Annonce

Annonce

Svar: Søvn og dårlige vaner


21. februar 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig om, hvordan I kommer videre :)

Med den alder Kristian har nu, vil der naturligt begynde at blive lidt mere rytme. De tre lure er fortsat rigtig gode at arbejde på, så han samlet sover ca 5 timer i løbet af dagen, ligesom de ca 10 timers nattesøvn er vigtige. I løbet af de næste 1-2 måneder vil han naturligt begynde med lidt skemad og det vil også hjælpe til lidt mere rytme og struktur i løbet af dagen. Det vil være rigtig fint at du, når I begynder med lidt smagsprøver på skemad i løbet af dagen, tilbyder ham dette når han vågner af en lur f.eks. efter formiddagsluren sammen med lidt vand af kop, og så stadig ammer ham inden han skal sove.

Mælk skal fortsat være en del af hans putteritual. Det hjælper ham til at finde ro og bedre overgive sig til søvnen, ligesom han naturligt vil sove bedst med lidt mælk i maven. Det er helt naturligt at han har brug for masser af nærhed og fysisk kontakt for at kunne overgive sig til søvnen og det er rigtig fint at I svøber ham, for på den måde at hjælpe ham til ro. Når du ammer ham, er det godt at du arbejder på at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden - det betyder dog ikke at han skal lægges vågen i seng og det lyder lidt som om at han er lidt for vågen og at der går lidt for lang tid mellem amning og putning hos jer, hvorfor han har svært ved at overgive sig til søvnen og har brug for at I går rundt med ham, vugger ham i jeres arme osv.

Jeg vil anbefale dig at du forsøger at amme ham af to omgange. Det vil sige ammer ham, skifter ham og i forbindelse med skiftning, så svøber du ham. Herefter ammer du ham så igen (imens han er svøbt) og først derefter putter du ham i seng. Det at være svøbt vil gøre at han lettere overgiver sig til søvnen, han vil stadig føle sig omsluttet og tryg, men han vil være svøbt af et klæde og ikke af jeres arme - og det vil gøre skiftet fra favn og ned i seng mindre svært - lige nu reagerer han på det skift og har svært ved at komme videre i søvnen.

Så amme ham, svøbe ham, amme ham og se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning. ...


Annonce

... Prøv at lægge ham fra dig når du kan se at han næsten sover, men ikke sover helt. Hvis han nogle gange vil have en sut, må du gerne udskifte brystet med sutten, når du flytter ham ned hvor du ønsker han skal sove. Stille og rolige bevægelser, stå ved ham, lad ham mærke dine hænder på hans krop, mærke at du er der stadigvæk. Hvis han ligger i barnevognen, så tril vognen lidt, hvis han puttes i tremmesengen, så vug ham imens han ligger ned, brug dine hænder på hans krop til at lulle ham i søvn i sengen.

I kan overveje om han skal puttes lidt senere dagen igennem end han bliver lige nu - dette fordi I skriver at han har svært ved at sove, når han bliver puttet og samtidig også fortæller at han ofte går til ro for natten omkring kl 20-20.30. Hvis han puttes lidt senere dagen igennem, vil hans puttetidspunkt også blive senere og det er helt normalt for alderen netop at gå i seng sent... men hvis han virker træt og parat til at sove, når I putter ham, så skal I naturligvis ikke ændre på tidspunkterne. Derimod er det stadig en god idé at amme af to omgange, for at få ham fyldt ekstra op og dermed måske forhindre at han vågner op efter måske 40 minutter, når han først er faldet i søvn...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må også meget gerne amme ham som et fast ritual sen aften - også selvom han måske ikke selv vågner. Du må godt tage ham op og lægge ham til brystet og lade ham spise mere eller mindre i søvne og derefter putte ham igen. Amning sen aften f.eks. kl 23 kan være en rigtig god rytme, det kan give dig muligheden for at få lidt sammenhængende timer, når du først går i seng og samtidig er det med til at sikre ham mælk og også holde gange i din mælkeproduktion. Man kalder dette for et drømmemåltid og rigtig mange børn trives med dette :)

Hvis du således kan holde dig vågen om aftenen og få ham ammet rigtig godt af før du selv går i seng og i den forbindelse kan putte ham i egen seng, så hjælper det både dig og ham til at sove en bedre nattesøvn - og du kan måske undgå at han behøver være i din favn, før han naturligt har brug for mælk igen... Det er et forsøg værd:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce