Annonce

Annonce

Svar: Store søvnproblemer (7 Mdr)


19. december 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg er ked af at høre, at jeres lille familie er så hårdt spændt for og at storesøster skal opereres i det nye år. Du skriver ikke, hvad der præcist sker hos jer, men du skal naturligvis være opmærksom på, at selvom jeres dreng ikke er mere end 7 måneder gammel, så kan han godt reagere med gråd og hyppig søgning mod brystet, hvis han fornemmer at du går rundt og bekymrer dig, har dine tanker andre steder.

Derfor er jeg umiddelbart enig med dig i, at det ikke vil være nogen god løsning, at han får en "kold tyrker". Der er en naturlig grund til at han søger brystet, dig og den tryghed det er for ham og det er vigtigt, at han ikke skal ligge og være dybt ulykkelig. Det har ingen i jeres familie glæde af:)

Det vil være relevant for hans alder med 4 amninger i døgnet, og jeg anbefaler at disse amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Du fortæller at du ofte ammer ham 4 gange i løbet af dagen og at amningerne ligger efter skemaden - det er rigtig fint, at han får skemad først, men det vil være en god idé, at du først ammer ham 1-1.5 time efter han har fået skemad og lader amningen være en del af hans putning. På den måde skaber du bedre plads i maven til begge dele og får ham fyldt bedre op til natten, så han ikke behøver søge brystet om natten fordi han er sulten eller tørstig.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop

Puttes til formiddagslur, uden at blive ammet først

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl 13. Tidspunktet kan dog variere efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager.

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Skal som udgangspunkt ikke ammes om eftermiddagen, men hvis du oplever ham meget brystsøgende her, kan det være bedre at amme her og så amme mindre om natten.

Aften 18: Udgangspunktet bilver mere og mere familiemad. Risretter kan være en god idé nu f.eks. boller i karry eller rødspætte med mild karrysovs. Vand af kop og også gerne lidt brød, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden.

Ammes rigtig godt - gerne amme, skifte ham og amme ham igen - og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang hans middagslur er og hvad tid han står op fra den.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng igen.

Sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen og derefter sover lidt videre - altså sove fra ca 23.30 til 05 uden mælk…

Det er vigtigt at han fyldes tilstrækkeligt op med både mad og mælk hele dagen igennem, hvis ha skal kunne undvære brystet om natten. Her kan dagsplanen hjælpe dig med at finde ud af, hvad hans behov er nu :)

Derudover er det en rigtig god idé at du, som du kan se i planen, forsøger at amme ham ekstra sen aften. Evt. ved at lægge en skiftning ind undervejs, fordi han her vil vågne lidt op og efterfølgende, så vil kunne spise lidt mere.

Det vil også være rigtig godt, hvis han kan sove i sin egen seng om natten. Når du har ammet ham sen aften, så skal du derfor putte ham over i egen seng og hjælpe ham med at sove videre der. Hvis han ligger tæt ved dig, så vil han naturligt dufte din mælk og søge brystet mere. Det er for fristende at ligge foran mælkebaren uden at kunne få.. Prøv derfor om du efter en god amning sen aften kan putte ham i egen seng.

Du må gerne koble hans seng til din seng, så han stadig kan have dig helt tæt på. Du kan fjerne tremmerne fra den ene side - naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt - og sætte sengene sammen, og på den måde kan I ligge ved siden af hinanden og stadig hver for sig. Du kan berolige ham med dine hænder, ...


Annonce

... nærhed, han kan mærke, at du er der, men ligger i sin egen seng og lidt på afstand af brystet.

Du skal være opmærksom på om han er afhængig af brystet for at sove. Altså om han har det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Vi har alle brug for søvnassociationer, som er de ting, de faste rutiner vi har, når vi skal sove. Mange voksne læser f.eks. en bog, før de skal sove. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om, at din dreng lærer at falde i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af dig. Det lyder som om at din dreng er afhængig af at få bryst og i løbet af natten er han måske ved at blive afhængig af at ligge tæt op af dig, søge brystet og derved komme videre i søvnen…

I første omgang så skal han lærer at sove uden brystet om dagen og lige nu lære at sove ude brystet før sin formiddagslur. Du kan i stedet for at amme ham, sætte ham i barnevognen og trille en tur, hvor han sidder og kikker på verden. Og først når han er klar til at sove, så lægger du ham ned. På den måde kan han lærer at overgive sig til søvnen uden at få brystet.

Når du ammer ham inden middagsluren og om aftenen, så skal du prøve at putte ham i barnevogn eller i seng, lige før han sover helt. Han skal sove næsten, kæmpe med at holde øjnene åbne, men stadig være vågen nok til at registrere, at du lægger ham fra dig. Det er vigtigt, at han lige når at registrere, hvor han falder i søvn, ellers vil han naturligt søge din favn og dit bryst natten igennem, fordi han forbinder dette med at sove. Hvis han således vågner og oplever at han ligger et andet sted, end hvor han faldt i søvn, så vil han blive ked af det, fordi det er utrygt for ham.

Når han vågner og søger brystet om natten, så må du prøve om du i første omgang kan berolige ham med nærhed og kærtegn. Hvis dette ikke er nok, så må du give ham brystet, men det vil være godt at du forsøger at afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af flere omgange, så han dier mere og mere kortvarigt. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være, at du skal gøre det mange gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn, og uden at han behøver brystet, og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig og komme videre i søvnen.

I kan naturligvis også på sigt overveje, om han vil have glæde af at sove på eget værelse - hvis du reagerer på alle lyde han laver, så kan det nogle gange hjælpe at han sove for sig selv. Ikke fordi du ikke skal reagere, men fordi det kan give ham mulighed for at komme videre i søvnen selv. Det er nemlig helt naturligt, at han kan ligge og småklynke, pludre, græde og også grine i søvne med den alder han har, fordi han drømmer rigtig meget. Og da det foregår i drømme er det ikke alle lyde, som du skal reagere på - og skal du reagere, så prøv at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt:)

Jeg håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke!

Rigtig glædelig jul til jer alle fire!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce