Annonce

Annonce

Svar: 12 mdr. - nu mere søvn


25. april 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tusind tak for dit brev, som du slutter af med spørgsmålet: "Skal hun begynde kun at have 1 lur, eller skal hun puttes tidligere, hvilket er lidt svært?"… Og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig her:)

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan begynde at nøjes med kun en lur dagligt og ofte vil det være sådan, at jo tidligere barnet står op, jo længere tid vil barnet have behov for to lure. Hos jer er rytmen sådan, at I ofte står sent op. I sover gerne længe og morgengrøden serveres ofte først kl 10. Det er naturligvis helt okay, I kan godt have en sådan rytme. Det vil dog naturligt betyde, at din datters middagslur vil ligge senere og da hun samtidig er begyndt at vise behov for at sove en længere lur midt på dagen, så kan det godt tænkes, at hun stille og roligt vil kunne begynde at kunne nøjes med en lur midt på dagen. Du skriver, at hun nogle dage kan sove 2-2.5 time og det må hun meget gerne.

Det vil dog så sandsynligvis betyde, at hun stille og roligt vil springe luren først på aftenen over og gå tidligere i seng - og du spørger netop om hun skal puttes tidligere og skriver at dette er svært? Ja, hvis hun kun sover en lur dagligt, så skal hun puttes tidligere - men hvorfor synes du det er svært svært? Hvis det er fordi I ofte spiser ude og ikke er hjemme, så kan det være nødvendigt, at I overvejer om I skal ændre livsstil nu og begynde at have aftener derhjemme, så jeres datter kan komme i seng til den tid, hun viser behov for… alternativet er at I bliver ved med at putte hende omkring kl 18, så hun får en lur der og derefter tager ud at spise osv. og så tager hjem, hvor hun så kan blive puttet i seng samtidig med at I selv skal sove - som det lyder til at I gør lige nu:)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 12 måneder er 13.5-14 timer i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover 11.5-12 timer om natten og sover 2-3 timer om dagen fordelt på en til to lure. Jeres datter puttes med bryst og sover ofte fra kl ca 23 til klokken 9, nogle gange lidt mere - altså ca. 10-10.5 time om natten. Om dagen sover hun ofte 2-2.5 time til middag og tager så en lur på 45 minutter mellem kl 17-18. Det lyder derfor som om at hun samlet set får sit søvnbehov fint dækket og det gør ikke noget at hun nogle dage sover lidt mere og andre dage sover lidt mindre det er normalt:)

Når man ser på tidspunkter, tæller timer osv. så lyder det som om at hun stadig har brug for sine to lure og at du skal lade hende sove, når hun viser behov for det. At det lige nu påvirker jeres aftensmadstidspunkt, så I ofte først kan spise kl 19-19.30 er helt okay - hun må gerne få aftensmad på dette tidspunkt. Netop fordi I starter dagen så sent, så vil det passe rigtig fint at spise aftensmad her.

At hun samtidig også er begyndt gerne at ville i seng lidt før lyder også helt okay. Så får hun naturligt en lidt længere nattesøvn, men hun lyder til fint at kunne regulere sit behov, så hun samlet ofte får de ca 13.5 times søvn i døgnet og det er således fint at lade hende regulere det selv og der med følge hendes behov:) Som du selv skriver, så må hun jo have behov for at sove lidt mere lige nu:)

Det lyder til at I trives med hendes sene rytme og det ...


Annonce

... er super. Men hvis det generer jer, vil løsningen være at du vækker hende om morgenen, så dagen starter tidligere. Jo tidligere dagen begynder, jo tidligere vil hun naturligt sove hele dagen og på den måde vil hun også gå tidligere i seng… Men hvis I nyder at sove længe og det lyder som om at den rytme fungerer rigtig godt hos jer, så skal du ikke ændre noget:)

Min dagsplan ligner din og ser således ud:

Morgen 10: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 11.30-12: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca. 12.30. Sover måske til kl 15

Frokost 15.30: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs, brødhapsere osv. Der skal være mad i stykker - både større stykker som hun kan sidde og bide af, hapsere hun spiser med en gaffel eller hænderne og du supplerer derudover med lidt mos på gaffel eller ske. Vand af kop.

Mellemmåltid før lur: Frisk frugt i hånden eller måske en lille portion frugtgrød med lidt mælk på. Vand af kop.

Puttes til lur

Aften 19-19.30: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter :) Igen både mad i stykker og også gerne mos. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 22-23, når hun viser sig parat.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du ønsker at vække hende om morgenen, så hele dagens rytme rykkes frem, så kan en dag se således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover her måske ca. 45 minutter (ligesom hun nu gør kl 17-18)

Frokost 12: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs, brødhapsere osv. Der skal være mad i stykker - både større stykker som hun kan sidde og bide af, hapsere hun spiser med en gaffel eller hænderne og du supplerer derudover med lidt mos på gaffel eller ske. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og sover her måske et par timer eller 2.5 time

Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, måske en portion frugtgrød med mælk, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter :) Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl ca 20-20.30 - puttes, når hun viser sig parat og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starte med grød. Vælge du at amme hende yderligere, kan hun få en amning sen aften før du selv går i seng omkring kl 23, hvor hun er vant til at blive ammet:)

Natteuroen kan sagtens skyldes den store motoriske udvikling, som hun går igennem lige nu. Derudover kan det naturligvis også skyldes en uhensigtsmæssig afhængighed af brystet. Du skal derfor være opmærksom på at hun ikke behøver blive ammet flere gange om natten. Det vil være rigtig fint, hvis du blot ammer hende 1 max to gange i døgnet… også selvom du ikke tilbyder hende komælk:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce