Annonce

Annonce

Svar: Myrer i bleen ved puttetid


20. december 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Carl Emils forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og de søvnudfordringer I oplever :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

For det første, vil det være rigtig godt, at I nu forsøger at have en helt fast dagsplan. Det vil sige, at han skal op til fast tid om morgenen, sove til faste tider i løbet af dagen, have faste spisetidspunkter osv.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og mad i hånden, når han vågner, sammen med vand af kop. Og så tilbydes brystet, før han skal sove. Det er her super godt, at du er opmærksom på, at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men brystet skal naturligt indgå som en fast del af hans putteritual.

I skriver, at han ofte sover 4 lure dagligt, og hvis han trives godt med dette, så må han naturligvis gerne det. Generelt tænker jeg dog, at de fleste børn vil trives med 3 lure - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen.

Mit forslag til en dagsrytme ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og der følges efter med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske kun 45 minutter og det er helt okay.

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger dig af, hvor lang en formiddagslur han tager og hvor sent den ligger.

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Ammes og sover dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt, det der også kaldes et drømmemåltid.

Som I kan se, så følger denne plan en helt fast rytme, med skemad og vand af kop og efterfølgende amning før hver lur.

Derudover så puttes jeres dreng senere om aftenen. I skriver "det tager som regel halvanden time før han er så udmattet, at han trods alt går omkuld" og I skriver også "han ved nøjagtig hvad der skal ske når vi går op ved 18-19 tiden...". Jeg tror simpelthen at I putter ham alt for tidligt og jeg vil anbefale, at I venter med at putte ham til ...


Annonce

... en time eller halvanden senere - der, hvor I lige nu oplever, at han rent faktisk falder i søvn.

Hvis I fortsætter med at putte ham mellem kl 18-19, svøber ham, går rundt med ham, han græder, I trøster, luller ham i søvn, svinger ham osv. osv. osv. så lærer han, at det er sådan putteritualet er - at det skal tage 1.5 time, og at det er forbundet med alt det I gør. Det dur ikke. Han skal lære, at det at blive puttet tager cirka 15 minutter og at det er forbundet med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være rart at komme i seng. Derfor skal han ikke puttes før han tydeligt er parat til det jf. min dagsplan:)

Det lyder også som om, at han desværre allerede nu begynder at forbinde sin seng med noget, som ikke er rart... og det er I nødt til at få vendt. Derfor tænker jeg, at du lige nu skal lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham i din seng, når han skal sove. Lad ham falde i søvn ved siden af dig. Prøv at arbejde på, at du ammer ham, han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover, så han ikke falder i søvn med brystet i munden. Lad ham gerne ligge - naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af sengen og ikke kan komme til skade. Når du så sen aften selv går i seng, så tager du ham op, ammer ham igen og først derefter putter du ham over i egen seng hvor han så skal sove til næste morgen tidlig, hvor du ammer ham igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Da han sover godt i sin slee-bee, må I gerne bruge denne - men vær opmærksom på, om han har gavn af den om aftenen. Han er så gammel nu, at han godt kan have brug for at kunne skifte stilling om natten, og det kan godt irritere ham meget, hvis I putter ham i sovepose eller svøber ham på anden måde. Det kan godt være, at han nu har brug for at kunne sove "mere frit".

Prøv også at medtænke, at I ikke kun skal arbejde på at få "ham ned i gear". Det er vigtigt og godt, før han skal sove - men forinden skal han have brugt sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Når man som jer har en dreng, der har grædt meget, været meget urolig osv. så kan man let blive så fokusere på at geare ned, at man glemmer at være aktiv nok. Med den alder han har nu, er det rigtig vigtigt, at han også har gode aktive perioder og hans dag skal netop være inddelt i perioder, hvor han er aktiv og så perioder, hvor han skal sove. Det er vigtigt at størstedelen af dagen ikke går med at få ham til at koble fra og sove...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham - og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce