Annonce

Annonce

Svar: Slut med putteflaske


14. marts 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra jer igen :)

De fleste børn vil slippe deres flaske helt, når de er 13-14 måneder gamle og I har således lidt tid at løbe på endnu :) Det anbefales at sutteflasken stopper helt før barnet bliver 1 ½ år ...

Jeg anbefaler at man erstatter flasken med noget andet. For mig er det vigtigt ikke at fjerne noget så trygt og dejligt for barnet, uden at tilbyde noget der er ligeså dejligt og trygt, og det er vigtigt at man gør det gradvist.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en puttebamse, putteklud eller lignende til sig og bruge den bevidst. Og det vil være en god idé at introducere en sådan nu. Bamsen skal indgå som en fast del i jeres datters hverdag, hun skal have den hos sig, når hun er ked af det og skal trøstes. Hun skal have den med, hvis hun passes i dagpleje eller vuggestue. Hun skal have den med, når I kører i bilen, når hun sover til middag osv. Den skal følge hende. Og nogle gange skal hun selv vælge, hvad type bamse, slaskedukke, klud eller hvad hun nu har lyst til - for det er ikke altid at det vi synes er sødest, er det hun vil finde størst tryghed ved.

Samtidig vil det også være en god idé at indføre en godnathistorie. Det at blive puttet og lytte til mors eller fars stemme, tale lidt om dagen osv. vil være rigtig godt i denne alder. Og der ...


Annonce

... skal på den måde skabes et nyt ritual.

Det kan f.eks. være en god idé at starte med et aftenbad, herefter give en godnatgrød og så sætte sig med hende, læse godnathistorie, have bamsen hos sig - og stadig have sin flaske. Flasken indgår i starten sammen med de nye ting, de nye ritualer. Stille og roligt skæres mængden af mælk i flasken ned, så i stedet for at få 200 ml, så får hun 180, så 160, 140 ml osv. Hun har stadig sin bamse, klud, får jeres nærhed, fysiske kontakt, I læser osv. Og så gives mælken nu af kop. Hun får altså stadig lidt lun mælk at sove på, som hun er vant til, men flasken forsvinder og det gives af kop. Resten af ritualet er som hun nu kender og er tryg ved.

Stille og roligt kan hun så gå over til at få lidt sødmælk eller letmælk i koppen og hun kan hen af vejen gå over til at få en tår vand i stedet. Det er på sigt vigtigt at hun ikke får mælk efter at have fået børstet tænder ...:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flasken om dagen kan på samme måde skrues ned, erstattes af en kop mælk og måske en banan, som også mætter lidt. Jeg synes ikke I som udgangspunkt skal ændre på blandingsforholdet af mme, men i stedet prøve at ændre mængden, så hun vænner sig til at drikke mindre og mindre og kunne nøjes med mælk af kop - og som sagt samtidig får et nyt ligeså dejligt ritual :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce