Annonce

Annonce

Svar: Søvn - 15 mdr.


19. november 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære T

Tak for dit brev :)

Der kan være rigtig mange ting som spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig og så må du prøve at finde ud af, om den urolige nattesøvn skyldes det ene eller det andet ...

Alder og udvikling - han bruger sig selv rigtig meget motorisk nu og er måske begyndt at rejse sig og gå lidt rundt ved tingene. Det at han bruger sig selv mere motorisk er med til at give en fysisk uro, en rastløshed og gør det rigtig svært for ham at slappe af og finde fysisk ro i kroppen. Det påvirker ham også mentalt - han begynder at opleve rummene han er i på en anden måde, og han suger flere og flere indtryk til sig - det giver ekstra drømme aktivitet om natten og dermed mere uro. Han kan altså godt græde og klynke om natten, fordi han drømmer og fordi han motorisk får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra.

Det at han begynder at bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd gør også hans behov for fysisk kontakt og nærhed større. I 13-15 måneders alderen oplever man ofte at børn klynger sig lidt mere - eller måske snarere at der er tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han vil op og når han så kommer op til jer, så vil han ned igen. Han har altså på en gang brug for at mærke jer, have jer tæt på fysisk, og samtidig også brug for at skubbe jer væk og prøve selv. Og det kan gøre det svært, når han skal sove, fordi han på den ene side kan have brug for jer, brug for at mærke jer, men på den anden side og kan virke irriteret over at I er der.

Sygdom - forkølelse, smerter, påvirkning af vejrtrækning, hoste osv. Det spiller alt sammen ind og giver naturligt en dårlig og urolig søvn. Det er derfor rigtig godt, at I er opmærksomme på at han ikke skal have ondt og også får ham tjekket jævnligt af lægen, hvis I mistænker at der kan være noget sygdom som spiller ind. Uldundertøj kan være en god idé at bruge - det kan hjælpe ham til at regulere sin temperatur om natten, så han ikke sveder og ikke fryser og kan derfor nogle gange hjælpe til mere ro og netop, hvis han ikke er helt frisk, så kan det være en idé. Måske sparker han dynen af og kommer let til at fryse og dermed blive ekstra forkølet...

Oplevelser i hverdagen - er han i dagpleje eller i vuggestue eller måske derhjemme? alt hvad han oplever om dagen skal jo bearbejdes i søvne og han kan godt drømme rigtig meget og også savne jer, hvis han er adskilt fra jer i dagtimerne. Børn i denne alder vil netop ofte drømme om adskillelse og derfor vil han godt kunne have brug for at putte sig ind til jer om natten, for at kunne sove videre - ligesom han vil kunne ligge og græde, fordi han drømmer at I bliver væk. Og når I prøver at tage ham op, snakker og beroliger, så bliver I måske en del af hans drøm, hvorfor han bliver som en flitsbue og skubber jer væk ... Det kan også være at han bliver reelt irriteret over at blive taget op, netop fordi han ligger og drømmer og egentlig ikke har brug for at I tager ham op men i stedet brug for at I forsøger at hjælpe ham videre i søvnen, hvor han er.

Mad han spiser og tidspunkterne maden ligger på - ligesom tidspunkter for søvn i løbet af dagen - det har alt sammen betydning. Derfor vil jeg også her lige sende en plan for dagen, som den kan se ud:

Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også meget gerne få varm middagsmad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 12.30

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: ...


Annonce

... Aftensmad som I andre får - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød efter badet ca kl 19

Flaske og puttes til natten 19.15-19.30 som nu med lidt boglæsning, dæmpet belysning osv.

Sen aften 23: Evt flaske - det er bedre at give den her end tidlig morgen - men den skal stille og roligt trappes ud. Og det vil være allerbedst, hvis I kan begynde at give ham en grød som en fast del af putteritualet eller måske en banan, så det mætter ham lidt ekstra og han helt kan undvære at få flere flasker efter han er puttet til natten.

Hvorda puttes jeres dreng om dagen? Det er vigtigt at han puttes uden at få flaske og når han puttes til natten og får flaske der, så er det vigtigt at han ikke falder i søvn med sin flaske. Hvis jeres dreng er afhængig af sin flaske, for at falde i søvn, så vil han naturligt vågne flere gange om natten og søge efter sin flaske og kan først falde i søvn, når han får den igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Og hvis jeres dreng er afhængig af sin flaske for at sove, så er den hans søvnassociation. Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Jeres dreng lyder ikke til at kunne undvære sin flaske helt - og det er fint at han stadig får en flaske inden han skal sove, ligesom I en lille uges tid (for at få ændret på hans opvågning tidlig morgen) kan prøve med flaske sen aften. Men det er rigtig vigtigt at flasken sen aften trappes ud og han lærer at sove uden, ligesom det er meget vigtigt at han, når han får flaske om aftenen, ikke falder i søvn med den i munden. Han får sin flaske, slipper den, smiler til jer og triller om på siden og sover - så han er bevidst om at flasken er væk.

Hvis han om dagen puttes med en putteklud, puttebamse eller lignende, så skal I også bruge denne om aftenen og faktisk vil det være rigtig godt, hvis I kunne introducere en sådan nu, hvis han ikke allerde har det. Det er vigtigt at han får en ny søvnassociation, som han kan bruge på sigt.

Det kan være en mulighed at I vælger at sove i samme rum i en periode. I kan måske tage den ene side af tremmesengen af og koble hans seng til jeres seng. På den måde kan han blive puttet i sin egen seng og sove der, men I er ved siden af og kan holde en hånd på ham, berolige ham med lidt ord, kærtegn osv. uden at I behøver stige ud af jeres seng - og det vil forhindre at I tager ham op og putter ham igen, så han ligesom bliver hvor han er. Alternativt kan han jo kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis han har brug for det - og det er jo også okay, hvis alle så sover bedre.

I kan også overveje om han skal sove i eget værelse, fordi I så ikke forstyrrer hinanden. Hvis han græder højt og hjerteskærende, så skal I naturligvis være der for ham, men hvis han klynker i søvne, fordi han drømmer og egentlig ikke har brug for at I tager ham op, så vil det måske hjælpe at I sover lidt fra hinanden. Det afhænger helt af hvordan han har det og hvad signaler han sender - og hvordan I tænker det er bedst. Det vigtiste er at han hele tiden føler sig tryg - han må ikke føle sig utryg og må ikke føle det ubehageligt at skulle sove.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre til at finde en forklaring og en løsning hos jer - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce