Annonce

Annonce

Svar: Putning og opvågninger


24. april 2012

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære tvillingemor

Tak for dit brev :)

Det er fint at I har valgt at sætte bøjler på de høje stole igen, og at pigerne accepterer det, så der er mere ro og tid ved middagsbordet. Mange børn vil være mere parat til at bøjlerne fjernes omkring 18 måneders alderen, så I kan forsøge igen der ...

Med hensyn til bordskik, så vil børn som udgangspunkt efterligne deres forældre og det gælder også måden vi spiser på og måden vi sidder ved bordet på. Hvis I spiser med bestik, så vil jeres piger naturligt også begynde at bruge dette og forsøge at spise som jer. Hvis I skåler, så vil de tage deres glas og vil naturligt gerne være med til at skåle osv. børn gør ofte som vi gør og ikke som vi siger ...

Den bedste måde at lære jeres piger bordskik er derfor at I selv sidder pænt og spiser pænt. Jeres piger vil naturligt også efterligne hinanden og det er helt naturligt, at hvis den ene forlader bordet, så gør den anden også. Derfor kan I godt have små regler om at de bliver siddende, til begge er færdige med at spise, men ikke kræve at de bliver siddende til I er færdige, for de kan naturligt ikke koncentrere sig om maden ligeså længe som I kan. Derfor er der nødt til at være plads til at de får lov til at komme ned og lege, når de har spist og ikke føler behov for mere mad.

Bordskik er for mig også at lære børnene at mad indtages ved bordet. Det betyder at I i løbet af dagen skal prøve at undgå at give dem mad i hånden, som de går rundt med. Hvis de kommer og beder om at få et stykke frugt eller lignende, så er det en rigtig god idé at sige "det må du gerne få, du skal lige sætte dig på din stol" og så lade hende kravle på, sætte sig og få maden serveret. Så de helt naturligt lærer, at når de spiser så sidder de på stolen ved bordet.

I skal være opmærksomme på om pigerne mon kan have brug for en godnatgrød som en del af deres putteritual og det kan også være en god idé at de får et aftenbad.I kan f.eks. forsøge at have en rutine, hvor de får aftensmad kl 18, kommer i bad kl 18.30, får godnatgrød kl 19.30 og puttes kl 20. Badet og godnatgrøden kan gøre det lettere for dem at overgive sig til søvnen og give en roligere nat.

I skal også være opmærksomme på, hvordan de sover om dagen. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og måske er de allerede der eller på vej til kun at kunne sove en lur. Måden de sover på om dagen, vil naturligt også have betydning for deres nattesøvn, - hvormange lure det tager og ...


Annonce

... hvor meget de sover spiller naturligt ind.

I skal også medtænke at de nu begynder at have en lille smule fornemmelse for at I ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se jer. De begynder at kunne fornemme at I stadig er der, men at I er i stuen. At I derfor kan kaldes på og naturligt kommer, når de har brug for jer. Denne øgede bevidsthed giver ro, men kan også gøre at de kan blive lidt bange for at blive væk fra jer, måske drømmer om adskillelse og om at de pludselig ikke kan finde jer ..

Den motoriske udvikling, at de begynder at gå osv. spiller ind og kan gøre at de både drømmer ekstra meget om natten og at de også har en stor motorisk uro, en rastløshed i kroppen, som gør at de sover uroligt og måske får vækket hinanden.

Hos tvillinger kan disse urolige perioder følges ad, men de kan også komme forskudt og det giver naturligt nogle udfordringer. Det bedste I kan gøre er at forsøge at gøre dem begge så trygge som muligt og forsøge at sikre at de ikke forstyrrer hinanden unødigt. I må prøve at vurdere om de kan finde ro netop ved at være sammen og fornemme hinanden og dermed følelsen af ikke at være alene, - det er jo en af fordelene ved at være tvilling, at man aldrig er "helt forladt" f.eks. når man skal sove. Eller om de vil have brug for lige nu at sove hver for sig, fordi de motorisk er ekstra uroligt, drømmer mere osv. og derfor får vækket hinanden unødigt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Godnathistorier kan være bøger med billeder af hverdagen, ting de kender, hvor du selv digter en lille historie om dem og viser billederne (fotografierne) af de ting som de kender fra hverdagen. Det er generelt fint med bøger, hvor der ikke er alt for meget tekst, men små letforståelige sætninger og et billede der viser, hvad man taler om.

Da mine piger var små, var de f.eks. glade for en bog der hed Bamse. Den handlede om en brun bamse og der stod f.eks. "Her er Bamse, han er brun" - og så var der et billede af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser med seler" - og så var der et billede af bamse med blå bukser". "Bamse har en lille seng han sover i" - og så var der et billede af sengen. "Her ligger bamse og sover i sin seng" - og så var der billede af bamse i sengen osv., - en tekst og et billede på hver side.

Bøger om hverdagen som "Min dag i vuggestuen" eller lignende, kan være gode. Igen fordi det bearbejder noget af det som pigerne oplever, hvorfor de måske efterfølgende også bedre vil kunne sove :)

Håber du kan bruge dette videre, forsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce