Annonce

Annonce

Svar: Længe om at falde i søvn - 18 mdr.


7. maj 2014

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu, han gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt, og det er højst sandsynligt dette, som lige nu spiller ind på søvnen.

I 18-20 måneders alderen begynder børn naturligt at få lidt farefornemmelse. Det betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han begynder at løbe, bevæger sig hurtigere omkring, falder, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det er lige nu derfor rigtig svært for ham at overgive sig til søvnen. Det er svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra. Og mange børn vil i denne alder derfor have rigtig svært ved at falde i søvn. På samme måde kan deres søvn om natten være meget urolig, for alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Det er rigtig vigtigt at du holder fast i hans rytme om dagen. Jo mere fast døgnrytme han har, jo mere vil han naturligt føle sig parat til at sove, når han bliver puttet. Derfor er det godt at holde fast i samme stå op tidspunkt hver dag uanset om det er hverdag eller weekend. Når I står op til samme tid hver dag, så er der størst sandsynlighed for at han også er parat til at sove middagslur til samme tid og er parat til at blive puttet og klar til at sove, når han så puttes om aftenen.

Det samlede søvnbehov i denne alder vil ofte være 13-13.5 time. Ofte fordelt sådan at barnet sover 2-2.5 time til middag og sover 11 timer om natten. Du fortæller at jeres dreng ofte sover ca 2.5 time til middag og ofte står op kl 6 - og det betyder at hans puttetidspunkt omkring kl 19.30 lyder passende for ham. Du skal altså ikke umiddelbart ændre noget omkring tiderne lige nu.

Jeg synes derfor heller ikke at du skal vække ham fra hans middagslur - og dog. Du må godt give ham 2-2.5 times søvn, men hvis han begynder at sove 3 timer eller mere, så er det en god idé at vække ham. Det er ikke meningen at han skal begynde at forlænge sin dagssøvn ekstra og sove mindre om natten og du ...


Annonce

... må derfor gerne hjælpe ham til at holde den rytme, som han hidtil har haft det godt med.

Du skal være opmærksom på ikke at få skabt nogle uhensigtsmæssige vaner om aftenen. Det er rigtig dejligt at han er glad for sin seng, det er super med jeres godnatritual og han må gerne ligge og snakke, pludre, lege lidt osv. Det er helt okay - han skal bare ikke blive ked af det. Han må altså ikke begynde at være så længe i sin seng om aftenen, at han begynder at forbinde det med noget som ikke er rart og derfor forlænger sin indsovningsperiode. Det skal stadig være dejligt at komme i seng.

Du skal derfor være opmærksom på om han måske græder, søger dig ekstra meget og hvor det vil hjælpe ham at du lige sætter dig hos ham, læser lidt højt fra en bog, holder lidt i hånden og synger godnatsang, hvorefter han så kan falde trygt i søvn i løbet af 10-15 minutter. Det er langt at foretrække fremfor at han ligger vågen i 1-1.5 time og ender med at blive ked af det.

Du skal også være opmærksom på om puttesituationen om aftenen udvikler sig til at være "en leg". Altså om han begynder at hoppe rundt, lege, kaste sutten ud af sengen og du går frem og tilbage igen og igen - ikke for at gøre ham tryg, men fordi han søer leg og underholdning. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at du i en periode putter ham så sent, at du ved, at han med sikkerhed vil falde i søvn inden for et kvarter. Det vil sige at hvis han først sover når klokken er 20.30, så skal du ikke putte ham før 20.30 og her bruge samme ritual som du plejer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Samtidig med at du gør dette, så skal du holde fast i det faste stå op tidspunkt om morgenen og at middagsluren ikke varer mere end 2-2.5 time. Det vil naturligt kunne betyde at han i en periode ikke får helt så meget søvn - men det er okay. For det handler netop om at give ham fornemmelsen i kroppen tilbage - fornemmelsen af at have behov for at skulle sove og ikke behov for at skulle lege :)

Med hensyn til at sove og putte sammen, så er jeres dreng bestemt ikke den eneste, som sover bedst i sin egen seng :) Nogle børn elsker at putte og har brug for nærheden med mor og far, når de skal sove - og andre børn sover langt bedre, når de ligger i egen seng. Jeg tror mange forældre vil misunde dig, at du ikke har barn i smørhullet…;) Du skal dog naturligvis putte alt det med ham i løbet af dagen, som I kan finde plads til - så I begge får jeres behov for kram og knus og masser af nærhed stillet i dagtimerne :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der mon sker hos jer i øjeblikket:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce