Annonce

Annonce

Svar: Søvn IGEN IGEN


11. december 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :)

Først - jeg er fakisk helt sikker på, at I ikke har gjort noget forkert, og det er rigtig vigtigt, at I ikke går og føler jer som dårlige forældre, fordi jeres dreng har svært ved at sove. Der er rigtig mange faktorer som spiller ind!

Der er sket fremskridt hos jer. Det kan godt være, at det føles som to skridt frem og et skridt tilbage, men det er stadig frem - og det er f.eks. rigtig godt, at I kan mærke, at jeres dreng nu begynder at få lidt mere rytme i løbet af dagen og sover bedre hele dagen igennem. Det er helt okay, at han får to lure og en powernap sidst på dagen, det må han gerne få og det lyder netop som en god idé hos jer, da I ellers risikerer, at han går alt for tidligt i seng. Hvis han powernapper sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, så vil han sandsynligvis kunne blive puttet til natten lidt senere og det vil hos jer give en bedre sammenhæng i hans søvn - så hans dagssøvn stadig har en vis varighed og nattesøvnen ikke bliver alt for lang. De fleste børn i jeres drengs alder vil have behov for 14-14.5 times søvn i døgnet og det betyder naturligt, at hvis han sover 12 timer om natten, så vil han om dagen ikke sove mere end 2-2.5 time samlet…

I fortæller at han ofte sover 2 x 2 timer + en powernap, hvilket vil sige ca 4.5 time i løbet af dagen og da han samtidig står op omkring kl 07 og puttes omkring kl 19, så betyder det en nattesøvn på 12 timer - og det er måske forklaringen på, hvorfor han vågner og har så svært ved at komme videre i søvnen, men netop har ekstra meget brug for at blive ammet og holdt, for at kunne sove videre….

Hvordan natten forløber hænger naturligt sammen med hvordan dagen forløber. Derfor er det en god idé at se på hele dagens rytme. Det vil være passende i forhold til hans alder, at han lige nu ammes 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale at disse amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Og nej - jeg synes ikke, at I skal give ham grød om aftenen kl 22-23. Det vil være bedre at servere en godnatgrød som en fast del af hans putteritual, så han får grød før han skal sove og ikke undervejs i sin nattesøvn. Dette fordi det på sigt vil være uhensigtmæssigt, hvis han er vænnet til at skulle spise meget sen aften.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få bryst først.

Frokost 12: Små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg og supplres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur. Hvis han har sovet formiddagslur fra ca 9.30-11.30, så vil han måske skulle puttes til sin middagslur omkring kl 13.30, hvor han så igen gerne må sove et par timer.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt tykmælk med revne æbler, frugtmos eller rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til powernap, når han viser tegn på træthed - måske kl 17.30, hvor han så måske sover ½ times tid. Skal umiddelbart ikke ammes inden, men hvis en kort amning her hjælper ham til ro, så er det okay - bedre at amme her end kl 03 om natten...

Aften 18-18.30: Aftensmad, udgangspunktet er mere og mere jeres mad, vand af kop. Kød, fisk, kartofler, grøntssager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter og mad, der smager af noget.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet, vand af kop. Får børstet tænder:)

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se, så ligger puttetidspunktet i min plan senere end hos jer, men dette fordi du fortæller, at han ofte sover lure af 2 timers varighed og jeg tænker, at han nu godt kan være vågen ca 2 timer mellem sine lure?

Når og hvis han om dagen virker træt, frustreret osv. så kan det nemlig godt skyldes, at han lige nu udvikler sig rigtig meget og er igang med separationsfasen - og det behøver altså ikke være fordi han er træt og skal puttes… Og det spiller naturligt også ind om aftenen og om natten.

Det at han er godt igang med separationsfasen betyder, at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer for at vide, at I er der, og at han ikke er forladt. Rent motorisk bevæger han sig mere nu og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har ...


Annonce

... således ikke helt samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen og om natten viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor vil det ofte være rigtig godt, at I om aftenen, når han skal sove, sætter jer hos ham, beroliger ham med jeres hænder, nærhed osv. Fordi han netop har brug for at mærke jer, for trygt og roligt at kunne lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også, at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger, som han ikke selv kan komme væk fra, og han har behov for hjælp til at blive lagt i en god stilling igen. Det er helt normalt, og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal I lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal I være der ret hurtigt, hjælpe ham med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Hvis I fornemmer, at han har brug for tid til selv at finde roen, så er det rigtig fint, at lade ham sove i eget værelse, så I ikke reagerer på hans lyde før det er nødvendigt og I er sikre på, at han har brug for jer. Modsat - hvis I fornemmer, at han skal hjælpes meget hurtigt med beroligende ord, jeres hænder eller med stillingsskift, for ikke at vågne for meget op, så kan det være en fordel, at I sover i samme rum. Evt. koble hans seng til jeres seng - så han lærer at sove i egen seng, samtidig med at I kan være i jeres seng. Så sover I alle bedre og han vil samtidig med at han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover, kunne beroliges med jeres hænder, nærhed osv. og I slipper for at skulle stå op om natten. Og på sigt vil han naturligvis også kunne kravle ind til jer og putte sig til jer, hvis han har brug for det. Hvis I kobler jeres senge sammen, skal I naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade:)

Han skal lære at falde i søvn uden brystet. Det vil sige at han skal lære at registerer at brystet er væk fra hans mund, når han skal overgive sig til søvnen. I første omgang ved at du ikke ammer ham før hans formiddagslur og før hans powernap. Og når han ammes før middagsluren og til natten, så skal du forsøge at få ham til at slippe brystet, før han falder i søvn. Hvis du kan ligge ned og amme ham i din seng, så kan du prøve at nå dertil, hvor han ammer, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er altså naturligt at I skal være der for ham, når han skal sove og at "lære at falde i søvn selv" handler om, at han skal lære at overgive sig til søvnen uden at have bryst i munden. Men I må gerne være der, give ham nærhed, tryghed osv.

Når det så er sagt, - hvis han puttes, er glad og blot ligger og småpludrer for sig selv, så må I gerne lade ham ligge. Gå ind til ham før han begynder at græde, så han hele tiden er glad og okay med at være i sin seng. Brug evt. 3 minutters intervaller. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer - så det er vigtigt at vise ham, at han ikke er alene og at han hele tiden kan være tryg. Og når I så fornemmer, at han er klar til at sove, så bliver I hos ham, beroliger ham med jeres hænder og hjælper ham med at overgive sig til søvnen.

Hvis han vågner om natten så skal I på samme måde lade ham tumle rundt, snakke i søvne osv. og se om han kan komme videre i søvne på egen vis - men bliver han ked af det, så skal I naturligvis gå ind til ham, betrygge og berolige og hjælpe ham videre i søvnen og lade ham mærke, at I er der for ham.

Nogle børn har problemer med spændinger i nakke og skuldre og kan godt have svært ved at sove, fordi det generer dem f.eks. at ligge på siden. Jeres læge kan vurdere om en kiropraktor vil kunne hjælpe eller om I evt. skal have jeres dreng set af en børnefysioterapeut - hvis han f.eks. har nogle muskelspændinger.

Og så tænker jeg også, at I forældre måske skal sove på skift i en kort periode, så når jeres dreng har fået mælk sen aften, så skiftes I til at sove sammen med ham i soveværelset. Og den anden forældre sover i et andet rum. Det kan måske giver jer lidt mere overskud, hvis I på den måde kan skiftes til at hjælpe ham om natten…

Håber I kan bruge dette videre og rigtig god jul til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce