Annonce

Annonce

Svar: Bøvler med putningerne - 6 mdr.


25. februar 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helles mand :)

Tak for brevet og fine beskrivelse af, hvad I har forsøgt, og hvad tanker I gør jer:)

Det er rigtig fint, at I nu arbejder på to lure dagligt og forsøger at holde fast i en nogenlunde fast rytme omkring dette. Det lyder helt alderssvarende og det lyder også som om at det fungerer for jer. Det går stille og roligt fremad og i den rigtige retning og det er dejligt! :)

Det lyder lidt som om at der går for lang tid mellem amning og putning. Det er rigtigt at Gry skal lære at sove uden at have brystet i munden, men det er ikke det samme som at hun skal puttes vågen. Det er vigtigt, at hun blive puttet lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Så hun lige registrerer, hvor hun lægges og er bevidst om at falde i søvn i sin seng og ikke i jeres favn - men hvor hun er træt nok til at sove videre, ved at I står ved hende, holder hænderne på hende og luller hende i søvn.

Det er således rigtig godt, hvis I kan forsøge at putte hende fra favn og ned, hvor hun skal sove i direkte forbindelse med amning, så hun slipper brystet, tydeligt er slap, fyldt med mælk i mundvigende, kæmper for at holde øjnene åbne og tydeligt har svært ved det - men stadig lige registrerer at hun puttes i seng og ikke falder i søvn i jeres arme. Det betyder at far nok ikke indgår i putningen lige nu, med mindre I gerne vil dette, for så kan alternativet være en flaske. Hun kan få flasken i fars arm, ligesom hvis hun ammes hos mor og så flyttes til sin seng, når hun næsten sover. Eller hun kan få flasken liggende i sengen og få lov til at falde i søvn der. Her skal arbejdes på at fjerne flasken lige før hun sover, så hun slipper flasken, smiler, triller om på siden og sover.

Det samme kan i princippet gøres med amning - hun kan ammes i dobbeltsengen, slippe brystet, trille om på siden og falde i søvn og blive liggende der og blive ammet igen sen aften og så derefter flyttes til egen seng, hvor hun så kan sove om natten...

Mælk og søvn skal adskilles, men altså ikke med så lang tid imellem, at hun er nødt til at blive gået rundt med, vugget osv. For hvis hun bliver det, så vil hun naturligt søge jeres favn igen og igen og kan ikke sove før I så om natten tager hende op, vugger hende. Så mælk og søvn skal adskilles - men favn og søvn skal også adskilles.

Hvis jeres datter er afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at jeres datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du igen og igen tager hende op, går med hende, vugger hende igen og igen. De skal her lige nævnes at det er super, at du synger for hende - det er en god søvnassociation, for godnatsangen kan følge hende og gøre hende tryg, også når hun ikke er i favn:)

Vi har alle sammen en mængde små opvågninger om natten, hvor vi registrerer at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så kan vi naturligt ikke sove. Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din kæreste. Hvis hun forsvinder i løbet af natten, så vil du ikke kunne sove videre - hvis du vågnede om natten og Grys mor ikke var der, så ville du blive urolig. Du ville sætte dig op, lytte om du kunne høre hende, kalde på hende og til sidst stige ud af sengen for at se hvor hun var blevet af. Og du ville naturligt ikke kunne sove, før hun atter var der - fordi hun var der, da du faldt i søvn og derfor skal hun også være der om natten.

Og sådan er det også for jeres datter. Hvis hun falder i søvn i din favn, så forbinder hun dette med stedet, hvor hun sover og vil derfor føle det utrygt, når og hvis hun vågner op og pludselig ligger i sin seng, hun vil blive urolig, græde og vil først finde ro, når hun atter er i dine arme, for så er alt som det skal være, så er alt, som da hun faldt i søvn. Og derfor er det vigtigt at hun lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.

Det betyder naturligvis ikke, at hun skal ligge og være ked af det i sin seng og det er helt fint og rigtigt, at du her tager hende op, ...


Annonce

... vugger, beroliger og betrygger - men du bør prøve at putte hende tilbage i seng igen, så hun oplever at falde i søvn der. Nogle gange op-ned-op-ned - Og I bør overveje om det er mor, som skal lulle hende i søvn direkte efter amning og således amme og putte lidt senere end tilfældet er lige nu, for om hun så bedre vil kunne overgive sig - eller om du evt. skal prøve at give hende en flaske... Jeg ved I tidligere har overvejet dette og selvom lillepigen måske ikke har været interesseret før, så kan hun måske godt være det nu. Især hvis flasken gives i tremmesengen af far og et nyt ritual dermed skabes... bare en tanke:)

Det er synd for hende at hun har så store problemer med forstoppelse og det er vigtigt at hun tilbydes afføringsmiddel dagligt, så maven bliver holdt igang. Det har betydning for hendes indtag af både skemad og mælk, hendes overskud, lyst til at lege og udvikles osv. at maven fungerer godt.

Microlax anvendes normalt til at få "opløst en prop" af afføring der kan sidde i endetarmen. Når der atter er passage, så vil det være godt at følge efter med laktulose eller movicol, så hun hjælpes til at holde gang i maven og derudover skal maven naturligt også holdes igang via varieret kost, indtag af væske osv. Hun bør ikke blive urolig af præparatet Microlax, men man kan godt forestille sig, at hvis der har været et stop og der så pludselig er passage, så vil maven naturligt arbejde mere og bedre og det vil naturligvis godt kunne give lidt uro, at der pludselig er ekstra mave-tarm aktivitet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du spørger om I skal blive ved med at gå med hende i armene eller prøve at lære hende at sove selv - om I måske bare skal hjælpe hende med at finde så meget som muligt ro, så længe hun bøvler med forstoppelse - og jeg tænker at det jo er en balance. Det er naturligvis vigtigt at holde hendes mave igang, så hun ikke har for meget uro, det er også vigtigt at gøre hende tryg ved at sove. Det at skulle sove skal forbindes med noget dejligt, noget rart og hun skal ikke ligge og være ked af det. Men hun skal også lære at sove uden at være i favn og det vil være rigtig godt at arbejde på dette - nogle dage går det måske bedre med maven og så kan hun puttes uden større problemer. Andre dage er "en dårlig dag" og så må hun være lidt mere i favn og få den ekstra nærhed og det er okay. I skal måske tillade jer selv at flekse lidt efter, hvad I tror kan lade sig gøre bedst, samtidig med at I holder fast i at få skabt nogle gode trygge vaner...

Jeg tror umiddelbart ikke at det at hun har været ked af at blive puttet til 3. lur skulle påvirke hendes øvrige lure - for generelt er I jo meget opmærksomme på at være der for hende og gøre hende tryg. Men det er klart, at hvis hun er ked af det til hver lur, hvis hun oplever det at sove med noget som er ubehageligt, så vil det naturligvis påvirke hendes søvn og evne til at falde i søvn. Derfor kan man nogle gange godt komme dertil, hvor man i en kortere periode skal prøve at glemme alle regler om vaner og rutiner og i stedet lade barnet blive ammet i søvn eller vugget i søvn, fordi det er det, som gør barnet trygt. Og trygheden er vanen man skal bygge videre på. Man kan derfor godt nogle gange opleve børn, hvor man er nødt til f.eks. at amme dem i søvn i en periode og putte dem sovende, fordi de så forbinder det at sove med noget dejligt og når de har den følelse i sig, så kan man begynde at træne brystet væk igen.

Med den alder jeres datter har nu, så tænker jeg at hun begynder at kunne sidde op i sin barnevogn. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I starter med at lade hende sidde op i vognen, kikke på ting I kører forbi, mærke vinden i ansigtet osv. - trille hende en tur, hvor hun sidder med rygstøtte i sin vogn, når det er sovetid. Læg mærke til hende, hvornår hun bliver træt, begynder at hænge, lukke øjne osv. Og se så på klokken. Det kan give jer en idé om, hvornår hun måske reelt er parat til at blive puttet. Det kan være en god idé, når hun nogle gange er svær at aflæse, netop at se på klokken, for at finde ud af, hvornår hun mon er parat og så prøve at pejle ind på dette i løbet af dagen:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce