Annonce

Annonce

Svar: Søvnstræk på 5 timer uden mælk


7. januar 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S

Tak for dit brev :)

Det er helt rigtigt, at børn godt kan vænne sig til at spise meget små måltider hele dagen igennem, men som regel ændrer det sig netop med den alder, din datter har nu. Hvis du tilbyder hende skemad og vand af kop, når hun vågner og tilbyder hende brystet før hver lur, så får hun naturligt ekstra mad i maven og får en naturlig fornemmelse for mæthed. Så på den måde arbejder tiden for jer:)

Derudover, så er det rigtig godt, hvis du nu kan arbejde bevidst på at lære hende, at hun ikke behøver brystet i munden for at kunne falde i søvn. Når hun vågner og søger brystet om natten, er det ikke nødvendigvis fordi hun er sulten, man kan sagtens være et behov for at mærke, at du er der og en naturlig vane med at få bryst...

Hun skal stadig ammes, før hun puttes til hver lur. Men det vil være rigtig godt, at du nu prøver at putte hende fra din favn og ned, hvor hun skal sove, før hun sover helt. Det er godt, hvis hun lige når at registrere, hvor hun ligger og forbinder sin seng, eller sin barnevogn med stedet, hvor hun skal sove.

Du skal ikke putte hende vågen, men prøve at flytte hende fra din favn ned lige der, hvor hun tydeligt er træt, næsten sover, kæmper med at holde øjnene åbne - flytte hende, så hun lige når at følge med i at hun rent faktisk flyttes. Stå ved hende, holde hænderne på hendes krop, så hun stadig kan mærke, at du er der, men så hun lærer at sove lidt på afstand af dig.

Du må gerne lægge dig og amme hende i din seng og lade hende falde i søvn der, hvis du bruger denne metode; men det vil også her være rigtig godt, at hun når dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover.

Det er helt normalt, at hun kan vågne om natten, og at hun sover uroligt. Hun har en alder nu, hvor hun bruger sig selv mere og mere motorisk, hun øver sig i at trille, drejer om sin egen akse, får fat i sine fødder, bruger sine ...


Annonce

... hænder mere bevidst osv. Og hun øver sig om natten. Hun får sig lagt i stillinger, som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra og hun har her brug for din hjælp til at skifte stilling. Hun har brug for at du lige hjælper hende om på den anden side, får dynen på igen, som hun har sparket af osv.

Hun drømmer også meget og kan i denne alder klynke, græde, pludre og grine i søvne. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes i søvne og drømmeaktiviteten er stor. Du skal prøve at vurdere, om denne uro skyldes drømme, behov for stillingsskift, et par beroligende hænder - eller om hun mon har brug for mælk. Ofte kan hun godt klare sig uden mælk, hvis hun har fået mad, vand og er ammet jf. dagsplanen :)

Når hun vågner midt nat og søger brystet - og du kan fornemme, at det er brystet, som hun har behov for, så skal du forsøge at trappe ud af denne amning. Det vil sige, at du stille og roligt skal afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af munden på hende. Du må gerne tage hende over til dig og amme hende liggende, lade hende die et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal sandsynligvis lirke brystet ud af munden på hende flere gange - og det er helt fint. Stille og roligt skulle hun så gerne begynde at acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove:)

Du kan stadig berolige hende med dine hænder og nærhed. Måske en klud der dufter af dig - og det kan du naturligt bruge, når hun ligger i sengen, så hun fremover kan hjælpes videre i søvnen, der hvor hun er puttet og faldet i søvn - og nu ved at hun har lært at sove uden dit bryst i munden:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt "sov igennem uden mælk":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce