Annonce

Annonce

Svar: 8 uger og søvnproblemer


23. maj 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gry

Tak for dit brev:)

Dejligt at høre, at det går bedre med amningen, og at du kan mærke, at han ikke længere behøver blive ammet helt så hyppigt:) Det lyder umiddelbart heller ikke som om, at det lige nu er mælk han mangler, men snarere at han har brug for at mærke jer, jeres varme og ro - når han ligger hos jer, så sover han rigtig godt og behøver ikke brystet.

Det er helt naturligt, at jeres lille dreng sover bedst hos jer. Det er trygt og godt, fordi det minder om tiden i livmoderen. Han kan høre dig eller fars hjerte, mærke jeres vejrtrækning, varmen osv. og genkendelighed giver ro. Han føler sig naturligt også omsluttet af jeres favn, som da han lå i maven. Derfor er det som udgangspunkt rigtig godt og fint, at I putter med ham, så han får sovet og I skal nyde, at han er så lille, at dette kan lade sig gøre - denne tid stopper alt for hurtigt:)

Det er dog korrekt, at han ikke bør sove hos jer/på jer om natten imens I selv sover rigtig godt, netop for at forebygge vuggedød. I stedet kan I forsøge at svøbe ham. Det at være svøbt vil give ham fornemmelsen af at være omsluttet. Når han sparker, spjætter, bevæger sig, så vil han støde ind i et klæde og det vil netop være et klæde og ikke jeres arme. At svøbe ham kan derfor hjælpe ham til ro og hjælpe ham til en bedre søvn. Du kan låne bogen "svøb dit barn på biblioteket".

I kan også prøve at afspille livmoderlyde - man kan købe CD, downloade apps osv. med f.eks. hjertelyd eller hverdagslyde, hvilket kan virke beroligende på børn. I kan også købe f.eks. en Doo Doo bamse, som kan afspille livmoderlyd. Nogle børn har glæde af at man tænder for støvsugeren og lader den stå og summe med ensartet lyd…

I kan overveje, om I vil have glæde af en slyngevugge, hængevugge eller lignende. Nogle børn falder til ro, hvis de puttes i en "lille hule", som samtidig kan vugges og bevæges lidt. Det kan hjælpe dem til at koble fra overfor verden og dermed overgiver de sig bedre til søvnen og sover bedre.

I kan også overveje om en slynge eller vikle i løbet af dagen ville være noget for jer. Det giver jer mulighed for at have ham helt tæt på og lade ham sove hos jer, samtidig med at I så kan lavet lidt praktisk, fordi I kan bevæge jer rundt imens.

Har han lært at bruge en sut? Det at sutte virker beroligende og samtidig sætter det gang i tarmperistaltikken, så mælk og luft hjælpes igennem mave- og tarmsystem. At få en sut efter at være blevet ammet og i forbindelse med at han skal sove, kan derfor være med til at give lidt ro i maven og gøre at han sover bedre. Det at han virker brystsøgende og du fornemmer at det handler mere om maveuro end at han behøver mælk kan en sut faktisk hjælpe godt på.

Og ellers så handler det ofte om, at han skal skiftes, svøbes, ammes og puttes på det rigtige tidspunkt fra din favn - ...


Annonce

... og at du netop gerne må svøbe ham, før du ammer ham og derefter putte ham. Det kan gøre det lettere for ham at overgive sig til søvnen. Jf tidligere svar:) Du fortæller, at hvis han falder i søvn i din favn i forbindelse med amning, så kan han godt sove flere timer, hvis blot han får lov til at ligge der. Det er når du flytter ham fra dig, at han ikke kan sove.

Du skal lægge mærke til hans bevidsthedsstadier. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.:

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at han har behov for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Tegn på døsighed kan man også se lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur - samme signaler. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Du skal altså prøve at lægge mærke til, hvilken bevidsthedstilstand han er i. Nogle gange ligger han måske og pludrer lidt fordi han er i "aktiv årvågenhed" og det er ikke det samme, som at du så skal aktivere ham. Nogle gange prøver du måske at putte ham for tidligt, måske prøver du at putte ham der, hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt … Andre gange så putter du ham måske fra dig lidt for sent, fordi han sover hos dig og ikke når at registrere, at du rent faktisk flytter ham i seng… Det betyder, at det nogle gange måske kan hjælpe dig, hvis du f.eks. kan amme ham, skifte ham, svøbe ham, amme ham igen og derefter så putter ham - før han sover helt.

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn".

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce