Annonce

Annonce

Svar: Putning af søskende (på samme værelse)


11. august 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev :) Dejligt at høre fra jer igen! Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Det lyder som en rigtig god idé, at I nu forsøger at lære lillesøster at falde i søvn, uden at hun skal bæres rundt i jeres arme og uden, at hun skal hoppes med på en pilates bold. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at hun kun kan falde i søvn på denne måde, og som I selv skriver, så bliver hun jo ikke fysisk lettere at sidde med:)

Da hun stadig får flaske, så synes jeg, at I skal udnytte dette og give hende flaske i sengen, hvor I ønsker, at hun skal falde i søvn. Jeg vil foreslå, at I starter med en godnatgrød i køkkenet, så hun med sikkerhed er fyldt rigtig godt op i maven, det hjælper til en god ro. Og jeg vil også foreslå jer, at I giver hende et bad om aftenen - badet skal ligge før grøden. Det vil sige, at I kan have en aftenrytme, som ser således ud:

Aften 18: Aftensmad, kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, kartofler, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca. kl 19.30 - det kan være en havregrød, mysligrød eller lignende. Mælk af kop. Får børstet tænder.

Puttes i seng med sin flaske (elever hovedgærdet lidt), får læst historie, putter med bamse osv. og I er der, så hun ikke føler sig alene.

Netop i 12-18 måneders alderen begynder børn at tage en bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende til sig, og det vil være rigtig godt, hvis I kan introducere en sådan nu. Den skal følge hende, og hun skal puttes med den både om dagen og om aftenen. Den skal på sigt komme til at fungere som substitut for jer.

Når hun tilbydes flasken i sengen, så vil det være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, hvor hun drikker sin flaske, slipper den, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn. Hun skal altså have flasken, så den giver hende ro og hjælper hende med at overgive sig til søvnen i sengen, men uden at hun falder i søvn med den. Hvis hun virker lidt for kvik kl 19.30, så må I putte hende kl 20 i en periode, så hun lærer at sove på denne måde. Hvornår hendes bedste puttetidspunkt er, afhænger af hvornår hun står op fra sin middagslur.

Storebror har lige nu rigtig meget brug for, at I er der om aftenen, når han skal sove. Det at starte i børnehave er en ny og spændende verden, og der ...


Annonce

... sker rigtig meget, som han naturligt har svært ved at kapere. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og derfor svært at skulle overgive sig til søvnen. Derfor søger han lige nu jeres kontakt ekstra meget og har brug for at føle sig prioriteret, brug for at mærke, at I stadig er der, passer på ham, i denne store favre verden:)

I har lige nu en putterutine, hvor I læser bøger sammen med ham i stuen. Denne vil jeg foreslå jer at ændre, så han fremover får læst bog højt på sit værelse, hvor I sidder på sengekanten eller i nærheden af ham. Det er fint med stolen ved siden af hans seng, da dette fungerer godt og gør ham tryg:)

Hånden at holde i er måden, hvorpå han lige nu mærker at I er der. Imens I læser, vil det være rigtig godt, at han skal slippe jer, for at I kan skifte side i bogen. I kan ikke bladre og læse videre, uden at han slipper. I er der, går ikke fra ham, men slipper hans hånd, for at bladre i bogen og derefter læser I videre. Stille og roligt kan I så forsøge at forlænge tiden, hvor I ikke holder i hånd og han vænner sig på den måde til at sove uden at han behøver have jer i hånden hele tiden. Han kan på samme måde have stor glæde af en puttebamse eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker, at det må være muligt at putte begge børn på samme værelse og putte dem nogenlunde samtidig. Det at de begge vil have glæde af at få læst bog, kan gøre at de lærer at ligge i sengen, lytte til det der bliver læst højt osv. og på den måde lære at sove trygt i hver deres seng. Det gør ikke noget, at lillesøster ikke forstår, hvad der bliver læst. I første omgang vil det være fint, at hun blot lærer at falde i søvn i sin seng - og hen af vejen kan hun så have glæde af at få vist billeder fra bogen osv. men lige nu er det fint, at hun blot ligger og lytter til, at der læses for storebror, det bliver genkendeligt og dermed trygt. Jeg tænker derfor, at det må være muligt at lave lidt om på jeres nuværende rutiner og putte børnene samtidig på eget værelse - af en omgang:)

Derudover tænker jeg, at I skal prøve ikke at se det som en "kamp", som I nu skal igennem:) Det er blot nye rutiner, som alle naturligt skal vænne sig til, og det tager naturligt lidt tid og kræver lidt tålmodighed at omstille sig og finde ud af, at der også er andre (og gode) måder at blive puttet på:)

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce