Annonce

Annonce

Svar: De daglige lure


11. november 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Persi

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig om min bog om søvn :)

Det lyder som en rigtig god idé at I begynder at skabe en fast rytme for dagen, hvor din dreng sover formiddagslur og middagslur. Det er her vigtigt at du nu også begynder at give ham mere skemad, fordi netop maden og rutinerne hermed er med til at påvirke hans indre ur, hans cirkadiske rytme.

Da han ofte sover til kl 8, så vil det være naturligt at han ikke kan puttes allerede kl. 9.30 og ja - på den måde kan det godt virke som om at du faktisk putter ham for tidligt og at han derfor protesterer så meget mod at skulle sove. Modsat, så er det også et ganske udmærket tidspunkt for en formiddagslur, med henblik på at han på sigt gerne må få en rytme, hvor han også kommer i seng i nogenlunde tid, sover på de tidspunkter hvor børn i institution/dagpleje sover osv.

Der er i princippet ikke noget i vejen for at du først putter ham til formiddagslur kl 10.30 og hvis du gerne vil lade ham vågne af sig selv, så er det helt fint at gøre sådan - du skal så bare være opmærksom på at han naturligt så også vil sove middagslur senere og måske gå senere i seng. Du skal altså gøre lidt op med dig selv, hvorvidt du vil lade ham styre tingene lidt selv og lade ham sove lidt senere hele dagen igennem end du forsøger lige nu - eller om du måske skulle prøve at vække ham om morgenen, så dagen ikke starter helt så sent som nu, netop for at få ham igang og få formiddagsluren til at blive en formiddagslur ... :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur kl. ca 10, sover måske 45-60 minutter.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han har taget.

Eftermiddag 15.30: Ammes og tilbydes også her gerne lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, igen lidt ...


Annonce

... brødskorper og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20 - igen varierer tidspunktet efter hvor meget og hvor sent han har sovet i løbet af dagen.

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover herefter videre uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se starter jeg dagen lidt tidligere og starter dagen med grød. Derudover et formiddagsmåltid og så amning inden din dreng skal sove formiddagslur - som ligger lidt senere end nu. Han kommer altså lidt tidligere op og sover sin formiddagslur lidt senere og aktiveres med lidt mad osv. så han naturligt er mæt og parat til at sove, når han puttes.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som du kan se, så får han også skemad når han vågner af en lur, vand af kop og så først bryst inden han skal sove igen og det er bestemt ikke en dårlig vane netop at give ham bryst inden han skal sove - det er et helt reelt behov. Han skal have brystet mange gange dagligt stadigvæk, hans væskebehov er stort og brystet skal naturligt indgå som en del af hans putteritual.

Det du skal være opmærksom på er at han ikke konsekvent falder i søvn med brystet i munden, han skal ammes, falde helt til ro, og være lige ved at falde i søvn, når du flytter ham fra din favn og ned hvor han skal sove. Han skal være døsig, lige der hvor han tydeligt har svært ved at fokusere, men lige misser med øjnene, registrerer hvor han bliver lagt og ikke sover helt - han skal altså være spilvågen, når du lægger ham i seng.

Hvis han er svær at aflæse og det er svært at finde det helt rette tidspunkt at putte ham på, så kan du med fordel gøre det, at du sætter ham op i barnevognen og lader ham sidde og kigge på verden imens I kører en tur. Lad ham sidde og blive fyldt op med masser af stimuli, mærke vinden i ansigtet, se på ting I kører forbi og først når han viser tydelige træthedstegn og er lige ved at falde i søvn i sin vogn, så lægger du ham ned. Læg mærke til tidspunktet, hvad klokken er. Det kan give dig en idé om, hvornår han mon reelt er parat til at blive puttet :)

Denne metode kan også hjælpe dig til at få skabt en rytme, hvor det bliver naturligt for ham netop at sove i sin vogn og dermed også lettere for jer at komme ud og opleve andet end det derhjemme :)

Rigtig meget held og lykke, håber du er hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce