Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor sover vores datter så dårligt?


24. oktober 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første er det rigtig vigtigt at se på, hvor meget jeres datter sover og faktisk kan det være et helt reelt puttetidspunkt, at hun først sover kl ca 20. Det gennemsnitlige søvnbehov for en 3 årig er 12 timer i døgnet. Det betyder, at hvis hun f.eks. sover fra 20 til 07 og sover 1 time til middag, så er hendes søvnbehov dækket. Hvis hun sover længere middagslur, vil hendes nattesøvn naturligt være kortere - så hun enten sover senere eller står tidligere op.

Det er rigtig fint, at I fortsat tilbyder hende middagslur. Hun lyder til at have brug for den og det er vigtigt med det afbræk, som luren giver hende i løbet af dagen. I løbet af de næste måneder vil hun dog sandsynligvis begynde at springe sin middagslur over, og det vil naturligvis ændre på hendes nattesøvn, som så bliver lidt længere, dog ikke meget. Søvnbehovet for en 4 årig er på 11.5 time i døgnet. Så hendes behov lige nu ligger nok mellem 11.5-12 timer i alt.

Det har stor betydning, hvad tid på dagen I står op, og det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at have samme stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ferie osv. Jo mere fast stå op tidspunktet er, jo større sandsynlighed vil der være for at hun sover middagslur til samme tid, og at middagsluren ikke kommer til at ligge for sent på dagen. Samtidig er det vigtigt, at I sørger for at være aktive om formiddagen. Der skal ske noget, så hun bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, og derfor naturligt føler behov for sin lur - når hun er i børnehave sker der en del og hun bliver træt på en anden måde og er derfor lettere at putte. Samtidig spejler hun sig jo i de andre børn og gør det, som hun ser de gør - og sådan er det ikke derhjemme. Her vil hun naturligt godt kunne protestere mere over at skulle sove.

Det kan være en god idé med en hvileperiode, så I ikke kræver at hun skal sove, men at hun blot lægger sig ned, slapper af. Det kan være på en madras på gulvet, og hun må meget gerne få lidt at spise før, som et rart putteritual. I kan læse lidt for hende - det gør de sikkert også i børnehaven før middagsluren, og det vil også være rigtig godt med en puttebamse, slaskedukke eller lignende, som hun fast har hos sig og som nu erstatter sutten og den tryghed og ro, som sutten tidligere har givet.

Og så kan det nogle gange hjælpe med lidt visualiseringsøvelser, lidt afslappende musik, hvor I hjælper hende med at slappe ...


Annonce

... af i kroppen og finde ro - og måske falder hun i søvn og måske gør hun ikke, men det er okay. Hun er aldersmæssigt lige nu i en overgangsperiode, hvor hun nogle gange har brug for sin lur og andre gange springer den over.

Når I begynder at fornemme, at hun ikke har brug for middagsluren hjemme mere, så kan det nogle gange også være en løsning at lade hende sove så længe om morgenen, som hun kan - altså ikke vække hende. Jo senere dagen starter, jo bedre vil hun kunne holde sig dagen igennem og dermed klare sig uden lur og komme lidt tidligere i seng… Men så længe hun har glæde af luren midt på dagen, eller en hvileperiode, så er det en god idé at starte dagen tidligt, og give hende det afbræk og ro midt på dagen fremfor at sove længere.

Og så lyder det også som om at jeres datter er begyndt at drømme mere og måske er begyndt at have lidt mareridt. Det opstår ofte netop i 3-5 års alderen og det er her rigtig godt og vigtigt, at I giver hende den tryghed og nærhed, som hun viser behov for. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvad der er virkelighed, drøm og fantasi - for hende er alt virkeligt og hun vil derfor ikke kunne forholde sig til, hvis I siger "det var bare en drøm". Derfor kan det være bedre at betrygge og berolige "du kan trygt sove, jeg passer på dig" eller lignende og være der for hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også nogle gange være en rigtig god idé at tale lidt om dagen og alt hvad hun har oplevet af både gode og mindre gode ting, ting der har været svære, noget I har grinet af osv. så hun får det bearbejdet og hendes tankemylder og drømmeaktivitet derfor måske bliver mindre.

Og så kan det være en god idé at være opmærksomme på, hvad hun ser i TV. Nogle film kan virke rigtigt søde og sjove for os voksne, men kan virke skræmmende på børn. Tegnefilm kan have mange farlige lyde og stemninger, nogle film gør legetøj osv. levende, i nogle film er figurerne eller menneskerne onde ved hinanden - og når man er 3 år og meget konkret tænkende, så forstår man ikke altid hvad der sker og kan derfor godt blive bange og derfor også drømme ekstra uhyggelige drømme.

Så skal I også være opmærksomme på, om hun har brug for at komme op og tisse af før I selv går i seng. Er hun renlig eller ved at skulle være det? Nogle gange kan det have en god effekt, at tage hende stille og roligt ud af sengen, følge hende på badeværelset, hjælpe hende med at tisse og derefter blive puttet i seng igen. Herefter vil hun så måske sove nogle mere rolige og sammenhængende timer.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce