Annonce

Annonce

Svar: Pludselig 3. Lurer igen, snart 12 mdr?


28. januar 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i en rytme med to lure dagligt. De er nemlig sådan, at den 3 lur, som ofte kommer til at ligge efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen og det kan derfor være forklaringen på, at jeres dreng er begyndt at vågne tidligt om morgenen…

Deruover så vil jeres dreng sandsynligvis have behov for at sove ca 13.5 time i døgnet og da han lige nu sover ca 3.5-4 timer i løbet af dagen, så betyder det at hans nattesøvn vil vare ca 9.5-10 timer. Det betyder altså, at hvis han puttes kl 19.30, så vil han naturligt vågne kl 05.30 og være frisk og parat til at lege. Der er altså både en sammehæng mellem hans rytme, måden han sover på om dagen og hvordan han sover om natten.

Det vil være helt naturligt at han her i indkøringsperioden har behov for at sove mere om dagen. Alle de nye indtryk, alle oplevelerne, de nye børn, en ny vokse, nye rutiner, savnet af jer osv. vil naturligt gøre ham ekstra træt og han vil derfor godt kune have behov for lidt mere søvn om dagen - og det skal han have lov til. Det er højst sandsynligt en overgang og det vil ændre sig igen.

For at dagen kan hænge bedst muligt sammen for ham og han igen kan få en rytme, som fungerer for jer alle, så tænker jeg, at I skal forsøge at stå op til samme tid hver dag. Når dagen starter til samme tid, så har I mulighed for at putte ham til formiddagslur og middagslur til samme tid, ligesom hans spisetider, tidspunkter for aktivitet osv. vil ligge helt fast.

Jeg vil foreslå at I arbejder på en rytme, som ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Det foregår hjemme eller i dagplejen alt efter hvad dag på ugen der er tale om.

Formiddag 8.45-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt tilbehør eller varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 12 og må gerne sove til han vågner af sig selv

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt.

Før aftensmad - som nu lidt tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, eller han kan tilbydes lidt kogte grøntsager, brød mv. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, ...


Annonce

... grøntsager, ris, pasta, sovs osv. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød og mælk af kop, får børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca 19.30

Det kan være en overvejelse værd om jeres dreng skal vækkes fra formiddagsluren. Hvis han får lov til at sove en længere lur der, vil han måske sove sin middagslur senere og så bliver eftermiddagen ikke så lang for ham og hans puttetidspunkt omkring kl 19.30 bliver lettere at holde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Man kan også overveje, om han skal puttes lidt senere til både formiddagslur og middagslur netop for at dagen ikke kommer til at slutte for tidligt. Det er dog klart, at han vil have brug for at sove en tidligere lur om formiddagen, hvis han allerede er vågnet kl 05 - hvor de dage, hvor han måske sover til kl 6 vil kunne puttes senere hele dagen igennem…

Under alle omstændigheder er det bedre at han sover det ekstra i løbet af sin formiddagslur end at han så skal sove en ekstra 3. lur i løbet af dagen - netop for at I ikke får skabt en rytme, hvor det er den 3. lur som gør at han vågner meget tidligt.

Det der taler for at vække ham af hans formiddagslur er, at det normalt vil være denne lur, som trappes ud. Den bliver kortere og smelter til sidst sammen med middagsluren, så han fremover måske vil kunne en længere lur midt på dagen. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur og når dagplejer vælger at afkorte formiddagsluren, så er det sandsynligvis med dette in mente. Dog må den ikke afkortes så meget, at den ødelægger rytmen, så er det som sagt bedre at han sover f.eks. 1.5 time der og så kan puttes til en senere middagslur og dermed også stå senere op fra sin middagslur - og dermed undvære den 3. lur.

Den dagsplan jeg sender betyder så også, at hans rytme lige nu vil komme til at køre lidt forskudt for de øvrige børn rytme - han vil have behov for formiddagsmåltidet før dem (kan få det, når de sover), og han kan så puttes, når de kommer op. De vil stadig kunne spise frokost sammen og han vil så skulle puttes senere. En vis fleksibilitet vil det kræve, men det er vigtigt for at jeres drengs rytme og hverdag kan hænge sammen:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce