Annonce

Annonce

Svar: Søvn - vågner mellem kl. 4 og 5


17. december 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ellens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse:)

Der er ingen tvivl om, at der naturligt er en sammenhæng mellem hvad tid dagen starter og hvorvidt Ellen har behov for 2 eller 3 lure i løbet af dagen. Og lige nu, hvor hun samtidig er rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt, begynder at kravle, er i separationsfasen osv. så vil hun naturligt kunne være ekstra træt og have brug for at sove mere om dagen - og så vil nattesøvnen bliver kortere. Det er derfor altid en balance at finde ud af, hvor meget man skal gå ind og hjælpe hende til rytme nu i forhold til hvad tiden måske vil løse mere eller mindre af sig selv…

Når det er sagt, så er der og noget fornuftigt i at arbejde på at hun kan sove til længere end kl 05, det kan jeg godt forstå. Og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at tage udgangspunkt i en dag, hvor hun rent faktisk sover længere. For jo senere hun står op, jo senere vil I kunne putte hende i løbet af dagen og jo større sandsynlighed er der for, at hun vil kunne undvære dagens 3. lur.

I skal forsøge at holde fast i hendes spisetider så hun altid får morgenmad til samme tid hver dag uanset om hun er stået op kl 05 eller 06.30. Hvis I begynder at servere morgenmad kl 05.30, så vil I kunne risikere, at hun begynder at vågne, fordi hun er sulten på det tidspunkt. Derfor er det godt at holde fast i at morgenmad f.eks serveres kl 06.30-07 hver dag uanset stå op tidspunkt og uanset om det er hverdag eller weekend.

Prøv også om I ...


Annonce

... tidlig morgen kan få hende til at sove videre, hvis I tager hende over i jeres seng, giver hende flaske osv. og på den måde kan lulle hende lidt videre ind i søvnen, så I ikke står for tidligt op. Hvis hun kan se at I ligger og sover, har lukkede øjne og rummet er mørkt og I siger "nat-nat", "sshh-sshh" osv. for at signalere, at det er sovetid, så kan I måske få rykket stå op tidspunktet til lidt senere.

I kan også prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Badet aktiverer hende rigtig godt både motorisk og mentalt og det vil ofte øge hendes vågenperiode lidt, så hun på den måde bliver puttet senere til middagslur - og igen får sovet lidt senere dagen igennem. Samtidig vil badet, hvis det ligger ca en time før putning ofte give en fysisk ro i kroppen og dermed en bedre søvn - det kan derfor nogle gange resultere i en længere middagslur…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så er det også vigtigt at sige, at det nogle gange med den alder jeres datter har, kan være udmærket, at lade hende sove sin 3 lur sidst på eftermiddagen - dette, hvis hun så samtidig kan puttes senere i seng. Lige nu sover hun jo ofte fra kl 19.30 til 05 og hvis I ved at lade hende sove sidst på eftermiddagen kan vente med at putte hende til kl f.eks. 21, så vil hun måske kunne sove fra 21 til 06.30 i stedet - så hele nattesøvnen rykker sig. Det er måske hyggeligere, at I er sammen om aftenen end at I skal stå så tidligt op…

Håber at I kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce