Annonce

Annonce

Svar: Søvnhelvede


21. november 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du er frustreret og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig - og et eller andet sted, så tænker jeg, at der jo nok er flere ting, som spiller ind hos jer. Derfor findes der ikke kun en løsning og derfor handler det ikke om at I gør noget galt eller der er noget galt med jeres dreng - det er et sammensurium af flere ting, som gør at situationen er som den er…

Sygdom spiller naturligt ind. Det er naturligt at han sover dårligt i perioder med sygdm, ligesom kroppen husker og det kan tage rigtig lang tid at komme sig og sove godt igen, selvom man faktisk er rask. Børn der f.eks. har haft problemer med ørerne eller som har haft en periode med hoste kan godt i længere tid derefter stadig vågne, fordi kroppen husker jagene fra ørerne eller de gentagende hosteanfald - og hvor man så er nødt til at berolige, betrygge og igen og igen vise barnet, at alt er godt, det gør ikke ondt mere, det er ikke ubehageligt og han kan roligt sove videre - og på den måde få skabt en erfaring i kroppen om, at det at sove er behageligt og rart.

Dagpleje spiller ind. Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes om natten og der sker mange nye ting, nye børn, voksne, nye lyde, rutiner osv. Han vil naturligt kunne drømme rigtig meget og vil i drømme både kunne græde og grine…

Adskillelelsen fra jer spiller ind. Han er stadig så lille, at han ikke forstår hvor I er, når han ikke kan se jer. Han forstår ikke at I skal på arbejde og hvorfor han skal passes og han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer, når I går - for ham forsvinder I. Derfor kan han sagtens være mere tryghedsøgende og klynge sig til jer, når I er sammen. Han har brug for at mærke jer helt tæt på, for at vide, at I ikke er forsvundet og for at kunne være sikker på at I er der og bliver hos ham - og han kan klynge sig til jer både om aftenen, når han skal sove, men han kan også falde i søvn, vågne op og have brug for tæt fysisk kontakt for så at komme videre i søvnen igen.

Jeres måde at reagere på, når han har sine opvågninger spiller ind. Det er vigtigt at I lytter til ham, giver ham masser af nærhed og viser ham, at I er der og passer på ham, så han kan være helt tryg og rolig. Hvis i kæmper med ham, lader ham græde og gør putningen til en kamp, så vil han lærer at det at sove ikke er noget rart. Det er ikke en hyggestund, som han kan se frem til, men noget han helst vil undgå og så kan han risikere at blive ekstra ked af det og protestere ekstra mod putning.

Rutiner - om han falder i søvn med flasken i munden, om I går rundt med ham, vugger ham i jeres arme osv. spiller naturligt også ind på hans søvn - og det er her vigtigt at finde balancen mellem at gøre ham tryg og rolig ved at sove, hvor han mærker, at I er der, uden at I får skabt en uhensigtsmæssig afhængighed af jer. Det vil f.eks. være helt okay at I lige nu prioriterer at putte ...


Annonce

... med ham, hvis han så falder mere trygt i søvn og sover bedre, og i må gerne lægge jer sammen med ham i dobbeltsengen, så han lærer at sove imens han ligger ned, men får nærheden fra jer, hvor det kan være uhensigtmæssigt at gå rundt med ham og give ham nærheden på denne måde, fordi han så lærer at skulle gås med og I vil naturligt ikke kunne blive ved med at holde til det rent fysisk…

I nogle familier hjælper det at sove sammen - og nogle gange at fjerne tremmerne fra den ene side af sengen og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at han kan blive puttet i sin egen seng og lære at sove der, samtidig med at I kan ligge ved siden af ham, holde ham i hånden, synge for ham osv. så han falder trygt i søvn. Og hvis han så vågner i løbet af natten og har brug for at mærke jer, så kan I lægge en beroligende hånd på ham og lade ham mærke, at han ikke er alene, ligesom han kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis det er dette han har behov for. Men hvor I stadig får lov til at sove videre og hvor I undgår at skulle så op og gå ind til ham flere gange om natten.

Sutten kan være en rigtig dårlig vane - hvis den giver det, jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor han har lært, at hver gang han taber sutten, så giver I ham sutten i munden… Så kan i have fast arbejde om natten i flere år…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hans personlighed spiller også ind - og ja, nogle børn suger rigtig mange indtryk til sig og har ekstra svært ved at koble fra og drømmer derfor også ekstra meget. Nogle børn taler i søvne, nogle børn har anfald af natteskræk, senere mareridt og der er også børn, som går i søvne - fordi de drømmer rigtig meget. Og sker der store skift i hverdagen, har I gæster eller er i byen, så vil han måske reagerer ekstra på dette - nogle gange kan han dog også blive så træt, at han ender med at gå omkuld. Så måske skal du også her forsøge at finde balancen mellem, hvor meget han kan tåle og samtidig ikke "lukke jer inde", men forsøge at have et normalt liv og lave de ting, I nu gerne vil lave. Ikke at I skal tage i byen eller invitere gæster hver dag, men der må godt være plads til at i også føler at "I lever", hvis du forstår, hvad jeg mener.

En godnatgrød om aftnen kan være en god idé, gerne sammen med det bad, som han får nu. Så jeres rytme om aftenen kan f.eks. være sådan, at I spiser aftensmad kl 18, så kommer han i bad, får nattøj på osv. Kl 19.30 tilbydes han en grød i køkkenet sammen med en kop lun mælk, så får han børstet tænder og så bliver han puttet til natten ca. kl 20 med sin flaske.

Han må gerne bibeholde flasken et par måneder endnu, men stille og roligt fylder godnatgrøden og mælk af kop mere og mere. Der skabes et ritual med godnathistorie, putteklud, bamse, godnatsang og mælken i flasken trappes ud, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære den:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce