Annonce

Annonce

Svar: Sove i barnevogn


12. september 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Carolines mor

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at Caroline har været glad for sin barnevogn i en periode og at I har fået skabt lidt rytme i hverdagen:)

Der kan være mange grunde til at hun lige nu protesterer voldsomt, når du lægger hende i barnevognen. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke protesterer over barnevognsselen, at den ikke strammer, krøller på ryggen eller andet, som kan genere hende og gøre, at hun ikke synes det er rart at ligge der. Du skal også sikre dig, at hun ikke græder, når hun bliver lagt ned, fordi hun har ondt i ørerne - du skal altså prøve at lægge mærke til, om det kun gælder barnevognen eller om hun generelt virker til at protestere mod at ligge ned.

Men derudover, så tænker jeg at det handler om hendes alder. Hun har en alder nu, hvor hun tydeligt er bevidst om hvad der sker omkring hende og hvor hun rigtig gerne vil følge med i alt. Hun skelner tydeligt imellem om hun er i favn hos dig eller en fremmed. Hun kan f.eks. begynde at græde, hvis bedreforældre eller andre kikker for meget på hende eller taler til hende. Hun kan også blive rigtigt ked af det, når I er nogen steder og når I så kommer hjem, så falder hun helt til ro. Eller modsat - virke til at være okay, når I er ude, kikker og følger med og når I så kommer hjem, så græder hun utrøsteligt, fordi hun har fået alt for mange stimuli.

Børn i denne alder bliver hurtigt overstimulerede og kan være rigtigt svære at aflæse, fordi de så gerne vil følge med i alt, se på verden, pludre osv. og pludselig bliver det så for meget.

Nogle gange kan det være nødvendigt at du lægger dig med hende i dobbeltsengen, når hun skal sove middagslur og ammer hende liggende i din seng. Nedrullede gardiner, mørkt rum, frisk luft i værelset og så amme hende i søvn der. Det kan være en måde at få hende til at koble helt fra, så hun kan overgive sig til søvnen. Nogle gange vil hun så vågne op efter måske 20 minutter og søge brystet igen og så giver du hende det og herefter sover hun så videre og får en god lur. Det at du lægger dig med hende og får hende til at sove på denne måde og ikke dagligt kæmper med hende i barnevognen kan være godt - både fordi hun så igen finder ud af at det er godt og rart at sove ...


Annonce

... middagslur, men også fordi I kommer væk fra følelsen af at barnevognen ikke er god.

I barnevognen kan det nogle gange være en god idé at elevere ryglænet, så hun kommer lidt op at sidde. Hun er for lille til at sidde op i vognen, men hun kan godt lige/sidde lidt, så hun kan følge lidt med og ikke føler sig puttet. Når hun på den måde kan ligge og kikke, så vil hun nogle gange acceptere vognen bedre og så kan du trille hende en tur, hvor hun så kan falde i søvn - og hun vil ofte netop overgive sig til søvnen, fordi hun bliver træt, netop fordi hun ligger og kikker og får lov til at følge med i hvad der sker i verden.

Jeg tror du stadig ammer - men hvis du/man giver flaske, så kan man nogle gange også med held tilbyde flasken imens hun ligger i barnevognen, fordi hun så ikke oplever skiftet fra favn og ned, hvor hun skal sove. Det kan give mere ro og igen gøre, at hun accepterer at blive lagt i sin vogn og lærer at finde ro der.

En sut og en putteklud kan også være en god idé. Det kan samtidig give ro i maven at ligge og sutte på en sut. Hvis hun er generet af luft i maven eller har tendens til hård mave, så kan dette naturligt også spille ind - når hun bliver lagt ned for at sove, så skal hun jo slappe af i kroppen og dermed også i maven og benene - og det kan være svært, hvis man har ondt i maven. De fleste børn vil, når de har ondt i maven trække benene op under sig - så nogle gange kan man godt fornemme, at børn med maveproblemer har svært ved at blive lagt ned at sove. Samtidig er det naturligt tryggere for dem, at ligge i mors eller fars favn og ikke så rart at skulle ligge alene i en barnevogn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at I holder gang i hendes mave og hun må gerne få laktulose eller evt. movicol, så maven bliver holdt igang - også selvom hun ammes. Børn der ammes kan faktisk godt få forstoppelse, det er ikke kun børn, der får modermælkserstatning, som kan have dette problem:)

Er hun kommet ud af liften? Hvis ikke, så kan det være den som irriterer hende. Det er vigtigt at hun lægges direkte i barnevognen med den alder hun har. Hun er for stor til en lift og vil naturligt kunne protestere over dette :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende:)

Og fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce