Annonce

Annonce

Svar: Min datter sover kun korte lure i løbet af dagen


15. april 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mia

Tak for dit brev og tusinde gange tillykke med, at I har fået lillesøster! Dejligt at høre fra dig igen, men jeg kan godt høre, at I har fået hænderne fulde med jeres lille pige.

Det er nogle rigtig fine overvejelser du har gjort dig. Når hun sover kortvarigt, vågner og græder, virker søgende, kan være utrøstelig osv. så er det helt nærliggende at tænke på, om hun kan have ondt eller om hun mangler mad. Det er derfor rigtig godt, at du har fået hende undesøgt på alle leder og kanter og ved, at hun ikke fysiologisk fejler noget, som giver hende smerter. Og det er også rigtig godt, at du har forsøgt at supplere med en flaske.

Du fortæller, at når du prøver at give hende flaske, så virker hun ofte sulten. Hun tager ofte mellem 20-60 ml og når du efterfølgende lægger hende til brystet, så spiser hun mere. Du fortæller også, at hun faktisk ikke er særligt glad for flasken, hu bryder sig ikke om at sutte på sutten og bliver ked af det, når du forsøger. Som det er lige nu, så foretrækker hun brystet…

Og så fortæller du, at hun om aftenen gerne ligger ved brystet. Hun kan ligge og blive ammet i søvn. Det kan tage lang tid, men ofte falder hun i søvn på denne måde og faktisk lyder det, som om at netop den liggende amning fungerer bedst. Også om natten søger hun brystet og vil helst ligge med det i munden.

Jeg kan godt høre, at du er bange for at du pludselig ikke vil have mælk til hende, fordi du har oplevet dette med storebror, men det behøver ikke være tilfældet igen. For det første har det betydning, at du faktisk har ammet storebror de første to måneder, det gør at du har lettere ved at danne mælk denne gang. For det andet, så vil hun ikke die hos dig, hvis ikke hun fornemmer, at der er noget at komme efter, så mælk må du have ellers lå hun der ikke:)

Jeg tænker derfor, om du måske kunne have have glæde af at malke lidt ud, før du lægger hende til. Det vil få din mælk til at løbe, det vil trække din brystvorte frem, så hun med det samme let kan få fat og med det samme vil hun opleve at få mælk ved brystet.

Du kan også prøve at holde en 5 ml sprøjte ved brystet, trække lidt lun mme op i sprøjten og så dryppe det i munden på hende, når hun lægges til, for på den måde at vise hende, at der er noget at komme efter, så hun med det samme dier mere effektivt.

Nogle kvinder har også glæde af det der hedder et hjælpebryst, som er en sonde man hæfter fast ved brystet og hvor den anden ende så går ned i en flaske med f.eks. modermælkserstatning. På den måde kan hun ligge ved brystet og trække ekstra mælke op via flasken og oplever således at spise ved brystet og få supplement uden at blive suppleret med flaske efterfølgende. Dette kaldes også et lact-aid-system.

Generelt tænker jeg, at det måske vil hjælpe dig, hvis du malker lidt ud. Hvis du stimulerer med en brystpumpe, så vil din mælkeproduktion blive øget, det vil gøre at mælken flyder lettere til hende, og hun på den måde får lidt mere mælk hver gang, uden at hun behøver arbejdet helt så meget for det… Samtidig hjælper det på din bekymring om, hvorvidt du har mælk nok eller at din mælkeproduktion vil stoppe. Hvis du stimulerer til lidt ekstra mælk, så ved du at du har mælk til hende…

Og når alt dette er sagt, så kan det naturligvis også være at flasken er det rigtige valg for dig. Som du skriver, så har I også en storebror, som har rigtig meget brug for sin mor, og du vil gerne være der for ham. Det kan naturligt kræve ekstra kræfter at skulle arbejde for amningen, og du skal naturligt overveje, hvad du prioriterer og hvor du bruger dine ressourcer.

En anden type flaske kan være en mulighed. Du skriver at du har købt 100 forskellige sutter - er det flaskesutter eller narresutter? Prøv at vælge en flaske med elastisk flaskesut, prøv med en kort bred model, prøv med en længere flad model - hvad hun bedst vil kunne sutte på afhænger helt af, hvordan hendes mund og gane er formet, og det lyder som om, at du er nødt til at prøve dig lidt frem…:) Hvis du har forsøgt med silikone, så prøv med naturgummi - og omvendt:)

Og så er der det med søvnen. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt: En formiddagslur, en middagslur og så en lur sidst på dagen.

Mælk skal indgå som en fast del af hendes lur, det vil sige, at hun skal ammes eller have flaske i forbindelse med at hun skal sove. Og du må meget gerne prøve at dele hendes måltid i to, ved at lægge en skiftning ind imellem. Det vil sige, at du kan amme hende, skifte hende og amme hende igen (eller tilbyde flaske på samme måde) og først derefter putte hende. Du må meget gerne svøbe hende i forbindelse med at hun bliver skiftet og så amme hende (eller give flaske) imens hun er svøbt og så flytte hende fra din favn ned hvor hun skal ...


Annonce

... sove, - i barnevognen eller i tremmesengen.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt, og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, lul hende i søvn med lidt vuggende bevægelser, det er helt okay med den alder hun har:)

Jeg vil også anbefale dig, at du prøver at lægge dig med hende midt på dagen og arbejder på at hun får en længere middagslur. Læg dig med hende i dobbeltsengen og lad hende amme sig i søvn. Du skal her ikke arbejde på, at hun lige nu lærer at sove ude brystet, det vigtigste er, at hun begynder at sove en længere lur og får en indre fornemmelse for netop at have behov for at sove lidt længere midt på dagen. Det virker om aftenen og du må meget gerne gøre det samme midt på dagen. Det vil være rigtig godt, hvis hun kan sove mindst en lur af 1.5 time - meget gerne mere - og hvis det kan lade sig gøre, fordi du lægger dig med hende, så er det rigtig godt givet ud. Det vil hjælpe på hendes søvn fremover, det vil kunne øge hendes appetit og lyst til at spise og det vil også give dig mere ro og overskud:)

Når man har en pige, der som jeres slatsover og slatspiser en del, så kommer hele dagen hurtigt til at gå op i at få hende til at spise og sove. Det ene kører nærmest over i det andet. for at få brudt dette, så kan det være en god idé, hvis du kan begynde at se hende døgn inddelt i vågne og aktive perioder og perioder, hvor hun skal sove. Hun er ikke længere et spædbarn, men er nu ved at være en aktiv lille baby og det er rigtig vigtigt at du sørger for at stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt i hendes vågne perioder. Nogle gange kan det f.eks. være en god idé at lægge et bad ind om formiddagen, før hun skal sove middagslur. Så hun kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, bliver smurt med lidt creme osv. og så får hun mælk og bliver puttet til middagsluren.

I 3-4 måneders alderen begynder det lille barns søvn at være inddelt i flere stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Din datter har altså lige nu en alder, hvor hendes søvn ændrer sammensætning, og det er meget normalt at skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn kommer med f.eks. 20 eller 45 minutters intervaller. Det betyder at hun nogle gange kun vil sove ca. 20-45 minutter af gangen, så vil hun vågne op og have svært ved at komme videre i søvnen. Og det kunne godt lyde som om at det sker hos jer. Her kan det nogle gange hjælpe at du står parat, holder hænderne på hende, triller barnevognen lidt og på den måde luller hende videre ind i søvnen. Andre gange vil hun have behov for at få lidt mælk at sove videre på og det vil være helt okay.

En rytme, som du kan forsøge at arbejde efter ser således ud:

Tidlig morgen: Ammes (eller flaske og sover videre), får ofte en lille ekstra står at vågne på, når dagen starter

Formiddag: Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer evt i bad, så hun bruger sig selv motorisk og mentalt og på den måde bliver ekstra stimuleret.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes (eller flaske)

Puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes (eller flaske), spiser ofte hyppigt her og fylder sig på den måde op til natten. Om aftenen er din mælk mere koncenteret og flyder ikke helt så let til hende og netop den koncentrerede mælk mætter godt til natten.

Sen aften: Ammes (eller flaske) og sover videre

Midt nat: Ammes (eller flaske) efter behov

Hvis hun begynder at sove en længere lur, så kan hun naturligt godt være sulten/tørstig, når hun vågner af sin lur, og så skal du naturligvis amme hende her. Hvis hun viser behov for at ville die, så skal du lade hende få mælk. Hun skal dog stadig tilbydes brystet før hun puttes til næste lur også selvom hun måske kun har været vågen i 2 timer. Du kan således amme hende fra det ene bryst, når hun vågner og lade hene spise godt der og før hun så skal sove, så kan du tilbyde toppen fra modsatte bryst. Næste gange hun vågner, så lægger du til det bryst, hvor hun tog toppen sidst og lader hende spise godt derfra og tilbyder så modsatte bryst, før hun så puttes igen. På den måde får du fyldt hende godt op og du får samtidig stimuleret dine bryster til at producere lidt ekstra mælk til hende:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce