så kan det være en fordel at vælge en seng med en sengeramme, som sikrer, at de ikke lige kan trille ud over kanten og falde på gulvet. En boxmadras på ben vil de f.eks. hurtigt kunne trille ned af. Det har naturligt også noget at sige, hvordan sengen kan stå placeret på værelset, om den er skubbet helt op i et hjørne, så der er væk på flere sider osv. Ligesom de også spiller ind, hvor uroligt de alle tre ligger. Nogen vælger faktisk en stor madras på gulvet en overgang, hvor mor/far også kan være...

De fleste børn er dog 2.5 år, før de begynder at have brug for en åben seng, så du kan også vælge at bibeholde tremmesengene til de yngste. Lillebror sover jo allerede i egen seng, men lillesøster skal så lære at sove i den.

En juniorseng til dem hver kan også være en idé. Den har ofte en sengehest, som sikrer, at de ikke lige kan trille ud af sengen - igen skiftes ofte først til juniorseng fra 2.5 års alderen og op...

Og så er der jo køjesengen, som mange vælger, når børnene skal sove sammen. Det sparer plads at lægge børnene op i højde - MEN de fleste børn bryder sig faktisk ikke om det før de når op omkring skolealderen. Det virker sejt med den øverste køje, rutsjebane, hule osv. i sengen, men når man når til aften/nat, så vil barnet gerne være i gulvhøjde og vil gerne kunne kravle ud af sengen uden at være bange for at falde ned. Måske storebror vil synes om det, han har alderen til at kunne synes det er okay - men det er du nødt til at spørge ham om... og du fortæller også, at han sover uroligt, hvis han en sjælden gang sover hos dig.

Så hvordan I praktisk vil indrette jer, må du prøve at vurdere. Jeg håber dog, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce