Annonce

Annonce

Svar: Urolig nattesøvn - 8 mdr.


23. november 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Iben

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter. Hun er rigtig godt i gang motorisk og er en meget stærk pige. Det er virkelig flot, at hun allerede kan både kravle, rejse sig, gå med støtte af en hånd osv. Og samtidig også er begyndt at kunne sige både mor og far - der er godt gang i hende:)

Og det er netop denne store udvikling, som I mærker giver udfordringer om natten. Hun er i separationsfasen. Det betyder, at hun på en gang øver sig i at være på afstand af dig, øver sin selvstændighed, øver sig i at bevæge sig fysisk rundt i verden - og for at kunne gøre dette, for at kunne separere sig, så er hun også nødt til at føle sig knyttet til. Derfor vil hun søge din kontakt ekstra meget. Hun har brug for at mærke dig fysisk, være lidt ekstra i din favn og som du netop nævner - helst ligge oven på dig, med hænderne i dit hår osv. Hun har rigtig meget brug for at mærke dig helt tæt på.

Og dette behov vil netop ofte være der aften og nat. Om dagen sidder hun ikke længere på skødet, som hun gjorde tidligere, men aften og nat, har hun brug for at mærke din nærhed ekstra. Man kan sige, at hendes mordepot skal fyldes op, for at hun har noget at tære af om dagen...:)

Hun er stadig så lille, at hun ikke ved, hvor du går hen, når hun ikke kan se dig. Når du putter hende og går fra hende, så bliver hun naturligt ked af det. Hun forstår ikke, at du er lige ude på den anden side af væggen, når hun ikke kan se dig, så græder hun, fordi hun føler sig forladt og alene. Du mærker sandsynligvis også dette om dagen, hvor hun kan blive ked af det, hvis du lader hende være alene i stuen og du går ud i køkkenet eller går på toilettet.

Hun har heller ikke fornemmelse for tid, derfor ved hun ikke, om du er væk i 3 minutter eller i 3 timer - du forsvinder bare, og det bliver hun naturligt også ked af. Derfor er det vigtigt, at du netop nu prioriterer at være der og giver hende den tryghed, som hun viser behov for, for at kunne overgive sig til søvnen.

Den store motoriske udvikling gør også, at det er svært for hende at ligge stille. Hun har rigtig svært ved at finde fysisk ro og slappe af, når hun skal sove. Derfor kan det hjælpe hende med beroligende hænder på kroppen og nogle børn kan have glæde af en lidt større dyne eller tæppe.. Sundhedsstyrelsen anbefaler først juniordyne fra 12 måneders alderen, men børn er jo meget forskellige i størrelse og udvikling og måske jeres datter kunne have glæde af en større dyne lidt før...

Det at hun motorisk kommer så meget omkring, gør også at hun nu oplever verden større og på en helt anden måde - og det vil også give urolig søvn. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover og derfor vil hun lige nu også drømme ekstra meget. Hun kan derfor vågne om natten, ...


Annonce

... smågræde og nogle gange også grine, fordi hun drømmer. Det er her rigtig fint, at I forsøger at hjælpe hende videre med kærtegn, stillingskift og nærhed - og forsøger at undgå, at hun skal have sut eller flaske i munden hver gang hun vågner, ligesom det vil være en dårlig vane, hvis hun hver gang f.eks. skal op i jeres arme og vugges, for at komme videre i søvnen. I skal altså hjælpe hende med så lidt aktivitet som muligt, så de gode søvnvaner bibeholdes:)

I skal bestemt ikke fjerne hendes flasker sen aften og tidlig morgen. Det lyder meget fint, at hun får 3 max 4 flasker i døgnet og samlet drikker ca. 500 ml mme. Det lyder alderssvarende. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker og jeg vil anbefale, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften - det vil sige at flasken tidlig morgen stille og roligt udtrappes. Jeg vil derfor anbefale, at I her forsøger at tilbyde hende mindre og mindre, så hun til sidst måske helt kan undvære den.

Samtidig kan det være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød. Det vil sige en grød der ligger adskilt fra aftensmaden og meget gerne efter et bad. Et bad vil for det første hjælpe til fysisk ro i kroppen, hvis det ligger ca. en time før hun puttes og hvis badet samtidig afsluttes med en grød, så er der gode forudsætninger for at sove godt og sammenhængende.

En aftenrytme kan derfor se således ud:

Aftensmad kl 18 - spiser varieret, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres efterfølgende rigtig godt med håndklædet, bliver smurt med creme eller hvad hun nu har behov for. Gøres klar til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 - det kan være en havregrød eller mysligrød, vand af kop. Får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23.30: Flaske og sover herefter videre

I skriver, at de gange, hvor I har givet hende grød, har hun efterfølgende afvist flasken - det er naturligvis også helt okay og en mulighed, at gøre det på denne måde - så kan hendes tre flasker fint ligge før middagslur, sen aften og tidlig morgen. Sammen med godnatgrøden må I gerne servere lidt mme af en kop, så hun stadig også får lidt mælk før hun skal sove der.

Det er super dejligt, at jeres datter lige nu sover så godt om dagen - især fordi hun jo udvikler sig så meget som hun gør, så kan dagssøvnen også let blive forstyrret. Hos jer lyder det dog som om, at hun sover godt om dagen. Dejligt! Samlet set sover hun rigtig fint ca 14-14.5 time i døgnet og det er lige efter bogen...

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre - og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan I kan komme lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce